Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1947/5 side 7
INHUMANITET
"Berlingske Tidende" 25. August 1947
London, Søndag Aften
Det Blodbad, der i Øjeblikket finder Sted i det ulykkelige Punjab i Indien, er saa gruopvækkende i sine Detailler, at Verden næppe har kendt Magen.
Erfarne og trænede Officerer i den britiske og indiske Hær kalder deres Oplevelser for "tusind Gange værre, end hvad vi blev Vidne til under Krigen", meddeler "Times" i Aften fra Lahore.
De uhyggelige Beskrivelser fortæller om Tusinder af muhammedanske Børn og Kvinder, der af Sikh'er er ristet til Døde over Baal. Sikh'ernes Bander bestaar foruden af unge Mænd tillige af Kvinder, Børn og Oldinge, alle bevæbnede med Spyd og Bajonetter og alle deltagende i de mest grusomme Mishandlinger og Myrderier af Muhammedanere. Efter Drabene lemlæstes Ligene paa det forfærdeligste, og derpaa sættes Landsbyerne i Brand. "Times"' Korrespondent var i Dag pr. Flyvemaskine over Punjab, og i et enkelt Afsnit talte han ikke færre end 50 Landsbyer i Flammer.
 
Hævn for Hævn.
Det er først og fremmest Sikh'erne, der er paa Krigsstien. De forklarer, at Myrderierne er Hævn for, hvad Muhammedanerne gjorde mod Sikh'erne i Rawalpindi i Marts – hvilket var Hævn for Hindu-Massakrerne paa Muhammedanerne i Bihar – hvilket var Hævn for Noakali – hvilket igen var Hævn for Calcutta. Saaledes kan man fortsætte med at berette om Hævn for Hævn, men selv Indien har ikke oplevet noget tilnærmelsesvis saa grusomt som det Blodbad, der i Øjeblikket er i Gang, og selv om Sikh'erne fører an, er Krigen ikke ensidig. I Gaar for Eksempel blev et Tog fyldt med Sikh-Flygtninge fra det vestlige Punjab angrebet af Muhammedanerne Vest for Feorxapur. Toget ankom med 25 Lig og over 100 Saarede. Blandt de myrdede var tre smaa Piger, der var blevet spiddet til Døde.
HUMANITET
"Berlingske Tidende" 25. August 1947
London, Søndag Aften.
I Morgen mødes Repræsentanter for 50 Nationer – deriblandt Danmark – i Genève for at tage Stilling til Oprettelse af et Verdensraad for Fødevare-Forsyningen. Formanden for FAO, Sir John Boyd Orr, kommenterer i Dag i London dette Møde med nogle meget alvorlige Ord, idet han udtaler:
"Efter min Mening er Mødet i Morgen den mest betydningsfulde internationale Konference, der er holdt siden Krigen. Hvis Nationerne ikke er parate til at samarbejde i Levnedsmiddel-Spørgsmaalet, der vedkommer alle Mennesker i alle Lande, er der kun ringe Haab om Samarbejde i andre Sager, og der er virkelig Fare for, at Nationerne vil blive delt i Grupper, adskilte af Ideologier og politiske Forskelle, som gør det meget vanskeligt at bevare Verdensfreden."
Sir John mener endog, at Manglen ikke vil ende hverken ved 1948 eller 1949-Høsten, og han regner ud, at i Forhold til Verdens Befolkningsforøgelse vil det være nødvendigt at forøge Fødevareproduktionen med 100 pCt. i de næste 25 Aar for at forsyne alle Mennesker med en Ration saa god som den, der i Øjeblikket kan haves blot i England.
"Hvis Nationerne i Genève i Morgen fejler i Samarbejdet om Problemerne, vil det kunne føre til en værre økonomisk Krise, end den der begyndte 10 Aar før den anden Verdenskrig," udtaler Sir John, og han slutter:
"Dette maa ikke ske. Vi maa arbejde sammen gennem et permanent Verdensfødevareraad, for at en syg Verden kan blive bragt ind paa Genopbygningens Vej. Hvis vi gør det, vil noget uhyre betydningsfuldt ske, idet Lande, der ikke kan komme overens i politiske Spørgsmaal, vil blive ført ind i et Samarbejde baseret paa facts, om hvilke der ikke kan være nogen Misforstaaelse. Et saadant Samarbejde er det eneste Alternativ til en tredie Verdenskrig."