Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1939/2 side 11
Paaskeferie i Kosmos Feriekoloni v. Nykøbing S.
I Lighed med de tidligere Aar vil der ogsaa i Aar blive arrangeret Paasketur til Kolonien.
Afrejse med Turistbil fra København (Slotskroen, Hjørnet af Roskildevej og Pileallé) Onsdag Aften den 5. April Kl. 21,15. Tilbagerejse fra Kolonien 2. Paaskedags Aften den 10. April.
Opholdet bliver i de store Huse, der kan opvarmes. I Koloniens opvarmede Foredragssal vil der hver af Paaskens fire Helligdage blive afholdt Foredrag af Martinus Kl. 11 præcis.
Som bekendt rummer hvert Hus fire Sovepladser. For saa vidt man ikke har noget imod at dele Hus sammen med tre andre Personer bliver Prisen for Opholdet inklusive Frem- og Tilbagerejsen Kr. 12,00 pro persona.
Henvendelse om Deltagelse i Turen, samt Opgivelse af om man ønsker Pension sker her til Bureauet, Tlf. Godthaab 9280 mellem Kl. 10–13, inden 25. Marts.