Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

En læser stiller et spørgsmål, som angår os alle i hverdagen: Hvornår er der tale om bagtalelse? Er bagtalelse alene en negativt "ladet" fortælling om et andet menneske, eller er det bagtalelse i det hele taget at fortælle om andre? Grunden til, at jeg spørger er, at jeg arbejder på en stor arbejdsplads, og snakken går jo i frokostpausen om denne og hin...

 

Svar: Det er i høj grad et jævnt og ligetil spørgsmål, som vi alle har brug for at stille os selv. Martinus advarer jo mange steder i "Det Tredje Testamente" mod ondskabsfuld bagtalelse og sladder om andre mennesker. Men vil det så sige, at vi slet ikke bør tale om andre mennesker? – Selvfølgelig ikke, så ville næsten al samtale jo gå i stå. Martinus behandler hele spørgsmålet på en meget letfattelig måde i et foredrag, der blev holdt i 1947, og som senest har været gengivet i Kosmos nr. 11-1993. (Dette nummer kan stadig fås på Instituttet).

I sit foredrag siger Martinus bl.a.: "Naturligvis har vi lov til at "bedømme" andre, ja, det har vi ligefrem pligt til, for på basis af en bedømmelse kan vi bedst vide, hvordan vi i vor vekselvirkning med dem kan være mest positive. I en bedømmelse, hvis den virkelig kun er en bedømmelse, vil der ikke ligge noget negativt eller nedvurderende."

I samme foredrag siger Martinus: "Hvis De offentligt i tale til andre mennesker dømmer et tredje menneske som en løgner, en upålidelig person eller det, der er værre, og siger: "Han skulle klapses af", eller "det ville nu være retfærdigt, om han fik en ordentlig lærestreg", så er det ikke sikkert, at det just er ønsket om vedkommendes undervisning, der ligger Dem på sinde, men ønsket om straf, faktisk om hævn. Og dermed dømmer De Dem selv." Og senere siger Martinus: "Med den dom, hvormed De dømmer et andet menneske, dømmer De Deres egen fremtidige skæbne. Det åndelige mål, De måler ham eller hende med, med samme mål vil også De blive målt af andre i fremtiden". Men så tilføjer Martinus: "Dér vil kosmologien kunne være Dem til stor hjælp. Gennem den får De en logisk forklaring på, hvorfor intet individ i dette øjeblik kan være anderledes, end han eller hun er på basis af deres evige fortid og med henblik på deres evige fremtid."

Martinus kæder altså endnu engang vores væremåde over for andre sammen med vores fremtidige skæbne. Og tænker man over det, er det som om al sladder og dom over andre forsvinder og erstattes af en kærlig bedømmelse, hvori der ikke ligger noget negativt og nedvurderende.

Og så bliver der mulighed for en mere positiv vekselvirkning med vore medvæsener.