Ældre Kosmos og Kontaktbreve

906.  Væsenernes Lidelser eller ulykkelige Tilstande udgør ikke de af Forsynet tilsigtede færdige Slutresultater, men er kun Mellemstadier paa Vejen til disse.

907.  Jordmenneskene er endnu ufærdige Væsener og er derfor ikke i Kontakt med det fuldkomne Stadium for animalsk Liv, Jorden ved sin Forvandling allerede er i Stand til at yde dem.

908.  "Helvede", de ulykkelige Skæbner eller Lidelserne er ufærdige Stadier i den store Skabelsesproces.

909.  Jordmenneskenes Domæne passer endnu ikke ind i selve Jordklodens Domæne, men er i Smeltediglen.

910.  Menneskehedens indre stærkeste Længsel er urokkeligt rettet imod Humanisme.

911.  En aaben Dør ind til den makrokosmiske Mentalitet, der har ønsket Jordens Forvandling. Vort Begær efter Humanisme er en Draabe af Makrovæsenets eller den skabende Magts Ønske om Jordforvandlingens Fuldkommengørelse.

912.  Den sande videnskabelige Forsker kan ikke undgaa i det mindste som Hypotese at maatte acceptere et levende, tænkende Ophav bag Naturen eller Jordens Forvandlingsproces.

913.  Den fuldkomne Adgang for ethvert Jordmenneske til Klodens Livsressourcer er kun et Tidsspørgsmaal.

914.  Jordmenneskehedens Mentalitet udvikler sig og bliver mere og mere i Kontakt med Skabelsesprocessens Maal eller Plan.

915.  Den store Skabelsesproces og Jordmenneskets Idealer. Idealer, der tidligere førte til "Valhal", fører i Dag til Tugthus, Straf og Nedværdigelse, medens Idealer, der tidligere førte til "Helheim", i Dag fører til "Himmeriges Rige".

916.  Humanismens Atmosfære begynder at overskygge Kloden saa stærk, at den tilsidst vil bringe Krigen, Ufreden og Lidelserne til at forsvinde bort fra Jordens Overflade, Sfære og Omraade.

917.  Da den store Skabelsesproces og Jordmenneskenes Udvikling er kulminerende Kærlighed, er der ikke her Plads til noget "evigt Helvede", "evig Fortabelse" ligesaa lidt som i absolut Forstand til "Synd" eller "Syndere".