Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Der tales for Tiden en Del om Psykoanalyse; de fleste Mennesker ved ganske vist, at det drejer sig om Psykologi, men næppe mange ved hvilken Betydning for den medicinske Videnskab Sigmund Freud, Psykoanalysens Grundlægger, har haft.

Tidligere havde Lægevidenskaben udledet alle Sygdomsaarsager af de fysiske Forhold, selv Nervesygdomme og de alvorligste Sindssygdomme forsøgte Lægerne at forklare udfra den Syges Fysik.

Freud, en Wienerlæge, viste i et mere end 30-aarigt Arbejde nye Veje for Behandlingen af Sindssygdomme, idet han paaviste nye Grunde til mange Lidelser, først og fremmest paa Sjælelivets Omraade. Han var den første, der gjorde opmærksom paa det Ubevidste som Drivkraft for menneskelige Følelser og Handlinger. Efter hans Opfattelse er det Ubevidste i Mennesket dets egentlige Liv, og det er de ubevidste Drifter, som bestemmer dets Tanker og Handlinger.

Imidlertid vil de fleste af Menneskets Ønsker og Drifter paa et eller andet Tidspunkt komme i Konflikt med de ydre Forhold. Sociale Faktorer eller Opdragelse er Skyld i, at Mennesket ikke kan leve sit Liv i Overensstemmelse med sine Tilbøjeligheder. Der opstaar Hæmninger, som maa fortrænges fra Bevidstheden. Bliver Individets Ønsker for stærkt hæmmet i deres Virkeliggørelse, opstaar der mere eller mindre alvorlige Sygdomme i Sjælelivet, som Neuroser, Hysteri eller de saakaldte "Komplekser", hvoraf det bekendteste er "Mindreværdskomplekset". Dette sidste dannes som Følge af den manglende Ligevægt mellem Vilje og Evner.

Freud er gaaet langt tilbage i Individets Udvikling for at paavise det ubevidstes Betydning. I flere Aar har han studeret Barnets Psykologi og fundet, at Barnets "sexualløse" Liv kun findes i de Voksnes Idealer. Tværtimod paaviste Freud, at alle den menneskelige Sexualitets Elementer allerede er tilstede hos Barnet, at det kun kender de naturlige og uberørte Livsytringer. Først ved den Voksnes "Opdragelse" bliver Barnet gjort opmærksom paa det upassende i dets Handlinger.

Det maa bemærkes, at Freud med Ordet "Sexualitet" betegner et langs videre Begreb end den almindelige Opfattelse af Ordet.

Opdrageren hindrer Barnet i dets naturlige Udvikling; Forældrene truer f. Eks. Barnet der onanerer, med at hugge dets Hænder af. Derved bliver Barnets Liv ledet ind paa en unaturlig og uærlig Bane. Bliver det først gjort opmærksom paa det skadelige i dets Handlinger, uden at man søger at give det nogensomhelst Forklaringer, reagerer det med Trods og Løgnagtighed.

Idet saaledes Barnets første sexuelle Forestillinger naar frem til Bevidsthed, forsvinder den tidligere Harmoni mellem Driftsliv og Tilfredsstillelse, (alle Ønskers Tilfredsstillelse) der begynder en Adskillelse, som bliver større og større.

Det næste afgørende Tidsrum for Menneskets Sjæleliv er Pubertetsalderen, Overgangen fra Barndommen til Kønsbestemmelse, idet Individet hidtil i overvejende Grad har været bisexuelt, og nu udvikler sin Sexuelkarakter efter sit Køn. Betinget af denne Udvikling opstaar mange sjælelige Vanskeligheder. Netop i denne Tid er det sociale Faktorer, der bestemmer Opdragelsen af de Unge.

Det er nødvendigt for Samfundet at forhindre altfor tidlig Forplantning, da det vilde skade Individets videre Uddannelse; denne for tidlige Forplantning vilde blive Følgen af et uhæmmet Sexualliv i denne Periode. Som Følge af disse sociale Hæmninger opstaar en stærk Tiltrækning til Forældrene, idet Sønnen kaster hele sin Kærlighed paa Moderen, og Datteren sin Kærlighed paa Faderen, en Tilstand som Freud kalder "Ødipuskomplekset".

Jo stærkere Menneskets Driftsliv udvikler sig, des mere sætter de ydre Forhold sig imod dets Tilfredsstillelse. Mennesket maa, for at faa Udløsning, tage Tilflugt til et Hjælpemiddel, nemlig: Fantasien. Freud viste her nye Veje med Hensyn til Drømmetydningen. I Drømme hersker det ubevidste, som ellers af Virkeligheden og Hæmningerne bliver forhindret i at komme til Udfoldelse. I Drømme oplever Individet Tilfredsstillelsen af alle de fortrængte Drifter, Ønskerne bliver virkeliggjort.

Ved alle disse Undersøgelser gik Freud ud fra de alvorligste Tilfælde af psykiske Lidelser, for saa hos almindelige Mennesker at konstatere de samme Fænomener i mindre Grad, de "Komplekser" som vi næsten alle gaar rundt med. Hans Resultater har været Grundlaget for en stor Del af den nyere Psykologi, og for praktisk talt hele den moderne Sexualforskning.