Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser, du er et kosmisk ufødt foster! Sådan betragter Martinus dig, han er som en slags jordemoder, der står uden for din lille hule i mors mave. Han er ikke den eneste jordemoder. Også Jesus er med til fødslen, som allerede er i fuld gang. Fra verden derude hører du englesang, hvis du lytter godt efter. Men lige nu er du måske mere optaget af de mærkelige lyde, der kommer fra dine allernærmeste omgivelser. Over dig slår din mors hjerte med sin karakteristiske dum-dum lyd, og hendes mavesæk og tarme er i gang med at forarbejde den føde, hvoraf også du får din del. Men hov, hvad var det! Det var din lille spidse hæl, som fik din mor til at hvine af fryd og forundring. Han sparker, den lille krabat, og alle englene derude veksler sigende blikke.

Hvad er det så, du skal udvikle, før du kan blive et fuldmodent foster, der er klar til at komme ud i lyset? Du skal lære at tage vare på dig selv og dit temperament! Ikke ved at pålægge dig selv tvang, men ved at forstå verden derude, som om det var din egen verden. Det er jo også, hvad den skal blive. Jesus bebudede, at det måtte ske, og han viste med sit eksempel, hvad det vil sige at være fuldbåren. Det vil sige at have den rigtige livsholdning, som hører den store verden til. Og den kan ingen give dig, den må du selv udvikle i "mors liv". Men du får hjælp til det på en anden måde end den, Jesus kunne give dig. Nu er du nået så langt i praktisk erfaring og forstand, at du begynder at skimte lyset derude med stærkere og klarere øjne end før. Du kan danne dig et overblik ved hjælp af den løsning på livsmysteriet, som Martinus åbenbarer for dig. Det svarer til, at han hjælper dig yderligere med at placere dit hoved i den retning, du skal ud. Han hjælper dig til at forstå det. Og forståelse er altid noget med at udrede sammenhængen mellem årsager og virkninger. Han viser dig, hvad der kommer først, og hvordan de hænger sammen. Så bliver du ikke alt for overrasket, når du kommer ud, og du kan selv hjælpe med til at bevæge dig i den rigtige retning.

Alt dette handler julen om, og ikke mindst hele Martinus' mission her på Jorden. Den er englelyd for dem, der har udviklet de rette organer. "Kun den, der selv er sandhed, kan høre sandhedens røst eller forstå sandhedens sprog," skriver Martinus i sin artikel på de følgende sider. "Den store fødsel" er ikke et spørgsmål om at hive fosteret ud. Det må selv finde vejen. Men hjælpeløst forbliver det dog aldrig. Altid står der engle parat; allerede nu kan vi øve os i selv at være engle. Det kommer af taknemmelighed, fortæller Tage Buch i sin artikel med overskriften "I dag", mens Harry Rasmussen fortæller om sin vej til Martinus. Det er en frisk beretning fra fosterlivet. Om jeget i det lille foster og i alting skal vi høre i den månedlige spørgerubrik. Vi skal også med Martinus til Japan og høre om hans syn på verdensreligioner. Også andre spændende ting skal vi høre om i dette nummer af bladet. – Og så blev det jul!