Kosmos 2002/10 side 229
På vej mod selvrespekt
af Karin Nilsson
Martinus Kosmologi kan læses på forskellig måde. Det gælder om, at man har de rette "briller" på, så den kan blive til størst mulige glæde og velsignelse.
Da jeg kom i kontakt med Martinus kosmologi 1985, var den en stor gave for mig. Jeg havde haft store vanskeligheder og havde brug for at tage mig selv og mit liv op til revision. Jeg læste ivrigt og fandt stor hjælp. Jeg begyndte min rejse mod selverkendelse.
Et stærkt billede kom til mig i begyndelsen. Jeg så en stor, majestætisk løve, som sad og holdt sin ene pote på en lille grå mus, som kæmpede for at slippe fri. Løvens pote holdt dog fast på musen. Billedet kan naturligvis tolkes på mange forskellige måder. Jeg så, at løven og musen var to forskellige sider af mig selv. Det hele var dog ganske diffust den gang.
I min bagage fra tidligere liv havde jeg et gudsbillede fra den gamle verdensimpuls – en Gud, som var streng, vred og straffende. Selv var jeg også streng og havde store krav til mig selv og andre. Martinus viste en vej til lyset. Han gav mig redskaber til at komme videre. Fuld af iver begyndte jeg at praktisere det, han beskrev. Jeg ville straks være positiv, tolerant og alt det andet, der burde forbedres i min bevidsthed. Men det var ikke så let. Jeg kunne "dressere"/suggerere mig en kort tid, men livet viste snart, at det hele bare var et tyndt lag fernis. Jeg var dog stædig og kæmpede videre. Jeg så ikke, hvordan det lille sårbare barn i mig (musen) blev trykket ned af alle mine overdrevne krav (løven). Jo mere jeg kontrollerede mig selv, jo værre gik det. Jeg læste kosmologi med samme "briller", som jeg brugte, da jeg levede under den gamle verdensimpuls.
Alle mine erfaringer gjorde, at der begyndte at modnes et mere kærligt syn på mig selv og det, Martinus har skrevet. Jeg så livet gennem nye "briller".
Martinus skriver:
"Individet kan kun udvikles – ikke diskuteres – fra en lavere til en højere bevidsthedsform." (LB 1, stk. 163)
"Ethvert væsen er jo til enhver tid på toppen af sin udvikling og kan naturligvis ikke repræsentere andet eller højere udviklingstrin end det, hvortil det er nået." (LB 3, stk. 862)
"Man har endnu aldrig set, at udviklingen foregår i spring, men derimod udelukkende kun åbenbarer sig i fine, umærkelige fjed." (Logik, kap 57).
Der kunne være blevet nævnt mange flere citater. Det, Martinus skriver, er et forsvar for alt og alle, hvor vi end befinder os i udviklingen. Vi kan ikke være anderledes, end vi er i dette øjeblik, når man tænker på de erfaringer, vi har gjort. Vi gør det alle så godt, vi kan. Det er en stor kærlighed, der strømmer ud fra dette budskab. Den kærlighed må vi ikke glemme også at give os selv, i den takt vi formår – det er en proces. Den gamle strenghed kan ikke straks forsvinde.
At vise selvrespekt er at vise sig selv kærlighed. Jeg har brug for at omfavne og trøste den lille grå mus. Den er bange og har brug for at blive set og respekteret. Jeg er lige elsket af Gud, enten jeg er 10 % eller 100 % positiv. Meget er modningsprocesser, der må komme indefra og blive en integreret del af mig selv. Nye talentkerner skal bygges op og gamle brydes ned. Det tager tid. Ved gang på gang at have mod til at se mine ufærdige sider, møde dem med så megen kærlighed og tolerance, jeg formår, og indstille mig på det nye mere kærlige, modner nye talenter efterhånden frem.
Løven ser nu med større kærlighed ned på den lille mus. Trykket fra poten er lettet noget. Musen føler sig ikke så bange mere. En forsoning er ved at vokse frem mellem de to.
Oversættelse HL
Tilbage til artikelregister
Forrige