Ældre Kosmos og Kontaktbreve

1226.  Væsenernes Møde med det modsatte Køn i Dyreriget blev efterhaanden en altbeherskende Faktor bag deres Villieføring.

1227.  Mødet mellem de to Køn blev det altoverstraalende himmelske Lys, der førte "Adam" og "Eva" frem til det dræbende Princips allerhøjeste Kulmination, gjorde dem til Genier i Overtrædelse af Livets Love, gjorde dem til levende Mordinstrumenter i Staal, Kød og Blod, hvis Fodspor var Død, Lemlæstelse, Rædsel og Undergang.

1228.  Gudesønnens Passage i Mørket er fuldbragt. Det himmelske Lys i Form af de to Køns Omfavnelse i Ægteskab begynder at blafre. Den aandeligt "døde" Gudesøn begynder at savne Himlen, sin guddommelige Fader og sit eget Liv.

1229.  Livet er bleven borte fra det "eenpolede Væsen. "Adam" og "Eva" iler mod deres Grave, men deres Sjæle iler mod "Livets Træ". Den i Mørket indviede Gudesøn iler nu tilbage til sin evige Fader.

1230.  "Evaskabelsen" og "Skabelsen af Mennesket i Guds Billede" er henholdsvis rodfæstet i Væsenets Forvandling til et "eenpolet" Væsen og et "dobbelpolet Væsen.

1231.  "Adam" og "Eva" (den jordiske Mand og Kvinde) er ikke mere det, de før har været. "Døden" har indhentet dem, der spiste af "Kundskabens Træ".

1232.  Vi er kommet til et stort Vendepunkt i det levende Væsens Historie.

1233.  "Forelskelsen" i det modsatte Køn er Væsenets højeste Tilbedelse af sig selv og afføder Hadets Flamme eller "Livets Aande" i Mørkets Manifestationer og bevirker, at Gudesønnen tror sig eet med "Døden" i Stedet for med "Livet".

1234.  Hvordan skulde "Mørket" eller "Lyset"s Kontrast kunne opstaa, hvis ikke "den højeste Ild" havde delt sig i "to Flammer"? –

1235.  Hvordan skulde "Mørket" igen kunne fjernes fra Væsenets Bevidsthed uden i Kraft af, at de "to Flammer" igen bliver forenet til "een Flamme"? –

1236.  De levende Væseners Identitet som "Syndere" er "Overtro".

1237.  Hvorfor en "Straf" føles som "Uretfærdighed", og hvorfor "Hævneren" eller "Forbryderen" føler sin "Hævn" eller "forbryderiske" Væremaade som "retfærdig".

1238.  Væsener kan kun paavirkes af de af fremmede Væseners Synspunkter, der er beslægtet med deres eget, hvorved Gruppe- eller "Flokdannelse" opstaar.

1239.  "Forbryderne" ved godt, at de faar "Straf", naar de overtræder Samfundets Love, men de kan umuligt opfatte disse Love i Kontakt med deres eget "Retfærdighedsbegreb" eller Syn paa Livet og overholder kun disse Love i Kraft af "Dressur".

1240.  Væsenernes forskellige mentale Indstilling til Samfundslovene kan ikke eensrettes ved en Befaling eller et Lovbud.

1241.  Den direkte personlige "Hævn", "Straf" og Undertvingelse vanskaber Individet, mentalt set, i Stedet for at fuldkommengøre det.