Ældre Kosmos og Kontaktbreve

"I Hiroshima var der 33 moderne Brandstationer, 27 blev udslettet ved Bombningen. Tre Fjerdedele af Brandvæsenets Folk blev dræbt eller haardt saaret. I samme Øjeblik brød 100 maaske 1000 Brande ud i det ramte Omraade. Hvorledes kunde disse Brande bringes under Kontrol? Paa eet Minut blev ¼ Million Mennesker lemlæstet. Militærlægen, der stod for det offentlige Sundhedsvæsen, blev begravet under sit Hus. Hans Medhjælper blev dræbt og ligesaa dennes Medhjælper igen. Den kommanderende Militærofficer blev dræbt og hans Hjælper og hans Hjælpers Hjælper, og kort sagt, alle Medlemmer af hans Stab. Af 298 indrullerede Læger, var kun 30 i Stand til at tage sig af de overlevende. Af næsten 2400 Sygeplejersker og Portører var kun 600 parat til at arbejde efter Angrebet. Hvorledes kunde de saarede blive behandlet eller en Evakuering ordentlig organiseret? Kraftværkerne, som forsynede Byens Centrum, var ødelagt. Jernbanen var afbrudt og Jernbanestationen ødelagt og brændt, Telefon- og Telegrafforbindelsen afbrudt. Alle Hospitaler i Byen, paa eet nær, var haardt ramt, ikke eet var i Stand til at give sine Patienter Ly for Regnen – selvom dets Betonmure stadig stod – uden Tag, Skillerum eller Vinduesrammer. En Hiroshima-Embedsmand strakte sine Hænder ud over sin knuste By og sagde: "Alt dette efter een Bombe, det er uudholdeligt!"

Det er nødvendigt, at den enkelte Stat kan forhindres i at føre Krig af en supernational Organisation, der er støttet af en Militærmagt, som udelukkende er under dennes Kontrol.

Kun hvis disse to Betingelser fuldt ud er opfyldt, kan vi have nogen Sikkerhed for, at vi ikke i nær Fremtid skal forsvinde op i Atmosfæren, opløst i enkelte Atomer.

Udfra Synspunkter af den politiske Mentalitet, der for Tiden er fremherskende, kan det synes illusorisk, ja endog fantastisk, at tænke paa, at saadanne Betingelser skulde kunne realiseres indenfor de nærmeste Aar. Men Realiseringen kan ikke vente paa Forløbet af en gradvis, historisk Udvikling. Thi saalænge vi ikke naar til en supernational militær Sikkerhed, vil de ovennævnte Faktorer altid og voldsomt kunne føre os ud i en Krig. Endnu mere end Viljen til Magt vil Frygten for pludselige Angreb vise sig Katastrofal, hvis vi ikke aabent og afgjort møder Problemet om at berøve de nationale Magtomraader deres militære Styrker ved at overlevere Magten til en supernational Autoritet.

Ved grundig Overvejelse af de Vanskeligheder, der vil være forbundet med denne Opgave, nærer jeg ingen Tvivl om et eneste Punkt. Vi vil blive i Stand til at løse Spørgsmaalet, naar det bliver fuldstændig klart for enhver, at der ikke er nogen anden og billigere Udvej af den øjeblikkelige Situation."