Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Fast Rubrik for Omtale af Livets Bog og de med denne forbundne Foredrag, Studiekredse, Referater o. s. v.

I en saa rastløs præget Tid som denne, hvor der hersker den største Uro og Forvirring paa saavel det sociale som det religiøse Omraade, melder sig sikkert hos mange Trangen til at faa en dybere Forstaaelse af Livets mange Foreteelser og Genvordigheder, end den, der i Almindelighed er bleven Mennesker til Del.

Som Svar paa et til mig stillet Spørgsmaal om, hvad jeg mener om dette Arbejde, vil jeg i det følgende gerne fremsætte enkelte Udtalelser.

Lad mig da med det samme berette, at dette Arbejde har gjort et meget stærkt Indtryk paa mig, idet jeg synes her at staa over for en Viden om Livets dybeste Problemer, der virkelig er Bund i, som langt overgaar, hvad jeg hidtil er præsenteret for af den Art, og som jeg med vedholdende Interesse stadigt kan øse af.

Hr. Martinus søger netop igennem "Livets Bog", som er overordentlig velskrevet, at komme den søgende Menneskehed i Møde, og afslører en aandelig Viden, som man paa Forhaand vanskeligt kunde tænke sig aabenbaret for Mennesker. Det er ifølge Sagens Natur ikke nogen let Lekture; meget forekommer i Begyndelsen vanskeligt at tilegne sig, idet store Dele deraf er Stof, som ligger uden for Menneskers sædvanlige Erfaringsmateriale; men det er, naar man har Interesse for de Spørgsmaal, Umagen værd at arbejde med, idet man sukcessivt erhverver sig en større og større Viden, en Erkendelse af, at der bag Livets tilsyneladende ofte ufortjente Tilskikkelser ligger den dybeste Mening og Retfærdighed.

Karakteristisk er det, at Hr. Martinus ikke bevæger sig indenfor bestemte Rammer, men fuldstændig sprænger Horizonten og derved fremkommer med en saa altomfattende Viden, en Forklaring af, hvorledes Livet rører sig saavel i den mikrokosmiske som makrokosmiske Verden.

Hr. Martinus giver en meget træffende og interessant Inddeling af Menneskene i forskellige Kategorier og belyser herud fra, hvor forskelligt de vil modtage denne nye Viden, som ikke har til Hensigt at lede nogen fra den Religionsopfattelse, som Vedkommende i Øjeblikket besidder og føler sig tilstrækkelig inspireret af, men derimod at lede den paa Vej, søger at forstaa Tilværelsen i dens mange Lys- og Skyggesider.

Aldrig før har det staaet mig saa klart som efter Læsningen i Særdeleshed af Kapitlet Intolerance, at Vejen til Menneskers Fremskridt maa gaa igennem Tolerance, og absolut er den Tolerance, som Forfatteren i saa rigt Maal som en rød Traad lader gaa gennem hele Værket.

Man er her saa velsignet fri for dette: "Vi alene vide", alt bliver fremsat paa en beskeden Maade, men dog naturligvis røbende den Personlighed, der staar bag det hele.

Som Slutbemærkning kunde jeg ønske at anføre, at jeg for mit Vedkommende, jo mere jeg synes at have forstaaet af disse Problemer, i desto samme Grad er jeg kommet til at se Tilværelsen under en helt anden Synsvinkel. Det staar mig klart, at vi alle gennem Jordlivets indhøstede Erfaringer, engang skal naa det samme Maal, og til dem, som kunde spørge, hvilken praktisk Betydning det har, at man kender lidt til alle disse Problemer, da ønsker jeg at berette, at man netop igennem dette Arbejde her lærer at forstaa, at vel er det godt med aandelig Viden, men det nytter lidet, hvis man ikke formaar at omsætte denne til ens praktiske Væremaade.

I Ugen fra den 21. til den 28. Marts afholdt Martinus offentlige Foredrag i Odense, Aarhus, Randers og Aalborg.

Vi citerer her et Par af de stedlige Blades venlige Referater desangaaende.

 

"Randers Amtstidende":

Forfatteren Martinus holdt i Aftes Foredragsmøde med Lysbilleder paa Østergades Afholdshotel.

Bille Andersen bød Velkommen, hvorpaa Martinus talte over Emnet Skæbnedannelse. Det blev en meget interessant Aften, men Foredraget var af en saadan Art, at det burde høres. Vi skal derfor indskrænke os til at give et Grundrids af de Tanker, der fremsattes. Hele Foredraget bundede i dyb Religiøsitet og i Læren om det store, evige Kredsløb, og Gang paa Gang viste Martinus ved Eksempler, at Mennesket bør vende højre Kind til, naar det bliver slaaet paa venstre Kind, derved højnes Mennesket selv, og det bidrager til at virke forædlende paa den, der slog.

Martinus opfatter gennem et aandeligt Klarsyn alt som Energiudstrømninger, der stadig vender tilbage til den, hvorfra de udgik, og gaar man ind paa den Tankegang, forstaar man bedre det gamle Ord, at enhver er sin egen Lykkes Smed, idet det enkelte Individ er med til at danne sin egen Skæbne. Martinus viste i sit Foredrag, at alt gik op i en højere Enhed og var saare godt, men naar Mennesket opfattede en Del som værende ondt og mørkt, skyldtes det, at man kun saa et lille Udsnit af det store Hele, og som Motto for Foredraget i Aftes kunde med Rette sættes Kærlighedsbudet: Vær god mod din Næste!

Lysbillederne bestod for største Delen af symbolske, farvelagte Tegninger, der illustrerede det evige Kredsløb.

 

"Socialdemokraten" (Aalborg):

Om dette Emne holdt Forfatteren til "Livets Bog" Martinus i Aftes Lysbilledforedrag i Husassistenternes Festsal.

I sit Foredrag, hvoraf Størstedelen unddrager sig Referat som Følge af Tilknytning til Tegninger og Tavler, omtalte Taleren, at der fra ethvert Legeme udstraaler Energistraaler, kosmiske Energibølger, der vender tilbage, men maaske først i Løbet af flere tusinde Aar. Det nuværende Liv var efter Talerens Mening et Led i en uendelig Kæde af Liv, som havde udviklet sig fra lavere til højere Former.

Omkring hvert Menneske er der en Glorie, der er synlig for det klairvoyante Øje. Vort Liv er indfiltret i vort fortidige og bliver det ogsaa i vort fremtidige Liv. Alt, hvad vi oplever, vil være et Resultat af de Energibølger, vi tidligere har udsendt.

Udviklingen vil gennem den nye kosmiske Verdensimpuls gaa meget hurtigt, og om 3000 Aar vil vi være naaet frem til Kærlighedsriget.

Blandt Lysbillederne var mange meget gribende, bl. a. hentet fra Ernst Friederichs Bog "Krieg dem Kriege".