Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Martinus analyser er ikke tilgængelige for ret mange mennesker på jorden i dag.

Alligevel skal vi ikke missionere, men mange vil føle et ansvar for, at analyserne bliver tilgængelige for andre end skandinaver. Martinus sagde: "Det er ikke honningen, der går til bierne, men bierne, der går til honningen". Men hvordan skal bierne kunne finde blomsterne med honningen, hvis der ingen blomsterduft/information er? Dette er jo situationen for mange mennesker i dag.

 

 

De fleste mennesker på jorden er i dag afskåret fra at lære kosmologien at kende på grund af sprogbarriererne. Derfor er oplysning om og oversættelse af Martinus' værker en aktuel opgave.

Kosmologiens grundsprog er dansk. Det ideelle er derfor at oversætte direkte fra dansk og ikke fra f.eks. en engelsk, tysk eller hollandsk oversættelse.

Forsøg har vist, at hvis en tekst oversættes gennem 4 led, f.eks. fra engelsk til fransk, derfra til tysk og derfra til russisk og tilbage til engelsk, så er indholdet ofte ikke længere det samme, selvom der er benyttet autoriserede translatører.

Det er meget vigtigt, at oversættelsen af Martinus' værker sker uden fejl, men vi kan ikke vente, at oversættelse altid kan ske fra originalsproget. I de tilfælde, hvor der ikke er en oversætter, der kan dansk, vil esperanto nok være det bedste sprog som grundsprog. Det er f.eks. tilfældet med den nylig udgivne japanske oversættelse af bogen DEN IDEELLE FØDE.

Esperanto er et logisk opbygget sprog og præcist i sin udtryksform. Det har allerede nu udbredelse i alle verdensdele, selvom det endnu ikke er accepteret som verdenssprog.

Martinus Instituts bestyrelse vedtog den 5. april 1965 enstemmigt at erklære esperanto for Instituttets officielle internationale sprog. I 1960'erne var der en aktiv esperanto-afdeling ved Instituttet. Den fik oversat og udgivet en del bøger, og i nogle år udgav den også KOSMOS på esperanto. Men da andre opgaver trængte sig på, blev dette arbejde udskudt. Som Martinus sagde (ordret gengivet fra et møde på Instituttet): "jeg tror, vi er lidt tidligt på det med esperantismen, men ellers er det mægtig godt. ---- Men det bliver esperanto. Hvad skulle det blive andet."

Oversættelse af Martinus' værker og oplysning om dem på esperanto vil nok blive taget op igen og ført videre. Men det vil kun kunne gøres af nogen, som har kendskab til: 1) Martinus analyser, 2) det danske sprog og 3) esperanto.

De fleste, der læser denne lille artikel, har kendskab til 1 og 2, men ikke til 3.

Ud fra mine egne erfaringer kan jeg sige, at enhver af sagens venner, der har lyst til at lære esperanto, kan få stor fornøjelse af det. Sproget er 5-10 gange lettere at lære end et fremmed nationalsprog. Dets logik og klarhed vil tiltale enhver, der glæder sig over logikken i Martinus verdensbillede.

Tidligere kom der en del udlændinge til Martinus Center i Klint, fordi de var blevet interesserede gennem esperanto. Det gælder f.eks. Josef Vasek, som derefter lærte dansk, og nu har oversat alle Martinus' værker til tjekkisk. Når der igen bliver esperantoaktivitet inden for Instituttets rammer, vil det ganske givet skabe interesse ude omkring og det betyder igen, at der vil komme flere interesserede til fra flere forskellige lande. Det vil bidrage til at skabe det internationale center, der er fremtidsperspektivet for centret i Klint.

(Citaterne af Martinus er fra småbog nr. 12b, OMKRING MINE KOSMISKE ANALYSER, kap. 21 og fra et referat af et møde på Instituttet den 30/4 1974. Se også i DET EVIGE VERDENSBILLEDE, bind II, side 199).