Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

"Jeg håber, du vil klare din eksamen godt!" "Jeg håber, I vil få en dejlig rejse!" "Jeg håber, maden vil bekomme jer vel!" Jeg ønsker gerne andre mennesker det bedste; men har man læst Martinus kosmologi, kunne man komme i tvivl, om det nytter at håbe. Tilværelsen er jo bundet af årsag og virkning.

Selskabet sidder bænket omkring bordet dækket med alskens kødlækkerier og dertil øl og snaps ad libitum. "Jeg håber, det vil bekomme jer vel!" På det plan, hvor de fleste umiddelbart sanser, bekommer et sådant måltid selvfølgeligt vel. Vi har godt nok fået at vide, at vi ikke må spise for meget kød og fedt, og vi ved, at alkohol skal nydes med måde. "Jeg håber, det vil bekomme jer vel!"

Havde det nu været efter en eksamen; alle sammenligner spændt resultater. "I stykke fem kom jeg frem til at 3+3=7; jeg håber sådan, det er rigtigt!" Jeg ved, at uanset hvor meget jeg håber i den sammenhæng, så bliver 3+3 aldrig 7. Om så hele verden støttede mig i mit håb ville 3 + 3 stadig ikke give 7. Håb uden realisme giver kun et spinkelt og særdeles skrøbeligt håb, som kun illusioner kan hænges op på.

Vi ved fra Martinus analyser, at alt i universet er lovbundet. Gennem den "kosmiske kemi" gøres det klart, at selv den mindste lille "ubetydelige" tanke har konsekvens i positiv eller negativ retning, i livsbekræftende eller livsafkræftende retning. Det har konsekvens hvad vi tænker, føler og handler, derfor har det naturligvis også konsekvens, hvad vi f.eks. spiser. Udviklingen på vort nuværende udviklingstrin drejer sig ganske enkelt om at lære denne fundamentale konsekvens at kende. At forstå den så grundigt, at vi i alle livets valg, og de er mange, vælger ud fra et bevidst kendskab til valgets konsekvens. Så enkelt og logisk er det indrettet, at vi alle handler ud fra de valg/konsekvens erfaringer, vi har. Vi kan således ikke undgå at løbe ind i lærerige ubehageligheder på lige præcis de områder, hvor vi mangler valg/konsekvens viden.

"Jeg håber, det vil bekomme jer vel!" Det vil jeg blive ved med at håbe, også selv om jeg ved at 3 + 3 ikke er 7. For hvad ville det være udtryk for, om jeg ikke håbede? En manglende evne til at udtrykke en positiv livsholdning til mine medmennesker! "Et alvorligt brist med konsekvenser!" Livets grundvilkår er jo det personlige eksperiment. Jeg eksperimenterer, de andre eksperimenterer. Vi eksperimenterer alle i et heldigvis meget konsekvent og logisk fungerende system. Når jeg håber, at det må bekomme dig vel, at det må gå godt, at I må blive lykkelige til jeres dages ende, da nærer jeg den positive ånd i mig selv og i de andre, der er nødvendig for at overkomme mange af virkningerne af livets eksperimenter. Jeg nærer også det grundprincip, som Martinus fremdrager: udviklingen drives af lyst. Slå dig løs dér, hvor dine lyster er, for dér er også et område, hvor du har noget at lære, dér leves livets eksperiment særlig intenst. Konsekvenserne har også sin tid, og det skal ikke opfattes som en trussel. Gud synes at have indrettet det så viseligt, at dér, hvor vi virkelig er involveret af lyst og interesse, dér, skal vi ikke samtidig plages af frygt for konsekvens. Frygten for konsekvens synes først at indtræde, hvis vi handler mod erfaringer, vi har gjort. Her hersker konflikten i sindet og kan slå ud i frygt, utilfredshed med sig selv, uro og skuffelse.

Håb og realisme er heldigvis tæt forbundet. Har vi den livsopfattelse, at tilværelsen i bund og grund er tilfældig, da kan vi handle, som vi har lyst til og håbe det bedste. Tilfældigheder vil afgøre, om der kommer noget behageligt ud af det. Realiteterne er, at intet kan være tilfældigt af det væsentlige i vores udvikling. Når vi forstår det, bliver det vigtigt at vælge de mest bæredygtige tankearter med omtanke og følelse, vel vidende at det stadig er et eksperiment, da jeg ikke er en virtuos på området endnu. "Jeg håber, at det kan bære!"