Kosmos 2000/12 side 271
Paul Bruntons første besøg hos Martinus
Et tilbageblik 50 år senere
af Knud Højgaard
Indledning
Nu, hvor dette skrives (juli 2000), er der gået præcis et halvt århundrede, siden Paul Brunton første gang besøgte Martinus. Dette første besøg er kun yderst sporadisk omtalt i skildringerne af sagens historie, hvorimod Bruntons næste besøg (1952) forståeligt nok har været genstand for udførlig omtale, idet han da boede på Martinus Institut i nogle måneder og fik undervisning af Martinus – der, med Ingrid Okkels som tolk, gennemgik sit verdensbillede og viste alle sine symboler. (Se Søren Hahns artikel "Paul Bruntons besøg hos Martinus i 1952" i Kosmos 1990/10 samt Ingrid Okkels' bidrag til "Martinus – som vi husker ham" (1)).
Denne artikels sigte er derfor at beskrive Paul Bruntons første besøg samt at give en supplerende vurdering af "hvad der videre skete" (efter 1952) – eller ikke skete. Den ydre anledning er, som det fremgår af artiklens undertitel, at kontakten mellem Brunton og Martinus nu har "jubilæum". Dertil kommer, at artiklen kan bringe et par fotos, der endnu ikke har været publiceret. Forklaringen er, i al korthed: Mary McGovern har været i forbindelse med Bruntons søn, Kenneth Thurston Hurst, foranlediget af at kataloget fra Samuel Weiser Publications, Inc. (USA) har bragt et billede af Martinus sammen med Brunton i en annonce for biografien "Paul Brunton. A Personal View" – skrevet af Kenneth T. Hurst. Hun har derigennem fået nogle (som nævnt hidtil upublicerede) billeder fra Bruntons besøg; og efter aftale med Mary bringes et par af disse billeder i denne artikel.
Hvem var Paul Brunton?
Den engelske journalist, forfatter og visdomssøger Paul Brunton (1898-1981) omtales udførligt af Søren Hahn i Kosmos 1990/10, hvorfor der her blot skal nævnes, at navnet Brunton i 1950/52 var godt kendt i Danmark, idet hans umådelig populære bog "A Search in Secret India" (1934) udkom i 1937 her. ("Bag Indiens lukkede døre"; om mødet med Indien og med indisk mystik, hellige mænd, guruer og yogier). (2)
Forhistorien
Allerede inden Ingrid Okkels i 1948 lærte Martinus' sag at kende, havde hun kontaktet Paul Brunton – netop fordi hun havde læst hans fascinerende bog om Indien. I (1) beskriver hun, hvordan kontakten udviklede sig, og hvordan hun orienterede Brunton om Martinus' verdensbillede. Søgeren Paul Brunton blev derigennem opsat på at lære dette verdensbillede at kende ved dets rod: "Dette medførte snart et kort besøg af Brunton, og det blev i 1952 efterfulgt af et langt besøg, der varede fra maj til august".
Det lange besøg er, som nævnt i indledningen, udførligt beskrevet andetsteds, hvorimod det korte besøg kun lige strejfes (jf. citatet ovenfor). Det fandt sted den 14. – 15. juli 1950.
14.-15. juli 1950.
Martinus' sekretær, Erik Gerner Larsson, giver i sit "korrespondancebrev" d. 21. juli 1950 (B1950/10) en skildring af Paul Bruntons besøg. (Desuden bringer Kosmos 1950/7-8 en kort omtale). Fredag d. 14. juli besøger "den verdenskendte forfatter til "Bag Indiens lukkede døre"" så Martinus og Gerner Larsson på Martinus Institut. GL er "meget spændt på mødet mellem to så egenartede personligheder". Den ene: søgeren i det fjerne; den anden: den, der rummer alt det søgte i sig. Heldigvis kan GL berette, at der spontant opstod en dyb kontakt mellem disse to mænd, da de stod ansigt til ansigt.
Samtalen "foregik via sagens engelskfødte tolk og oversætter", Isobel Rønn. Hurtigt kommer man ind på den oplevelse, der førte til Martinus' livsværk, "og mr. Bruntons præcise spørgsmål afslørede øjeblikkeligt, at han her besad erfaringer, der for ham var absolut bestemmende for forholdets videre udvikling".
Gerner Larsson kan, af pladsmæssige årsager, ikke referere hele samtalen; men han oplyser, at den hurtigt bevægede sig ind på mentale områder, "der ikke alene var delvis ukendte for mr. Brunton, men som også havde hans allerstørste interesse".
Tiden flyver – og man aftaler et nyt samvær den følgende dag. Samtalen bevæger sig der ind på alle de områder, Martinus' verdensbillede belyser. Brunton er "umådelig interesseret i Martinus' symboler og gav åbent udtryk for sin længsel efter et nærmere studium af dem".
På ny svinder timerne, og man må skilles. Men ved den hjertelige afsked gav Brunton udtryk for, at han inderligt håbede på et gensyn. Og GL slutter: "Et møde, hvis konsekvenser det i øjeblikket er vanskeligt at overskue, var hermed afsluttet og begge parter en usædvanlig åndelig oplevelse rigere".
Det lange besøg i 1952
Erik Gerner Larsson havde naturligvis ret i, at 1950-besøgets konsekvenser var vanskelige at vurdere; men Paul Bruntons store interesse for et nærmere studium af (især) symbolerne måtte dog vække det håb, at Brunton inden alt for længe ville vende tilbage med henblik på et regulært studieophold. Det skete da også, små to år senere; først skulle en bog færdigskrives ("The Spiritual Crisis of Man", 1952; på dansk 1954: "Vejen til nyt liv").
Det lange besøg er udførligt beskrevet af Søren Hahn og Ingrid Okkels (jf. indledningen), hvorfor selve besøget og omstændighederne omkring det ikke skal beskrives her.
Forventninger
Selvfølgelig må et sådant ophold, hvor en verdenskendt forfatter i månedsvis bor på Martinus Institut og modtager undervisning af Martinus selv, have virket som et stort "løft" for alle sagens interesserede – og også Martinus selv blev naturligvis (som beskrevet af Ingrid Okkels) meget inspireret af samværet med Brunton. Gerner Larsson sammenfatter nok den generelle forventning inden for sagen, når han i brev 1952/11 (31. maj), efter at have nævnt, at ingen (ej heller Martinus) venter "sensation", skriver, at "ét er givet: i det kommende efterår vil Martinus' arbejde træde ind i en ny fase, der under alle omstændigheder vil komme til at betyde stærkt forøget vækst!" (Også Martinus' forestående første rejse til Island spiller en rolle for dette udsagn af GL).
Hvad der videre skete – og ikke skete
Det må med det samme konstateres, at Bruntons besøg alligevel ikke skulle give afsæt for et stort spring fremad for Martinus' sag. Ganske vist havde Brunton til hensigt at skrive en bog på basis af sine notater fra Danmark. Men Ingrid Okkels fortæller (refereret af Søren Hahn), at Bruntons "kuffert med alle notaterne blev stjålet undervejs (…) til Indien igen" (Kosmos 1990/10).
Søren Hahn argumenterer udførligt for at Brunton, selv hvis han ikke havde mistet notaterne, ikke ville have kunnet gøre Martinus berømt. Hahns redegørelse skal naturligvis ikke gentages her; det skal blot anføres, at hans synspunkt er, at Brunton var færdig som forfatter (den omtalte "The Spiritual Crisis of Man" blev PB's sidste bog). Dertil kommer (if. Hahn), at en eventuel bog om Martinus kun ville have skuffet det store læserflertal, som forventede (nye) eksotiske beskrivelser af gådefulde vismænd i Østen.
Menneskeheden og verdensbilledet
En mere jordnær mulighed for Brunton for at gøre Martinus' navn kendt i den engelsktalende verden kom tættere på at lykkes. I 1952 var der endnu ikke udkommet oversættelser af Martinus-bøger på engelsk; men en oversættelse af småbog 8, Menneskeheden og verdensbilledet (3), forelå. Brunton læste denne oversættelse og skrev et omfattende forord til den påtænkte engelske udgave. Af forordet (der, i dansk oversættelse, blev bragt i Kosmos 1952/7 (4)) fremgår, at Martinus selv valgte denne bog "til at være det indledende bind, der skal præsentere hans værk for de engelsktalende læsere, fordi den, skønt beskeden af omfang, indeholder mange af hans grundlæggende læresætninger. Den vil udgøre en åbenbaring for en mængde mennesker med hensyn til, hvad der ved hjælp af en klar intellektuel analyse kan gøres for at bibringe det menneskelige væsen en sandere forståelse af hans forhold til universet, til andre mennesker og til Gud".
Også udgaver på tysk og esperanto var under forberedelse, og man sikrede sig, at man måtte anvende Bruntons forord også til disse udgaver. Optimismen var således (også her) stor. Gerner Larsson skriver (brev 1952/11): "Fra det øjeblik Menneskeheden og verdensbilledet (…), forsynet med et inspireret forord af Paul Brunton, foreligger, vil der være skabt en kontakt udad, som rummer alle muligheder". Endnu er oversættelsen dog ikke klar til udgivelse: "Oversættelsen (…) skal nu til kontrol i England. Mange er her utålmodige, men ingen bør glemme, at det er af den yderste vigtighed, at netop denne oversættelse, der er den første, der når ud til en meget stor kreds af mennesker, bør være så fuldkommen som mulig" (GL i brev 1952/25, julen 1952).
Alligevel ingen udgivelse
Det kan virke som et antiklimaks – og er da også umiddelbart meget overraskende – at ej heller dette projekt, udgivelsen af bog 8 på engelsk, gav resultat. Kilderne er næsten tavse om dette; men i Kosmos 1953/7 (september) nævner Gerner Larsson dog ("Foran sæsonen"), at mange med spænding imødeser udgivelsen. Videre anfører han, at den kontrollerede oversættelse er hos det engelske forlag (dets navn nævnes ikke), "og at vi i denne sag nu kun venter på svar". – Kildematerialet er som nævnt nu meget sparsomt, og en forklaring på, at udgivelsen opgives, bringes ikke. Man må nok formode, at forlaget har fået økonomiske betænkeligheder.
Vi skal nu helt frem til 1990, hvor Mary McGovern skriver, i det engelske Kosmos (1990/4; jf. i øvrigt note 4), at "Mankind and the World Picture" endnu ikke er blevet udgivet, idet oversættelsen skal revideres. Og endnu medens dette skrives, ti år senere, er bogen stadig ikke blevet udgivet på engelsk.
Men hvad så med de påtænkte udgaver på tysk og esperanto? En udateret manuskriptudgave på tysk (Erich Gentsch) bragte ikke Bruntons forord, ej heller Karin Lindes bogudgave (1998). Den første esperantoudgave kom i 1953. Gerner Larsson skrev i den forbindelse: "(…) hver eneste dag går den smukke esperantoudgave (…) af sted til mennesker, som på fjerne pladser har fået interesse for vort arbejde" (Kosmos 1953/7). GL omtaler ikke PB's forord – selv om det her var med, dog i forkortet form. Senere fortrød man dog, i hvert fald vurderet ud fra, at næste esperantoudgave (1965) ikke bringer forordet.
Hvorfor?
Spørgsmålet er, om ikke Martinus, efterhånden som Bruntons besøg kom på afstand – og optimismen (som beskrevet) måtte blegne – har skiftet mening. På den ene side var det naturligvis en forjættende tanke, at Bruntons forord kunne bane vej for Martinus' sag i (især) de engelsktalende lande; men på den anden side var det, på et højere niveau, efter min vurdering ikke hensigten, at Martinus' værker skulle ledsages af andre forfatteres synspunkter, hvor positive disse så end måtte være. Vi må nok se dette som et udtryk for, hvor "velplanlagt" – og langsigtet – Martinus' sag er.
Afslutning
Den verdenskendte forfatters besøg i Danmark blev vel omtalt i de danske aviser? Ja – men: Gerner Larsson nævner (B1952/19, 26. september) at Brunton ved sin afrejse blev interviewet af alle de store blade – og at han, PB, blev yderst forbavset over, at bladene ignorerede hans udsagn om, at formålet med besøget var at studere Martinus' lære. GL slutter: "Paul Brunton skal nu skrive en række artikler om Martinus i de store engelske og amerikanske blade, måske det efterhånden vil vække den danske presse til eftertanke".
Det vides ikke, om Brunton gjorde alvor af at skrive disse artikler. Formodentlig har tabet af notaterne medført, at det ikke skete.
En enkelt omtale i den danske presse blev det dog i hvert fald til. GL nævner (Kosmos 1953/7), at Edith Ryssel skrev en artikel i Berlingske Tidende d. 16. august (1953). Artiklen ("Fra en stille sommerferie" –), der haves i instituttets historiske arkiv, bringer en ret udførlig og meget positiv omtale af (især) Kosmos Ferieby i Klint, men den omtaler også Martinus generelt (og positivt) – samt bringer et afsnit om Bruntons besøg, hvor bl.a. planerne for udgivelse, med PB´s forord, af Menneskeheden og verdensbilledet på engelsk, tysk og esperanto nævnes.
Noter
1. "Martinus – som vi husker ham". Redaktion: Sam Zinglersen. Frederiksberg: Zinglersens Forlag, 1989. 290 s. Ill.
2. Udkom senere i nye oplag og udgaver. Nyeste udgave: Strubes Forlag, 1978.
3. Menneskeheden og verdensbilledet. København: Forlaget Kosmos, 1950. 164 s.
4. Den engelske originaltekst kan findes i det af Mary McGovern redigerede "special issue" af Kosmos´ engelsksprogede udgave (1990/4). – Et uddrag af den danske oversættelse findes i (1), s. 111-115.
Tilbage til artikelregister
Forrige