Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Det Tredie Testamente er et bogværk, som endnu kun relativt få mennesker kan se noget epokegørende ved. Den virkelighed, Martinus beskriver, bliver opfattet som uvirkelig. Mange kloge mennesker vil kalde det ren indbildning – en sutteklud for mennesker, der ikke tør se den rå, virkelige virkelighed i øjnene. Livets meningsløshed er en realitet, der ikke kan rokkes ved! Denne tidens udbredte overbevisning om tilværelsens grundlæggende meningsløshed gør det svært at markedsføre en åndsvidenskab.

Ifølge åndsvidenskaben er denne materialistiske tidsånd et vigtigt trin i en udvikling, der gør en åndsvidenskab nødvendig. Det indgår som en forudsætning i Martinus kosmologi, at der skal ske en forvandling i menneskets indre, før det, han skriver, kan blive opfattet som nærværende og virkeligt – som videnskab – og ikke som tro og indbildning. Denne indre forvandling er ved at ske. "Noget" i naturen arbejder på, at vi bliver stadig mere bevidste om vores egen dybeste natur og den udvikling, vi er underlagt.

For 400 år siden – på Galileis tid – var der ikke mange, der betragtede naturen videnskabeligt. Dengang dominerede den religiøse tro repræsenteret ved en uhyggeligt magtfuld katolsk kirke. Men det skulle vise sig mod alle odds, at naturvidenskaben gennem århundrederne voksede sig mere magtfuld end kirken. Videnskaben/naturvidenskaben vandt terræn, fordi noget inden i mennesket voksede, og noget andet mistede styrke. Intelligenslegemet voksede og instinktlegemet svækkedes. Behovet for viden voksede på bekostning af evnen til at tro.

Men det var ikke kun gjort med en indre forvandling. Naturvidenskaben begyndte for alvor at få succes med den praktiske brug af viden. Naturvidenskabens viden blev til virkelighed for de mange gennem udvikling af kikkerter, mikroskoper, biologi, kemi (fra sprængstoffer til penicillin og sprøjtemidler), sygdomsbehandling, dampmaskiner, fly, biler, telegrafi o.m.a.. Naturvidenskaben blev til virkelighed gennem sin nytteværdi.

Har åndsvidenskaben en tilsvarende nytteværdi? Den vil næppe som det første føre til hurtigere computere, billig og rigelig energi eller bringe os fysisk længere ud i rummet. Det er ikke store tekniske spørgsmål, der nødvendiggør en åndsvidenskab, men derimod store eksistentielle spørgsmål. "Hvad er meningen med livet?" Tænk at skifte fra en tankegang, hvor vi ser os selv fanget i meningsløshed på en krigs-, sult- og forureningshærget planet, der svæver i et uendeligt og dødt univers, til en forståelse af, at døden er en illusion, vi er ikke fanger på nogen anden måde, end gennem vores egne ufuldkomne tanker, følelser og handlinger.

Menneskets indre forvandling har affødt videnskab, materialisme og en social revolution i store dele af verden. Demokrati, sygehus- og socialvæsen, ligestilling mellem kønnene, politi og retsvæsen m.m. Tænk, hvad det vil blive til efterhånden som ingen kan nænne at udnytte sin næste, og vi bevidst lever for at tjene denne vores næste.
 

Det er den materialistiske videnskabs opgave at dissekere og forstå i fine detaljer den fysiske side af naturen og kulturen. Det bliver bl.a. åndsvidenskabens opgave at integrere den materialistiske forskning i den alt omfattende åndsvidenskabelige ramme til et i sidste ende formentlig meget højt detaljeringsniveau.

Det betyder, at den åndsvidenskabelige livsforståelse med tiden vil forbinde sig med alle områder af tilværelsen og livet – astronomi, biokemi, zoologi, farmakologi, partikelforskning, teknisk videnskab, historie, sociologi, psykologi, pædagogik, jura, økonomi, filosofi, kunst og litteratur, bare for at nævne nogle enkelte.

Vi er allerede i gang med, sådan for os selv i det indre og lidt i det ydre, at forbinde Martinus' tanker til hver vores særlige evner og interesser. Det adskiller sig i princippet ikke fra, hvad alle andre gør, der studerer et eller andet. De er der, hvor de kan få stillet deres sult efter viden, en viden, der forekommer dem virkelig og derfor nærende.
 

Om Martinus' tanker i sidste ende er sande? Om der nogen sinde vil blive etableret en åndsvidenskab? Om verdens nationer vil samles i fred og blive styret efter universelle love og principper? Kan vi vide det?

Materialistisk videnskab og åndsvidenskab bygger på erfaring, der begynder at danne mønstre – aha, måske er det sådan, det hænger sammen. Det må jeg lige studere lidt nærmere ud fra de forestillinger (teorier), jeg nu har dannet mig. Minsandten, det kunne godt se ud som om, at udviklingen følger et mønster. Først er der noget instinktivt, der virker ind på det fysiske (tyngdelegemet, organismen). Siden hen ser det ud til, at dyret udvikler stadig mere følelse, hvorefter noget, vi kalder intelligens, kommer ind i billedet. De klogeste af dyrene (menneskene) taler om intuition, og hukommelsen skal også med i forståelsen af livets udvikling.

Har vi her nogle generelle brikker til en større forståelse af tilværelsen og udviklingen? Det skal bl.a. vise sig ved, at mennesket bliver stadig mere følsomt og intelligent (humant) og efterhånden får et fortroligt forhold til det begreb, vi kalder intuition. Selve menneskelivets udvikling skal vise rigtigheden af Martinus kosmologi. Mennesket er underlagt en individuel, men fælles genkendelig indre forvandling mod større indsigt, – og netop fordi den er fælles genkendelig, kan vores udvikling gøres til åndsvidenskab. Vores erfaringer, følelser, tanker og spæde intuition vil gøre bl.a. Martinus' værk til virkelighed, hvorved vi kan få bekræftet og udbygget, hvad vi selv i et eller andet omfang er kommet frem til. Vores udvikling var altid styret af en plan.

Den nærmeste fremtid bliver, ifølge Martinus, meget svær. Materialisten vil således i første omgang blive bekræftet i, at udviklingen synes tilfældig og meningsløs og at mennesket bestemt ikke er blevet mere humant.
 

Ifølge årsags- og virkningsloven er det umuligt at studere noget som helst fænomen i livet, uden at man reelt studerer en detalje i en større logisk sammenhæng. Indtil videre er de fleste fortabt i detaljen. Vi udråber den ene og så den anden videnskabeligt undersøgte detalje til at være selve årsagen – virusen, bakterien, hormonet, genet, mordet i Sarajevo, Hitler, kapitalismen, globaliseringen – vi ser ikke den ramme, udviklingen foregår i. Tilværelsen må blive opfattet som meningsløs, når man ingen grundlæggende sammenhæng kan finde. Den fortabelse er både uundgåelig, nødvendig og gavnlig.

De mennesker, der for øjeblikket er fortabt i videnskabelige detaljestudier, opbygger en fantastisk viden om f.eks. den kemiske fuldkommenhed, der hersker i den menneskelige organisme. De udvikler også en meget skarp evne til at tænke logisk, og det er formentlig det væsentligste. De videnskabelige opdagelser kan vi alle få glæde af nu, eller efterhånden som vi magter at forbinde dem med den åndsvidenskab, der giver mening til alle disse detaljer, hvorved vi løftes ud af fortabelsen og oplevelsen af meningsløshed.

Vi begynder måske at lege med den teori, at selve fortabelsen ligesom alt andet er en guddommelig anordning, der har det kærlige formål at lede os frem mod stor detaljeret indsigt i altings sammenhæng.

Astronomerne vil sammen med alle andre indse, at det levende væsen ikke er identisk med den fysiske organisme, men udgør et "noget, som er", der via evner ytrer liv gennem skabelse og brug af organismen, og at både kloder, sole og galakser må være levende væsners fysiske organismer.

Historikeren og antropologen vil se den røde tråd i menneskets udvikling. På denne tid var det dét, vi skulle lære, og her var det noget andet.

Religionshistorikeren indser, at alverdens hellige skrifter i mere end almindelig forstand er hellige, fordi de fortæller om og forudser hele menneskets åndelige udvikling.

Sociologen ser, at samfundenes forvandling sker i kraft af menneskets indre forvandling, ledet af en udvikling som jordklodevæsenet står for.

Lægevidenskaben indser, at generne ikke spiller den hovedrolle i udviklingen, som man troede, før man forstod, hvad et levende væsen er. Hjernen er ikke den, der tænker, men en transformator, et redskab for den, der tænker. Sygdommene indvirkede med vældige løft af mennesket og kulturen. Sygdomme var/er ikke kun et onde.

Psykologen forstår, at opvækstvilkårene – far og mor – aldrig var den egentlige årsag til, at så meget gik galt i livet for så mange.

Den politiske videnskab indser, at demokratiet ikke er menneskets opfindelse, og at menneskene godt nok frit kan vælge den samfundsform, de ønsker, men holdbarheden af samfundsformen står og falder med menneskets evne til at elske sin næste som sig selv.

Den økonomiske videnskab forstår, at kapitalismen og markedskræfterne nok skaber vældig dynamik og udvikling i en tid, men socialt og økonomisk sammenbrud er uundgåelige følgevirkninger. En klog og følsom planøkonomi er en grundpille i et stabilt samfund.

Åndsvidenskaben som studie, forbundet til hvert enkelt menneskes viden og erfaringer, vil forfine både mennesket og samfundet. Jo, åndsvidenskaben har en nytteværdi – den er selve nøglen til menneskets hele og endelige frigørelse fra alle bånd, der ikke er af kærlighed.