Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1949/8
Mange, der selv har haft glæde af at studere »Livets Bog« og her hentet ny livskraft, vil gerne bringe denne viden videre til venner og bekendte og hjælpe disse til at få en mening i tilværelsen, således at de måske herved undgår nogle af de lidelser og neuroser, som størstedelen af de »moderne« mennesker lider under.
Dette store værk kan dog synes nye forskere noget svært at få begyndt på. Jeg vil derfor tro, at Gerner Larssons ny kursus i Martinus åndsvidenskab med symbolerne og sine smukke illustrationer og mere sammentrængte form end »Livets Bog«, vil afhjælpe et stort savn og være den hjælpekilde, der får nye studerende til at gå i gang med åndsvidenskaben og derigennem medvirke til at nå det mål, menneskene i dag længes efter: fred og forståelse mellem nationerne udadtil og sjælelig balance og harmoni indadtil.
Else Jørnø,
Tandlæge.