Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1947/2 side 10
I "Berlingske Aftenavis" for 18. Januar bringes en kronik af cand. mag. Erik Wedell Andersen med titlen: Gud og det Onde.
Kronikken, der af bladet indledes med et ønske om flere bidrag til belysning af dette for mennesket saa fundamentale problem, er formet som en kort gennemgang af visse af menneskets opfattelser af det ondes natur og dets rolle i de levende væseners tilværelse.
Denne gennemgang suppleres med forfatterens egne bemærkninger, der konkluderer i en ejendommelig blanding af et ønske om videnskabelighed og en given efter for troens støtte i omraader, hvor en videnskabelig forklaring ikke straks springer i øjnene.
Forfatteren mener ikke at kunne se nogen hensigt med det onde og den deraf følgende smerte: det kan ikke være en kærlig Guds værk – det kan ikke have moralsk opdragende betydning, for dyr er ude af stand til at fatte noget som helst, der har med moral at gøre, – og de har lidt under smerten, længe før mennesket fremstod.
Men alligevel: "– tilværelsen kan sikkert ikke forstaas uden en alt til grund liggende fornuft, naar man ser den intelligens, som bare et græsstraa bærer vidne om" –!
– og forf.s konklusion bliver saa, at: "– vi ikke kan overføre vore begreber om kærlighed og moral paa gud.
Moral er faktisk kun noget, der findes i et samfund; kun i forholdet mellem mennesket kan der blive tale om moral og om det moralske onde. (Fremhævelsen af anm.). Livet selv er hverken moralsk eller umoralsk, men kan give anledning til fremkomsten af baade det onde og det gode, smerte og glæde, lidelse og nydelse."
Denne udtalelse rummer en meget dyb tanke, som Martinus i sin analyse af kontrastprincippet har udformet klart, men at forf. ikke har grebet det dybeste i sin egen udtalelse viser hans slutord, hvori han siger om livsmaalet:
"Vi skal tro paa livet og følge livsviljens bud til os som Guds bud i troen paa, at livet trods alt er værd at leve. For hvad er livsviljens inderste væsen andet end en blind ubetinget tro paa, at verden og menneskelivet i sidste instans er godt, og at det at leve er bedre end aldrig at være blevet til." (Fremhævelse af anm.).
Det bliver interessant at se de følgende bidrag.