Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1990/7-8 side 142
 
Foto af Gunnar Olsson
 
Martinus
af Gunnar Olsson
 
Du kom som en lysbringer med et glædesbudskab til alle jordens mennesker.
Du er en del af den sandhedens bølge, som nu går over jorden og befrier mennesker. Du er med til at så det frø i vore hjerter, som – nu da vi er mætte af kundskabens træ på godt og ondt, eller kundskaben om materien – mere og mere får os til at søge efter en anden, renere næring. Den frugt, vi nu har brug for, vokser på livets træ, og hvis vi spiser af det, vil vi leve evindeligt, eller med andre ord blive bevidste i livets åndelige dimension.
Efter et langt og på bedste måde rigt jordeliv vender du tilbage til den åndelige sfære, som er dit naturlige hjemsted. Derfra fortsætter du nu, på en for os mere subtil måde din mission som verdensgenløser. Din efterladte arv til menneskeheden danner i form af dit livsværk en uvurderlig skat. Det er en meget mærkelig gave, som strækker til alle, og hvis lys skinner klarere og klarere, jo mere man bruger den.
Selvom jeg aldrig traf dig personligt, bliver du efterhånden mere og mere levende for mig, jo mere jeg prøver på at sætte mig ind i dine symboler, bøger, foredrag og artikler. Du kom til mig i min sværeste stund, da alt syntes at være mørke, sygdom, angst og smerte, og viste mig vejen frem mod lyset.
I alt hvad du gjorde, skinner samme inderlige ønske igennem. Hver analyse bæres af det ene formål at vise, at også vi en dag som konkret virkelighed kommer til at opleve det, du allerede ved og trygt hviler i: at vi alle er børn af den samme Fader.
Dit livsværk udgør den afsluttende byggesten i det billede af Guddommen, som igennem årtusinder er vokset frem. Du er den sidste i rækken af indviede væsener, som er kommet til jorden for at formidle kundskaben om den guddommelighed i hvilken vi alle lever.
Indtil i dag har det kun været et fåtal mennesker forundt at tage del i og skue dette billede. Det har desuden næsten kun været tilgængeligt inden for visse sluttede kredse og hemmelige ordener, som alle har stillet yderst strenge krav til sine medlemmer.
Men nu er der sket noget. I stadig flere mennesker vibrerer en længsel, en tørst, som kun kan slukkes af regulære og altomfattende analyser, logiske forklaringer, hvor intet forkastes eller forringes, men hvor alt finder sin naturlige forklaring og plads i en større sammenhæng, og hvor sekterismen har udspillet sin rolle.
Men for at kunne tage det sidste afgørende skridt og finde frem til den rene kilde, behøver vi hjælp. Din opgave her på jorden har været at anvise og belyse den rette vej, så vi ikke farer vild.
Gennem dit klarsyn har du tilført den sidste, manglende del af guddomsbilledet. Når dette så er lagt på rette plads i vor bevidsthed og billedet er komplet, sker der noget sælsomt. Det sammenføjede billede får pludselig liv og ekspanderer, udvider sig. Det holder sig ikke længere inden for de rammer, de begrænsninger, vi har sat op omkring det.
Fra tidligere at have været et éndimensionelt – et simpelt spejlbillede, hvori vi kun kunne se Guddommen som en forlængelse og forstørrelse af det billede og den opfattelse, vi hidtil har haft af os selv – vokser nu, ud af dette afgudsbillede, den virkelighed frem, som du gennem dit arbejde har forberedt os på.
Frem træder den tredimensionelle levende Gud. Stjernetågerne viger til side og livet i såvel mikro- som makrokosmos åbner sig for os. Hvor vi end med forundret blik skuer – i vort indre eller ud i verdensrummet – mødes vi overalt af det samme syn. Hele universet er fyldt af liv og gennemstrømmes af guddommeligt nærvær, af omtanke og kærlighed. Og i den stund tror jeg, at du ler i din himmel.
 
Foto af Martinus
Martinus 1964