Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Ved Erik Gerner Larsson.

18. Time

Jordmenneskenes Modtagelighed for den ny Verdensimpuls.

Første Kategori i Gruppe A. repræsenterer den Mennesketype, der i og for sig udgør det foreløbige Maal for os alle. Vi er her stillet overfor en Mennesketype, i hvis Bevidsthed de to store Grundenergier udløser sig i et saadant Forhold, at disse Menneskers ydre Fremtræden altid er præget af den største Ro og Ligevægt overfor alle Livets Tilskikkelser. Alle deres Beslutninger er præget af den største Visdom. Her er det nærliggende at spørge om, hvad Visdom egentlig er. I sin kosmiske Analyse er Visdom ren Intelligens reguleret af ren Følelse. Ved "ren Følelse" maa her forstaas en Følesans saa udviklet, at den, der anvender den, er totalt hævet over enhver Form for Fanatisme, altsaa en Følelsesafklarethed, der i sig selv fjerner enhver unaturlig Forestilling fra Bevidstheden. Det ligger her lige for at spørge, om Visdom og Kærlighed da ikke er identiske? Det er de ikke. Virkelig Kærligheds kosmiske Analyse udtrykkes som ren Følelse reguleret af Visdom. Man vil ofte lægge Mærke til, hvorledes Beskrivelsen af Fortidens Store netop bekræfter ovenstaaende, idet man hyppigt i disse Beskrivelser læser følgende Sætning: "Han var baade kærlig og vis", altsaa to adskilte mentale Tilstande, der ganske vist er uhyre afhængige af hinanden, ja simpelthen forudsætter hinanden.

En saa høj mental Tilstand, som den Repræsentanterne for første Kategori i Gruppe A. er naaet frem til at kunne manifestere, forudsætter naturligvis, at praktisk alle de fra Dyreriget nedarvede Instinkter i Form af primitiv Ærgærrighed, Hovmod, Misundelse, Jalousi, er bragt under Kultur og delvis fjernet helt fra Bevidstheden. Men ogsaa indenfor andre Omraader afviger denne Mennesketype fra det almengældende, idet den, i Kraft af sin højtudviklede Kærlighedsevne forlængst er vokset opover primitiv Forelskelse og Giftermaal. Den tilhører med hele sin Bevidsthed en Zone, som Martinus kalder "Ufrugtbarhedens Zone", et mentalt Omraade, hvis Analyse vi senere skal vende tilbage til. At samme Mennesketype forlængst har bragt sin rent fysiske Ernæring i Kontakt med de højeste Love, er ligeledes en Selvfølge. Al Nyden af Kød, Vin, Tobak endsige direkte narkotiske Midler er her forlængst tilbagelagte Tilstande.

At mange af Repræsentanterne for første Kategori har oplevet de første Forløbersymptomer til "Den store Fødsel", har faaet delvis kosmisk Bevidsthed, er naturligvis en Selvfølge. Sagt i Korthed kan det om denne Mennesketype udtrykkes, at vi i den er stillet overfor den nye kosmiske Verdensimpuls' største Praktikere. Stilfærdige og ydmyge lever de deres Liv iblandt os, afvigende fra Flertallet ved altid at være milde varme og livgivende. Omend de ikke er talrige, findes de dog over hele Jorden. Da deres Mentalitet er udrenset for saa at sige alle lavere Begær, maa man ikke vente at finde disse Mennesker i fremragende materielle Stillinger, tværtimod. Opfyldt af en indre straalende Kærlighed til alt og alle udgør de i Stilhed det kommende rigtige Menneskeriges fundamentale Støtter. De udgør, som Martinus skriver i Livets Bog Stk. 123, de ædlere Dele af det kommende "Guds Riges" nuværende Fosterlegeme paa Jorden.

Medens første Kategori i Gruppe A. saaledes i sin Fremtræden udgør vort midlertidige Maal, møder vi i anden Kategori i samme Gruppe en Mennesketype, som i givne Perioder næsten staar Maal med første Kategori, men som i andre Perioder er underlagt endnu ikke udlevede lavere Begær. Det er en Mennesketype, i hvis Bevidsthed Følelsesenergien endnu ikke er underlagt Intelligensen i samme Udstrækning som Tilfældet er for første Kategoris Vedkommende. Da denne Type fremtræder i mange Variationer, har Martinus inddelt denne Kategori i seks Afdelinger, hvis Særtyper vi her kort skal belyse.

Første Afdeling: Mennesker indenfor denne Afdeling grænser i deres Mentalitet lige op til første Kategoris Typer. Deres Bevidsthed er kun udsat for smaa Svingninger, hvilket vil sige, at deres Ydmyghed, Uselviskhed og Tolerance endnu ikke er totalt stabiliseret. Paa Trods af en indre Viden om det forkerte i Nydelsen af Kød etc. kan man hos denne Type opleve mindre Tilbagefald, saavel som man ogsaa her i Perioder kan møde mindre Udslag af Intolerance. Da denne Mennesketype imidlertid er orienteret om Tilværelseslovene og Verdensplanen er de her nævnte Tilbagefald kun af forbigaaende Karakter. I sig selv udtrykker disse Tilbagefald dog en vigtig Realitet, idet de understreger, at "saalænge et Menneske endnu i sin Bevidsthed har lavere Begær eller Tendenser, som det ikke behersker, kan det ikke opnaa en permanent Forbliven i en højere Bevidsthedszones Tilværelse", hvilket i dette Tilfælde vil sige "Den store Fødsels Forgaard".(L.B.Stk.125). Saalænge et Menneskes lavere Natur er i Ro, kan det altsaa forblive indenfor den nævnte Forgaard, men, som Martinus fortsætter, "ligesaa snart denne i mindste Maade begynder at gøre sig gældende, er det der ikke mere, men har allerede endog undertiden umærkeligt lukket sig selv ude." Ingen kan saaledes paa nogen som helst Maade skaffe sig blivende Ophold i nævnte Zone eller Forgaard paa Basis af Ærgærrighed eller selviske Formaal, men absolut kun ved at være aandelig udrenset for netop Saadanne Formaal og Tendenser. Individets lavere egoistiske Tilbøjeligheder og Lidenskaber bliver saaledes en uoverstigelig Hindring for dets Opnaaelse af den totale store Fødsel eller kosmiske Bevidsthed, og bliver derved i sig selv et Værn mod den Lemlæstelse eller Katastrofe, som en for tidlig Opnaaelse af nævnte, i Følge senere Afsnit i Livets Bog, vilde være for det paagældende Individ selv og dets Omgivelser. Individets uudviklede Naturer er altsaa at betragte som "Vogtere af Tærsklen til den store Fødsels Forgaard".

Anden Afdeling: Medens første Afdelings Repræsentanter i givne Perioder var første Kategoris Repræsentanter saa lig, at hvad der var gældende for den ene ogsaa var det for den anden, møder vi i anden Afdeling en Mennesketype, i hvis Bevidsthed Forskydningen mellem Følelse og Intelligens nu er blevet mærkbar. Fornuftsevnen er nu i direkte Aftagende. Repræsentanterne for denne og de efterfølgende Afdelinger repræsenterer derfor en hel Række af forskellige Former for et fejlagtigt behersket og undertiden endog vildledt Følelsesliv.(L.B.126) I Kraft af sin udviklede Følelse er denne Mennesketype udpræget religiøs indstillet, men da Intelligensevnen ikke er særlig fremragende, møder vi her de første Spor af religiøs Fanatisme. Hvad er egentlig Fanatisme? Fanatisme er uintelligent Følelse. Repræsentanterne for anden Afdeling findes hyppigt som Medlemmer af fremskredne religiøse Samfund, men medens Repræsentanterne for første Kategori saavel som for anden Kategoris første Afdeling, udgør de respektive aandelige Sammenslutningers virkeligt bærende mentale Materiale, vil man atter og atter opleve, hvorledes Repræsentanterne for anden Kategoris øvrige Afdelinger udgør det Medlemsmateriale, der i Mentalitet er længst fjernet fra de forskellige Samfunds Ophavs Aand. Vi er her stillet Ansigt til Ansigt med Bogstavtroende, Mennesker, for hvem Formen og ikke Indholdet er det afgørende. Denne Mennesketype er de aandelige Samfunds Rekrutter eller Lærlinge, hvilket vil sige, at de ikke i sig selv er i Besiddelse af den Tolerance og Næstekærlighed, der er Forudsætningen for enhver aandelig Sammenslutnings Vækst. I Kraft af deres uligevægtige Følelsesliv vil man Gang paa Gang opleve, hvorledes denne Mennesketype falder i Intolerancens utallige Snarer, og derved kommer til at bibringe baade sig selv og andre megen Smerte og Fortræd. I deres store Nidkærhed repræsenterer denne Mennesketype i Virkeligheden Gang paa Gang de aandelige Samfunds Opløsnings-kræfter, idet de i Kraft af egen stor Ærgærrighed udløser netop de Tankearter, som har Opløsning til Følge. I deres blinde Tillid til, at kun det, de forstaar som Sandheden, er Sandheden, er vi her stillet overfor en Mennesketype, der, paa Trods af dens inderste Tilknytning til den ny kosmiske Verdensimpuls, alligevel vil bekræfte Nazaræerens Ord "Og de første skulle blive de sidste!", idet denne Type ved Gang paa Gang at gaa imod Aanden i den Sammenslutning, de tilhører, vil komme til at ligge i aaben Krig imod enhver, som forkynder andet end det, den selv akcepterer.

Tredie Afdeling: Indenfor denne Afdeling møder vi en Mennesketype, som er overmaade interessant derved, at Følelsesenergien her har faaet et saadant Overherredømme i Bevidstheden, at Resultatet er blevet Skabelsen af den Type, man almindeligvis kalder "Fantaster". Religiøs Overfølsomhed parret med primitiv Ærgærrighed og Magtbegær har her indgaaet en Kombination, hvis Konsekvens vi møder hver Gang vi paa vor Vej træffer et Menneske, der udgiver sig selv for "Verdenslærer", "Ny Messias" eller "Reformator". Disse Mennesker har maaske virkelig sat sig Menneskehedens Højnelse som Maal, og kan, saalænge de drives af sand Pligtfølelse og Kærlighed, ogsaa skabe umaadelig meget godt. Det tragiske kommer først til Syne der, hvor disse Mennesker møder Modstand eller Modgang. Vi vil da ofte blive Vidne til, hvorledes de da udløser voldsom Indignation eller Intolerance mod deres formentlige Forfølgere. Da vi her er stillet overfor et Problem, det har stor Betydning for enhver at kende, nemlig Forskellen imellem "kaldede" og "udvalgte" Reformatorer, vil jeg i det efterfølgende citere Slutningen af L.B.Stk.127, der netop omhandler dette vigtige Problem. Martinus skriver her: "Og de førstnævnte Væsener (2.Ktg.3.Afd.) kommer da ogsaa til, i samme Grad som denne deres Intolerance kommer til Udløsning, at virke samfundsskadeligt, og bliver lette at skelne fra den Form for Reformatorer, der har delvis Indvielse eller er hjemmehørende i den store Fødsels Forgaard, eller fra de virkelige

Kommentar: Teksten slutter brat midt i en sætning, men den fortsættes i det næste brev.