Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Paa en del engelske og svenske hospitaler er man indenfor den saakaldte beskæftigelsesterapi ved at tage kunsten i anvendelse som et hjælpemiddel til helbredelse. Patienter, der har ligget længe paa sygehuset, bliver beskæftiget med at male og tegne, med skulptur og træskæreri, og sygehusene er forsynet saavel med redskaber hertil som med "kunstterapeuter" til at vejlede patienterne.

Men ikke blot som underholdning viser disse metoder sig at have betydning. I mange tilfælde har de kunstneriske sysler ligefrem haft en gunstig indvirkning paa sygdommen – dette er ogsaa konstateret paa de sindssygehospitaler, hvor disse metoder er taget i brug. "Det har vist sig," skriver den kendte svenske overlæge Lindblad, "at der ikke saa sjældent sker en forandring i motivvalget, naar patienten er ved at blive rask – men det har ogsaa vist sig, at fantasien naar uanede muligheder, naar patientens modstandskraft er mindst. Saa længe patienten ligger i sengen, producerer han langt finere arbejde, end naar han kommer op."

Disse forhold er bl. a. blevet behandlet af den engelske maler Adrian Hill i en bog Kunst mod Sygdom, der netop er udkommet paa svensk, meddeler Social-Demokraten i en opsats om de ovennævnte spørgsmaal.

Set i et dybere perspektiv er det ikke utænkeligt, at man under disse forsøg møder udslag af, at menneskets overbevidsthed faar mulighed for friere funktion, naar underbevidstheden og selve legemet er bundet af sygdom o. lign. Netop fantasiens øgede muligheder kommer af, at menneskets koncentration lettere løsrives fra de sædvanlige omraader.
 

Den svenske psykolog John Björkhem viser i en interessant artikel, "vetenskapandets sjukdomer", hvorledes den moderne videnskabsmand, der – som han siger – er blevet et "uhørt effektivt intelligensapparat", gennem sin stadig fremadskridende specialisering og sit p. g. af levebrødsvanskeligheder og misforstaaet pligtfølelse stadigt mere og mere forcerede arbejde løber en meget stor fare for at blive angrebet af den sygdom, han kalder "morbus scientiae".

"Man kan ikke uden skader igennem hele sit liv piske sine intellektuelle resourcer til højest mulige præstation" – man maa lære at koble fra. Man maa ikke indskrænke sin omgangskreds for meget – følelse og fantasi er af stor betydning ogsaa for en forsker – det er nødvendigt at bevare kontakten med mennesker, selvom ogsaa arbejdet fører bort fra dem ind i abstraktioner – det er alt for lidt paaagtet, hvor meget den ene personlighed paavirker og direkte fornyer og beriger den anden.

Ligesom man har bragt sporten og friluftslivet ind i fabriksarbejdernes liv for at modvirke deres "erhvervssygdomme", saaledes maa ogsaa videnskabsmanden lære helt at "koble fra".

– – –

Det er interessant at følge, hvorledes menneskets tankeverden ganske langsomt ændrer udseende: fra at være noget taageagtigt og delvist uvirkeligt "aandeligt" rykker det indenfor det omraade, hvor man lærer sig lovene at kende for at kunne arbejde med de paagældende energier paa den mest effektive maade. Jvf. Martinus analyser i L. B. II om Tankeklimaer.

 

Midt under typografstrejken er der fremkommet resultater af en række højst interessante gallupundersøgelser. Det fremgaar heraf, at i Danmark, hvor 98 % af befolkningen er medlemmer af folkekirken, tror 90 % af befolkningen, at der findes en gud, medens 9 % bestemt benægter hans eksistens (resten er usikre). Derimod tror kun 55 % paa et liv efter døden!!! 27 % benægter det bestemt. Socialt er der ikke megen forskel paa troende og ikke-troende, medens de usikre findes i dobbelt saa stort antal i arbejderstanden som blandt de velstillede.

Samtidig kan man notere sig, at kun 73 % (af de troende) tror, at gud griber ind i det enkelte menneskes liv. 16 % regner det for usædvanligt.

Vedrørende forholdet til kirken fremgaar det, at 27 % af de adspurgte gaar i kirke mindst een gang om maaneden, 30 % kommer der kun ved højtider og særlige familiebegivenheder, medens 31 % udtaler, at de kun sjældent kommer i kirken. 12 % sætter aldrig deres ben der. Kun 23 % af de adspurgte har nogensinde stemt ved et menighedsraadsvalg.

 

"Spørgsmaalet om der findes liv paa andre planeter og i andre verdener end vor vil jeg ikke indskrænke til den hypotese, at der findes liv, men tilføje, at der meget vel endog kan være liv, der bevæger sig i flere dimensioner end vore fire – inclusive tiden – dimensioner, hvis almindelige forløb vi ganske simpelt ikke har en anelse om," udtaler professor Knut Lundmark iflg. Svenska Dagbladet ved et møde for Stockholms spiritister.