Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Ved Erik Gerner Larsson

Medens Plantens vaagne Bevidsthed altsaa befinder sig paa et aandeligt Plan, vil dens fysiske Tilværelse saaledes i Virkeligheden udtrykke en Slags "Søvn". Dette vil igen sige, at Planten, naar den hviler i sin Dagsbevidsthed eller sin aandelige Tilstand, udvikler sig i sin materielle. Denne Udvikling kommer til Syne for os i Foraars- og Sommerperioden, idet vi her ser, hvorledes Planten da i sig selv udgør en koncentreret Livskraft uden hvis Tilsynekomst, Livet paa det fysiske Plan simpelthen vilde være uudholdeligt. Hensigten med denne Livsudfoldelse er sukcessive at udvikle et Legeme, som i højere Grad end Tilfældet er med det direkte Plantelegeme, kan bære Plantens vaagnende Dagsbevidsthed her paa det fysiske Plan. Et saadant Legeme har vi i det, vi kalder "Dyrelegemet",

Dyrelegemet udtrykker saaledes en Fortsættelse af Plantelegemet. Ganske vist ligger det udenfor vor Opgave at paapege de utallige Overgangsformer, der her er Tale om, men jeg vil alligevel gerne henvise den Studerende til i de snart mange Værker, der foreligger om Flora-Faunaen til Lands og til Vands, selv at studere disse Overgangstilstande, der i Form af kødædende Planter netop fortæller os om en Energikonstellation, i hvilken Tyngdeenergien er i voldsom Tiltagen. Thi medens Planten i sin første Fremtræden som "Frostblomst" kun har en meget svag Tilknytning til Tyngdeenergien, viser dens videre Udvikling ganske klart de Begærs Retning, som besjæler dens Dagsbevidsthed. Omend den i hele sin første Tilsynekomst udstraaler Skønhed og Salighed, er denne Tilsynekomst dog alligevel betinget af umaadeligt koncentrerede Længsler i dens Indreverden om paany at kunne opleve en Yderverden, i hvilken Tyngdeenergien har Herredømmet. Planten er Rovdyret paa Anelsesstadiet.

I Forholdet til Planten er Dyret altsaa et Væsen, der kan opleve Begreberne "Behag" og "Ubehag" i en langt mere detaljeret Form; det oplever disse Begreber ikke blot som "Anelse", men ogsaa som realistisk Kendsgerning. Da disse to Begreber imidlertid er identisk med Begreberne "Lykke" og "Ulykke" eller Lidelse, vil Plantens Indtrædelse i Dyreriget saaledes være det samme som dette Væsens første bevidste Oplevelse af Lykke og Lidelse i vaagen Tilstand her paa det fysiske Plan. Da Lykke og Ulykke imidlertid kun kan opleves i Tilknytning til det levende Væsens Følelseslegeme, ser vi, at Plantevæsenet i sin Udvikling nu er naaet til et Punkt, hvor ogsaa Følelsesenergien begynder at gøre sig gældende i dets Sanseoplevelse. At denne Følelsesoplevelse i Begyndelsen er af overordentlig primitiv Natur, hindrer ikke at en Udvikling, der stiler henimod en ny høj aandelig Tilstand, er begyndt. Denne aandelige Tilstand er det rigtige Menneskerige. Men før det naas, maa Plantevæsenet passere Dyrerigets Kulminationszone. I denne Kulmination møder vi ikke længere Plantevæsenet paa et mentalt Trin, hvor Anelsesevnen er den bærende Livsfaktor. Tværtimod, Anelsesevnen er her stærkt degenererende til Fordel for den direkte Oplevelse af Aarsagerne til Behag og Ubehag. Plantevæsenet har her faaet overført saa meget af sin Dagsbevidsthed til det fysiske Plan, at det hverken fremtræder som Plante eller som Dyr, men derimod som det vi kalder "Jordmenneske".

I sin fysiske Fremtræden er det jordiske Menneske saaledes en Forlængelse af den Legemskombination, vi møder i Planteriget. I sin aandelige Fremtræden er det en tilsvarende Forlængelse, idet vi her er stillet overfor et Væsen, i hvis Bevidsthedsliv Evnen til at korrespondere med stadigt højere mentale Energier er i Tiltagende. Det jordiske Menneske har stadigt sin Anelsesevne - sin Plantebevidsthed - ganske vist stærkt degenererende til Fordel for sin Dyrebevidsthed: - Evnen til mental Eksplosion. Men ogsaa denne eksplosive Tilstand er under Degeneration, idet den bevidste Evne til at korrespondere med Følelsesenergien er i stadig Vækst. Denne Energis Reaktion overfor Tyngdeenergien er af direkte bindende Natur. Da Udløsningen af Tyngdeenergien - Eksplosionerne - uundgaaeligt bibringer Jeget Smerteoplevelser, og disse ligesaa uundgaaeligt bibringer det Længsel efter Fred og Ligevægt, altsaa Dyrerigets mentale Modsætning, ser vi her i et Glimt det store Spil af Kræfter, Jeget - i Kraft af egne Begær - selv iscenesætter. Dette Spil fører uundgaaeligt det levende Væsen frem til en Tilstand, hvor et nyt mentalt Foster i dets samlede Sansesæt rører paa sig. Dette Foster er Intelligenslegemsfosteret. Ingen smertebringende Vane i et levende Væsens Bevidsthedsliv ophører paa Grund af et decideret følelsesbetonet Ønske. Det følelsesbetonende Ønske er kun det første Forløbersymptom paa en ny mental Tilstand. Denne nye mentale Tilstand kan ikke udløse sig udenom Intelligensenergien. Paa et givet Tidspunkt vil det jordiske Menneskes Begær efter Fred, Ligevægt, Kærlighed blive saa stærkt, at det ved en intelligensmæssig Ransagning af sit eget Væsen, af sin egen Handlemaade kommer paa Sporet af sig selv, som den dybest udløsende Aarsag til alle smertebringende Oplevelser. Takket være det vaagnende Intelligenslegemsfoster, hvis Vibrationer netop bliver stærkere jo mere koncentrerede Lidelserne bliver, vil det jordiske Menneske uundgaaeligt vaagne op til fuld Dagsbevidsthed om sin egen Udødelighed. Denne Oplevelse, som Martinus betegner som "Den store Fødsel", udgør den foreløbige Slutsten paa den Rejse, der begyndte som de skønne Krystaldannelser, vi paa vore Ruder karakteriserer som "Frostblomster". Indenfor dette Spiralafsnit har vi det levende Væsens Korrespondance med Tilværelsens direkte uintellektuelle Energier, og vi oplever her at se, at disse Energiers Samarbejde netop resulterer i Skabelsen af det mentale Mørke, paa hvilket en senere straalende Lysoplevelse af Tilværelsen skal finde Sted.

I vor Undersøgelse af det levende Væsens samlede mentale Omraade har vi saaledes set, at det i sig rummer Muligheden for fire helt forskellige Livsoplevelsestilstande. Disse Tilstande har vi mødt indenfor det Livsomraade, vi i Dag er fuldt fortrolig med. Vi ved alle, at vi i vort Væsen har Evnen til at ane, Evnen til at blive vred, ophidset eller rasende, Evnen til at føle Medlidenhed eller Kærlighed samt Evnen til intelligensmæssig at analysere eller definere, det vi sanser eller oplever.

Men vi har endnu to Livsoplevelsestilstande, med hvilke vi er, om ikke saa fortrolige som med de andre, saa dog saa bekendte, at vi allerede nu kan stedfæste dem. Disse to Tilstande er vor Evne til at opleve intuitivt og vor Evne til at erindre. Ogsaa disse to Evner er hver knyttet til et evigt Organ i vort samlede Sansesæt, som saaledes bestaar af seks indbyrdes forbundne Organer paa, hvilken vor samlede Livsoplevelse beror. Af disse seks Oplevelsesformer er de fem af direkte aktiv Karakter. Af disse fem: Instinkt, Tyngde, Følelse, Intelligens og Intuition har vi nu været i Berøring med de fire første, idet disse Energier netop ligger til Grund for vor daglige Oplevelse af Tilværelsen.