Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Vores organisme – alt fysisk stof – består af en særlig kombination af bl. a. tyngde- og følelsesenergi, ifølge Martinus. Det virker umiddelbart abstrakt, hvis man ikke har noget konkret forhold til, hvad tyngde- og følelsesenergi er. En fysiker vil ikke kunne forstå det! En åndsforsker forstår det efterhånden, som hun eller han med intellektet gør det logisk og med følelsen gør det nærværende og vedkommende.

Selvfølgelig kan natur- og åndsvidenskab forenes på de områder, hvor de taler om det samme. Der må være en tæt sammenhæng mellem fysik og kemi og de to grundenergier tyngde- og følelsesenergi.

Martinus kalder instinkt-, tyngde- og følelsesenergien for de materiedannende grundenergier. Tyngde- og følelsesenergien udgør det egentlige stoflige materielle i alt det, vi kan sanse fysisk. Alt stof er altså dybest set bundet energi.

Så langt er natur- og åndsvidenskab enige, alt fysisk stof er bundne elektromagnetiske stråler/bølger/partikler. (Partiklerne vidner om, at selv på det mikrokosmiske plan er der noget energi, der optræder stofligt bundet.)

Som udgangspunkt for en åndsvidenskabelig forståelse af et fænomen, har vi altid, at noget levende står bag. Verdensaltets fysiske side med dets hav af fænomener fra galaksehobe til elektroner og lys er frembragt af levende væsener, på samme måde som vores fysiske organisme er frembragt af et levende væsen. Det levende, "den levende", er således ikke organismen, ikke stoffet, ikke energierne, ikke bevægelserne, ikke fænomenet. Den levende udgøres af "noget som er", der har evner til at udtrykke sig i det, vi opfatter som stof/energi/bevægelse.

Vores fysiske legeme kalder Martinus tyngdelegemet. Tyngdelegemet er primært et psykisk/åndeligt legeme, der kan arbejde med tyngdeenergi. For at gøre tyngdelegemet fysisk stofligt fast – for at gøre det til kød, hjerne, hjerte, knogler og blod, er det nødvendigt at kombinere tyngdeenergi med følelsesenergi efter en plan.

Tyngdeenergi, set fra en fysisk synsvinkel, kender vi som ild, eksplosion, udvidelse, varme, skriver Martinus. Ild er stof, der opløses, hvorved den i stoffet bundne tyngdeenergi frigøres. Varmen fra det brændende træ i ovnen er med andre ord frigjort tyngdeenergi (kalorier, joule, varmestråling).

Hvor kommer den i træet bundne tyngdeenergi fra? Den kommer fra Solen! Planter/træer kan binde lys fra Solen gennem fotosyntesen. "Plantejeget" har evner til at opbygge en fysisk organisme ved at forbinde sit instinkt-, tyngde- og følelseslegeme med et befrugtet frø, hvorved det bliver muligt at kombinere stof fra jorden med kuldioxid fra luften og energi fra Solen til en planteorganisme. Solenergien bliver, ifølge naturvidenskaben, omdannet til kemisk bundet energi. Den findes i de kemiske (elektromagnetiske) bindinger mellem atomer og molekyler i proteiner, kulhydrater og fedt i plantekroppen. Det er som bekendt, hvad dyr og mennesker fysisk lever af.

En forudsætning for ild er, at der er noget, der kan brænde – træ f.eks. Frigørelse af energi forudsætter selvfølgelig, at nogen energi tidligere er blevet bundet. At der overhovedet er fast stof og bundet energi i universet, skyldes det levende væsens evne til at bruge følelsesenergien. Følelsesenergien bruges til at køle, binde, fortætte og fastholde tyngdeenergien. Martinus skriver, at hvis følelsesenergien blev fjernet fra verdensaltet ville alt fysisk stof opløses i ild.

At atomet har sin form – at det ikke sprænges – kan kun skyldes et særligt spændingsforhold mellem tyngde- og følelsesenergi, hvor følelsesenergien er i overvægt – for var den ikke det, ville tyngdeenergien sprænge formen. At Jorden i dag fremstår som en beboet planet med en overdådighed af fysiske livsformer, skyldes en 5 milliarder år lang udviklingsproces, hvor jordklodejeget har fået så meget styr på sit tyngde- og følelseslegeme, at livsvilkårene er ret stabile for et utal af livsenheder med organismer bygget af organiske kemiske stoffer – tyngdeenergi holdt sammen af følelsesenergi.

Martinus beskriver Solens fysisk synlige organisme (det vi kalder Solen), som en styret eksplosion. Enorme mængder af tyngdeenergi sendes ud i omgivelserne, styret af en passende mængde følelsesenergi. Noget levende styrer energiudladningerne ved brug af et instinkt-, tyngde- og følelseslegeme.

Det skal lige indskydes her, at for at forstå stofdannelse skal også jegets evne til at tiltrække stof med i forklaringen. Instinkt-, tyngde- og følelseslegemet bruges til at forme og "fryse" det stof, som jeget har evner til at tiltrække. Denne tiltrækning af stof er en virkning af jegets viljekraft, og kommer til udtryk bl.a. som det, vi kalder massetiltrækning eller tyngdekraft. Viljekraften kommer også til udtryk som evnen til og ønsket om at vælge mad. Tiltrækker "jeg" kød eller grøntsager eller begge dele og hvilken slags, som materiale for min fysiske organisme?

På det fysiske plan kender vi tre tilstandsformer af stoffet: fast (is f.eks.), flydende (vand f.eks.) og luftform (damp f.eks.) (en fjerde tilstandsform er stråleform). For at gøre et fast stof flydende skal det opvarmes. Ved yderligere opvarmning går stoffet på luftform. Med andre ord, ved at tilføre tyngdeenergi til et stof overvindes en del af følelsesenergien (den bindende kraft), hvorved stoffet ændrer tilstandsform. En kande varm te rummer således mere tyngdeenergi end en kande kold te. Alle fysiske stoffer i alle tilstande er udtryk for forskellige grader af fortætning, der igen er udtryk for forskellige grader af tyngdeenergi bundet af følelsesenergi.

Som en indskudt bemærkning kan jeg ikke lade være med at nævne den danske forsker, der på et amerikansk universitet har fået bremset lysets hastighed ned fra 300.000 km i sekundet til ca. 60 km i timen. En forudsætning for, at det har kunnet lade sig gøre, er, at hun har skabt temperaturer ufatteligt tæt på det naturvidenskaben kalder "det absolutte nulpunkt", som er minus 273 °C (her standser molekylernes bevægelse). Selv lys kan altså fryses i hastighed, ved at lade det passere et såkaldt Bose-Einstein-kondensat nedkølet af en stor koncentration af følelsesenergi!

Noget siger mig, at det næsten udelukkende er tyngdeenergiaspektet ved stof og energi, som naturvidenskaben arbejder med og erkender. Inden for fysikken erkendes f.eks. kun eksistensen af varme, idet kulde opfattes som fravær af varme!

Der ligger et stykke arbejde i at sandsynliggøre nødvendigheden af en bindende, sammentrækkende, kølende energiform i det indre såvel som i det ydre univers. Vi kan ikke trænge igennem med en grundlæggende ny forståelse af ydre fænomener, før vi bliver i stand til at spejle og genfinde det ydre i vores eget indre. Universet er udtryk for liv, ligesom vores krop er det. Disse udtryk for liv styres fra det, vi kender fra os selv som "det indre".

Vi må fokusere på det faktum, at "noget" i universet er i stand til at tiltrække og binde det fænomen, vi kalder stof/energi. Vi står over for mindst tre såkaldte fysiske grundfænomener, som ikke kan bortforklares, og hvor det ene fænomen nødvendiggør eksistensen af de andre:

1) Der er energi i ufattelige mængder!

2) Der er noget, der kan tiltrække og binde energi til det, vi kalder stof, fænomener og organismer m.m.!

3) Stof og energi bliver brugt med hensigt på en måde, som mennesket oplever som og kalder intelligent.

 

Litt: Livets Bog bind 2 stk.351, 352, 378.