Ældre Kosmos og Kontaktbreve

1373.  Hvis Kapløbet i Vaabenfremstilling fik Lov til at fortsætte.

1374.  Guddommens millionaarige Skaberværk mislykkes ikke paa Grund af en Smule ufærdig jordmenneskelig Mentalitet.

1375.  "Det Onde" og "Det Gode" er uundværlige Redskaber eller Midler i den guddommelige Skabelsesproces.

1376.  Jordmenneskeheden kan ikke gaa til Grunde ved Fremstilling og Brug af Mordvaaben imod sin Næste, idet den heraf følgende Lidelsesskæbne tilsidst vil gøre Individet til et Lysvæsen eller en Borger i "Himmeriges Rige".

1377.  Krigen eller Mørket er ikke et jordmenneskeligt Paafund, men har Rod i Væsenets Urbegær og er en organisk Funktion.

1378.  Hvorfor Krigen eller det mentale Mørke ikke kan bekæmpes med Vaaben.

1379.  Hvorfor Krigen eller "Det Onde" bliver til Vanebevidsthed, til "retfærdig Harme", "hellig Vrede", "Ærens Mark" eller udtrykkes som "Forsvar".

1380.  Hvordan det bliver til Kendsgerning, at "Freden" er den store mentale Sol, alle Folkeslag eller Nationer i Verden haaber og ønsker at komme til at leve under.

1381.  Hvad "Freden" er.

1382.  Jorden er færdig og venter med overdaadige Rigdomme og Betingelser i Jordmenneskets Favør, men Jordmenneskene mangler "Næstekærlighed".

1383.  Hvorfor "Næstekærligheden" er det absolut højeste verdensfrelsende Ideal, og at manglende "Næstekærlighed" er "Roden til alt Ondt".

1384.  Hvis det levende Væsen aldrig nogen Sinde skulde blive i Stand til at opleve konkrete Svar paa Spørgsmaalet om de evige Fakta, dets Jeg's dybeste Hemmelighed og Identitet o. s. v.

1385.  Hvis "Guds Veje" virkeligt var "uransagelige", eller hvorfor de fortidige Verdensriger eller Kulturer har været Kolosser paa Lerfødder og derfor har maattet synke i Grus.

1386.  Hvad det vil sige at være kontrær overfor Verdensbegivenhedernes Afsløring af en ny Udviklingsepokes Begyndelse, i hvilken Livsmysteriet eller Svaret paa de evige Fakta bliver afslørede.

1387.  Hvorfor Verdensplanens Manifestation har kostet Liv og Førlighed, Tortur og Lemlæstelse, Sorg og Taarer eller alle Former for Mørke og dog er hundrede Procents "Kærlighed".

1388.  Hvorfor det højintellektuelle Væsen maa raabe det ud for hele Universet, at "Alt er saare godt" og overfor Guds Aasyn udbryde: "Ske ikke min, men din Villie".

1389.  Hvis "Døden" var en virkelig Afslutning paa det levende Væsens Tilværelse.