Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Tilbage bliver saa Spørgsmaalet, hvilken Videnskabsgren, der vil være kvalificeret til at bedømme Analyser og Stof som det, "Livets Bog" indeholder. Ja, bliver Svaret ikke her dette, at nævnte Stof ligger udenfor de Omraader, som den autoriserede Videnskab paa nuværende Tidspunkt har udforsket eller er hjemme i? – Da dens Domæne i særlig Grad endnu er baseret paa Erkendelsen af Maal- og Vægtfacitter, vil den ikke kunne udtrykke en sand videnskabelig Erkendelse af en Bog eller et Værk, der udelukkende hviler paa "Livsytringsfacitter". Fra Videnskabens mest fremskredne Repræsentanter eller Bærere vil vi derfor ikke faa se nogen virkelig Bedømmelse af nævnte Bog, thi saadanne ædle Forskere vil straks erkende dens Felt som værende udenfor deres videnskabelige Kompetence. Det vi faar høre som Udtryk for, hvad Videnskaben siger om Aandsvidenskaben, vil derfor hovedsageligt kun være det før skildrede Bulder eller Skramleri fra de "tomme Tønder".

At der kan være Doktorer eller Akademikere, som udtrykker Sympati i Aandsvidenskabens Favør, ja, endog kan være "A. Kritikere", er naturligvis en Selvfølge, men deres Sympati vil da være Udtryk for en hel anden sjælelig Side ved deres Mentalitet end den, det Fag udtrykker, i hvilken de hver især er blevet Videnskabsmand eller Specialist. At det er saaledes, bliver til Kendsgerning igennem den Omstændighed, at et andet Væsen, der er Specialist i samme videnskabelige Fag, udmærket kan være af et ganske modsat Forhold til Aandsvidenskaben, være stærk Modstander af denne, ja, ligefrem være den "tomme Tønde", der buldrer. Men hverken dette Bulder eller den nævnte Sympati er baseret paa det videnskabelige Felt, der danner Grundlaget for de to Væseners videnskabelige Position og akademiske Rang eller Titel og har saaledes ikke noget med den materialistiske Videnskab at gøre.

At denne sjælelige Side ved Væsenernes Mentalitet, der udtrykkes igennem kosmiske Analyser, ogsaa engang vil naa frem til at høre ind under den autoriserede Videnskab er naturligvis en Selvfølge. Og der er da ogsaa begyndt at vise sig Tilløb til Udforskning af den mentale Side ved Sjælelivet, hvorpaa Aandsvidenskaben er baseret. Det er denne ny Gren af Videnskaben, der fremtræder under Navnet "Parapsykologien". Jeg tvivler ikke om, at denne Videnskabsgren kan blive af overordentlig stor Betydning, efterhaanden som den bliver et Produkt af ædle intellektuelle Forskere. Men en førstehaands Aandsvidenskab kan den aldrig blive, saalænge dens Repræsentanter ikke selv er udstyret med det kosmiske Klarsyn, der udelukkende ligger til Grund for virkelig Videnskab paa de højeste sjælelige Omraader. Saalænge den autoriserede Videnskab ikke har et Fakultet baseret paa Væsener med en saadan Kapacitet, kan samme Videnskab ikke udgøre nogen retmæssig Autoritet i absolut Aandsvidenskab. Og det, vi derfor faar at høre fra den Kant, vil derfor som Regel ikke blive Videnskab, men derimod i stor Udstrækning nærmest blive det før omtalte Bulder eller Skramleri. Saalænge den autoriserede Videnskab kun kan bedømme Aandsvidenskab ved Hjælp af Væsener, der paa Grund af sansemæssig Uformuenhed paa det kosmiske Omraade endnu aldrig ved Selvsyn har været i Stand til at skue de højere sjælelige Foreteelser, paa hvilken kosmisk Bevidsthed og den heraf følgende Aandsvidenskab er baseret, vil den samme Aandsvidenskab ligge fuldstændig udenfor den autoriserede Videnskabs Kompetence.

Da dens højeste og ædleste Repræsentanter altid vil være besjælet af denne Erkendelse og derfor ser, at de endnu ikke har noget Grundlag for Bekræftelse eller Benægtelse af Aandsvidenskaben, kan de kun føle det som værende i Kontakt med Logik og Finfølelse at være neutral der, hvor de ikke har den fornødne Kvalifikation. Og denne Holdning er saaledes det eneste sande Svar, den autoriserede Videnskab kan give foreløbig med Hensyn til alle højere kosmiske Problemer og Foreteelser. Alle Paastande, Benægtelser saavel som Bekræftelser af Aandsvidenskab og kosmiske Evner, der i Dag doceres af den materielle Videnskabs Repræsentanter, har ikke andet med denne Videnskab at gøre, end at deres Ophav er Akademikere. Men det videnskabelige Felt, i hvilket de er blevet Akademikere, Doktorer eller Professorer, kan ikke være Aandsvidenskab, idet et Fakultet herfor med kosmisk bevidste Lærere endnu ikke findes indenfor den autoriserede Videnskab. De nævnte Akademikeres videnskabelige Position er altsaa baseret paa et helt andet Fakultet og et helt andet bevidsthedsmæssigt Felt ved Livet end det, Aandsvidenskaben repræsenterer. Denne videnskabelige Position giver dem saaledes ingen Forudsætninger for at udtale sig autoritativt om Aandsvidenskaben. Og deres Synspunkter angaaende denne Videnskab kan derfor kun udgøre en almindelig Lægmands. At disse Akademikeres "Lægmandsopfattelser" af Aandsvidenskab ligesaavel kan blive til blotte følelsesmæssige Antipati tilkendegivelser (Tøndebulderet), som de kan blive til virkelig intellektuel Sympatitilkendegivelse (A. Kritik), stadfæster jo kun yderligere, at deres Synspunkter ikke har noget med den autoriserede videnskabelige Side af deres Bevidsthed at gøre. Der, hvor Akademikerens "Lægmandsopfattelse" afslører en uintellektuel Følelsesindstilling i sit Ophavs Bedømmelse af aandsvidenskabelige Foreteelser, udgør den et uvidenskabeligt Forhold til Aandsvidenskaben. Da dette uvidenskabelige Forhold er baseret paa uintellektuel Følelse, vil det ligesaa godt kunne give sig Udslag i en ganske udsøgt Smiger som i en raffineret Dadel, alt efter som det nu passer ind i dets Ophavs særlige Favør. Det er denne Akademikernes uintellektuelle Ros og Dadel, vi udtrykker som "C. Kritikken".