Kosmos 1994/1 side 15
"De modtagelige skal nok komme..."
af Hans og Helen Oldhage
"Det er ikke honningen, der går til bierne, men bierne, der går til honningen".
Sådan lyder et velkendt ordsprog, Martinus ofte hentydede til. Han pointerede hermed, at det kosmiske verdensbillede ikke kan påtvinges menneskene, men kun er beregnet på dem, der selv søger det. Disse har, via deres erfaringer gennem mange jordliv, opnået den åndelige modenhed, der er forudsætningen for at få den fulde forståelse af Martinus åndelige videnskab.
Hvilke mennesker har Martinus formuleret sin kosmologi til? Det er et spørgsmål der før eller siden bliver aktuelt for alle os, der er så interesserede i Martinus kosmologi, at vi mere eller mindre har gjort den til vort livsgrundlag. Martinus åndelige videnskab er måske blevet så vigtig for os, at vi ganske enkelt ikke tror, at vi kan leve uden. Hvor nemt er det så ikke at tro, at det også gælder alle andre mennesker?
Men det er naturligvis ikke tilfældet. Målet for os Martinus-interesserede skal ikke være at omvende mennesker, så de tænker som os. Vort mål bør være at omvende os selv, således at andre får lyst til at handle som os. Men der er naturligvis en lang vej med hårdt arbejde, inden vi når så vidt:
"Der er mange mennesker, som nu er lærlinge eller elever inden for den kosmiske uddannelse. Men de må ikke tro, at denne uddannelse blot består i at lære kosmiske analyser at kende og at interessere sig for dem. Det, at man studerer åndsvidenskab, kan sammenlignes med, at lærlinge som et led i deres uddannelse går på teknisk skole, og dér kan eleven eller lærlingen jo lære mange umådeligt nyttige ting. Men han lærer jo alt dette for at kunne bruge det i det praktiske liv, ellers har det ingen betydning. Det samme gælder for åndsvidenskabens vedkommende, den må bruges i det praktiske liv i hverdagen for at have betydning". ("Samarbejds-Strukturen", stk. 2 a)
At følge mestrene
Hvordan skal vi så øve os i at blive så dygtige, så vi kan vokse ud over lærlingestadiet? Jo, det gør vi ved at følge mestrenes eksempler på de moralske områder – de moralske genier – der jo lærer os, hvordan vi skal leve i harmoni med hinanden. Det handler frem for alt om, at vi skal opdrage os selv til at leve, så vi er til gavn og glæde for andre, i stedet for blot at leve for vor egen skyld – altså lære os at leve på en næstekærlig måde, frem for en egoistisk.
Men vi kan kun lære næstekærlighed, hvis vi klart kan se vort eget udviklingstrin, så vi forstår både de svage eller underudviklede sider hos os selv, og de stærke sider, hvor vi er nået længere i udviklingen. Vi må også forstå, at som mennesker på planeten jorden er vore kundskaber almindeligvis meget begrænsede, når det gælder livets højere planer. Martinus åndelige videnskab er hovedsagelig beregnet til fremtidens mere udviklede mennesker, hvis åndelige sanseorganer er begyndt at spire. De fleste af os nulevende mennesker, er begrænset til kun at kunne fornemme på det fysiske plan bortset fra korte, intuitive oplevelser.
Det bedste vi kan gøre er altså at have tålmodighed med os selv og forstå, at udviklingen af os selv tager meget lang tid. Vi skal heller ikke blive nedtrykte over, at der findes en masse fine, rare mennesker omkring os, som vi end ikke på lang sigt har mulighed for at måle os med – i hvert fald ikke i øjeblikket.
Men der ligger også en fare i, at vi i stedet vælger at gå den modsatte vej og følge andre ned i dybet – ja, altså ikke ned i et stort hul i jorden – men den kendsgerning, at mange af os gerne følger andres dårlige eksempel og f. eks. drikker et glas vin – eller tre – selv om vi egentlig slet ikke har lyst. Nej, det det gælder om er, at studere eller ransage sig selv og hele tiden stræbe efter at hæve sig, så man går fremad i moral og livsstil.
Flink blandt sine venner
Martinus udtrykker klart og tydeligt, at udviklingen ikke kun handler om, hvordan vi optræder eller agerer rent spontant. Det er jo let nok at være sød, rar og flink, når man er sammen med sine venner. De virkelig svage sider af os selv derimod – de sider hos os der kræver mest opmærksomhed – er dem, der kommer frem, når vi sættes på prøve af andre mennesker i hverdagen. Det er sådanne situationer, der viser hvor langt vi er nået i vor åndelige udvikling. Naturligvis er det let at miste tålmodigheden eller gå til modangreb, når nogen er ubehagelig over for os. Måske sker det også, at vi forsøger at opdrage den genstridige, der ikke gør, som vi forlanger. I det mindste er det let, at reagere på den måde, hvis vi genkender dennes handlemåde fra vor egen måde at være på, i knap så lyse perioder!
Det gælder altså ikke om, at ændre eller omvende dem, så de bliver lige som os, men om at omvende os selv. Men måske kan vi inspirere andre mennesker, ved vor måde at leve og være på.
Hvad der i så fald er vigtigt at tænke på er, at mange mennesker ganske enkelt ikke er modtagelige for de kosmiske analyser. Ja, de er måske aldeles uinteresserede. Vi skal ikke forsøge at påtvinge andre mennesker vore tanker. Det kan faktisk være mere til skade end til gavn, mener Martinus. I bogen Vejen til indvielse skriver han en del om dette, bl. a. følgende:
"Det gælder om i særlig grad at udvikle sin skelneevne, således at man ikke kommer til at indvirke på de forkerte væsener. De har jo deres livsopfattelse, deres vej til lyset. Og det vil kun være et overgreb, hvis man blander sig i denne. De modtagelige skal nok efterhånden komme. 'Det er ikke honningen, der går til bierne, men bierne der går til honningen'". (Bog 12b kap. 21; "Samarbejds-Strukturen", stk. 4 b)
Psykisk ubalancerede
Så kan man spørge sig selv hvilke mennesker der er modtagelige for de kosmiske analyser. Ja, man kan sige meget om det, men vi skal blot nævne nogle enkelte faktorer. Læseren ved sikkert, at Martinus ofte nævner, at de jordiske mennesker mere eller mindre er psykisk ubalancerede, da de jo ikke er færdigudviklede som mennesker. Man ser tydeligst denne ubalance i forholdet mellem grundenergierne følelse og intelligens. Man kan faktisk sige at der findes "følelsesmennesker" og "intelligensmennesker", selv om det naturligvis er en forenkling. Men hvis vi bruger denne forenkling som udgangspunkt, kan vi se, at nogle mennesker er meget åndeligt interesserede og gerne taler om religiøse ting. Samtidig har vi andre mennesker, der blankt afviser, at der overhovedet findes noget åndeligt, og som i stedet er meget indstillet på den fysiske omverden. Dvs. det de kan registrere med de fysiske sanser.
Det er ikke honningen, der går til bierne, men bierne, der går til honningen
Åndeligt eller religiøst interesserede mennesker har en god fantasi og en stor forestillingsevne, på det åndelige område. Mange af dem har let ved at tro på Gud eller overnaturlige væsener, og de er ofte stærkt følelsesmæssigt engagerede i deres omgivelser. Hos disse "følelsesmennesker" er der en risiko for, at de alt for let dømmer de mennesker, der ikke tænker som dem selv, og de har tit idoler, de ser op til. Det betyder altså, at "følelsesmennesker" er temmelig partiske over for mennesker og hændelser i hverdagen. De kan derfor let blive intolerante og fordømmende; her finder vi fanatismens inderste væsen.
Hos de såkaldte "intelligensmennesker" virker det lidt anderledes. De er meget engageret i fysiske og materielle ting, f.eks. forretning og politik. De kan også være videnskabsmænd på det materielle område. "Intelligensmennesker" er oftest ateister og har svært ved at acceptere noget, de ikke kan opleve med deres egne sanser. Ja, som regel fornægter de, at der overhovedet findes noget åndeligt. Man kan sige at de har en materialistisk tro eller "religion". Hos en del "intelligensmennesker" mangler også den sikring mod at udøve vold og grusomheder, der er hos mennesker med en religiøs tro.
Egne erfaringer
Men, som Martinus påpeger, findes der også mange mennesker med en materialistisk livsholdning, der har en human indstilling. Vi må gøre os klart, at det der gør mennesker modtagelige for kosmologien, først og fremmest er deres livserfaringer fra dette og tidligere liv. Det er mennesker der gennem "livets hårde skole" har oplevet det meste her i livet. I den skole får man jo af og til nogle smertefulde erfaringer og det skaber en stor medfølelsesevne. Martinus mener, at medfølelse netop er et resultat af, at man selv har høstet erfaringer gennem modgang og lidelse. Hos disse mennesker er der skabt en ro i sjælen der gør, at de ikke har så let ved at dømme, og at de helst undgår at udøve grusomhed.
Men en sådan mental balance findes ikke hos "følelsesmenneskene", og heller ikke hos "intelligensmenneskene". Nej, de såkaldte ligevægtsvæsener, der er i fuldstændig balance mellem bevidsthedsenergierne intelligens og følelse, er i virkeligheden uhyre sjældne på jorden. Men det er faktisk udelukkende dem, der er et hundrede procent modtagelige for den åndelige videnskab.
Her er det måske på sin plads at tilføje, at man af og til godt kan være i relativ balance i sin bevidsthed, og i disse øjeblikke kan forstå store dele af Martinus kosmologi. Men selv om vi ikke har en sådan balance, kan vi godt være på bølgelængde med kosmologien. Alene det faktum, at vi er begyndt at interessere os for åndelig videnskab, tyder på at der findes en vis modtagelighed hos os, og dermed også en begyndende mental ligevægt.
Hjælp til pessimister
Men det er ikke sikkert, at de mennesker, der er begyndt at få en vis ligevægt i bevidstheden og altså er i en ganske god mental balance, er fuldkommen lykkelige af den grund:
"Mange civiliserede mennesker, der har stor medfølelse og medlidenhedsevne, og som også har en udviklet intelligens, som de bruger til logisk tænkning og handlemåde i deres arbejde og på andre lokale felter, er netop sådanne mennesker, der i visse situationer på grund af "al verdens ondskab" taber livsmodet og bliver deprimerede og skuffede og måske ligefrem syge på grund af deres negative mentale tilstand. De synes, alting er håbløst, deres egen situation og verdenssituationen, og de kan ikke se nogen udvej eller mulighed for forbedring. De bliver pessimister eller sortseere, hvis ikke de går den modsatte vej og bliver ligeglade, fordi de synes alt er meningsløst. Det er for sådanne mennesker, jeg har skabt mine analyser, for at hjælpe dem til at bruge deres kærlighedsevne og medfølelse og deres intelligens på en anden og mere positiv måde, der vil give dem livsmodet tilbage". ("Samarbejds-Strukturen", stk. 4 d)
Vigtige egenskaber hos de virkelig modtagelige mennesker er, at de ikke har behov for at hævde sig. At de ofte lever i baggrunden og kun træder offentligt frem, når de føler sig forpligtede til det. De er meget selvstændigt tænkende og mere eller mindre utilbøjelige til at lade sig suggestivt påvirke af f.eks. politik og reklame. De er meget bevidste om, hvad de siger og gør, og ønsker ikke at skade nogen eller noget. Naturligvis spiser de ikke kød eller deltager i krigshandlinger, eftersom de tager afstand fra al slags vold.
Immun over for skuffelser
De modne mennesker forventer heller ikke, at andre mennesker skal være anderledes end de er, da de ved, at samtlige levende væsener altid er på det højeste af deres egen udvikling. Forståelsen for, at intet menneske på noget tidspunkt kan være bedre, end det er i øjeblikket, bliver så meget vigtigere for det udviklede menneske, når det ser, at det med denne indstilling bliver helt immun over for skuffelser. Så bliver det helt naturligt for ham at udbryde som Jesus gjorde på korset: "Fader, forlad dem; thi de ved ikke hvad de gør!"
Det indviede menneske forstår altså, at det ikke drejer sig om at forvandle eller ændre andre mennesker, men at det er hans opgave via sin måde at leve på, at inspirere de kosmisk umodne mennesker:
"Vi er ikke en forretning, der skal vokse og blive stor. Vi er en moral, der skal gennemsyre alle mennesker, en ny, guddommelig mentalitet, som skal indplantes i menneskeheden. Det er egentlig den dybeste analyse. Vi skal indplante kosmisk mentalitet i menneskene. Og så er det vores praktiske fremgangsmåde, at vi netop afskaffer alt det meget ukosmiske, som menneskene endnu slås med". ("Samarbejds-Strukturen", stk. 6 c)
Men hvordan skal denne nye guddommelige mentalitet kunne indplantes i menneskeheden? Ja, det er vel fremgået af denne artikel, at den nye mentalitet ikke kan "sprøjtes" ind som et vidundermiddel. Nej, det handler om, at vi der er blevet interesserede i Martinus kosmologi tilstræber at gøre den til virkelighed ved at leve den. Vi skal med eksempler stimulere mennesker og inspirere dem til selv at forandre deres mentalitet i human retning. Og hvis grobunden så er den rigtige, vil disse mennesker efterhånden også få lyst til at arbejde med sig selv.
Men det er vort hovedansvar at forvandle os selv – og det kan vi aldrig flygte fra.
"Sagens ansigt"
Til sidst skal vi lade Martinus komme til orde igen. Fra en artikel i Kosmos 1946 side 206, hvor han beskriver hvordan "Sagen" efterhånden bliver en mere realistisk virkelighed, når mennesker arbejder med de kosmiske analyser i praksis, er hentet:
"I samme grad som væsenerne inden for mit åndsarbejde kommer i kontakt med forståelsen af livets virkelige analyser og derved kommer til at funkle og stråle på alt og alle, bliver de et med ånden og kernen eller centrum i Sagen. Og i samme grad som de bliver ét med Sagen, bliver denne jo tilsvarende større. Og på denne måde vokser sagen sig større og større og får et "ansigt", der ikke kan undgå at blive synligt på det fysiske plan. Denne tilsynekomst på det fysiske plan eller dette "ansigt" er altså i dag et samfund af mennesker, der udelukkende kun er forbundne ved fælles kærlighed til livets virkelige analyser, til sandhedens åbenbaring og i glæden over selv at arbejde med på sin egen omskabelse fra "dyr" til "menneske". ("Samarbejds-Strukturen", stk. 4 c)
Oversætter: BA
Tilbage til forfatterregister
Forrige