Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Der findes ordsprog, som man kan kende til i årevis uden rigtigt at forstå, hvad de skal gøre godt for. Som nu f.eks. det gamle ord om at "si myggen fra og sluge kamelen". Det lyder jo meget sjovt. Man kan forestille sig en mand, der omhyggeligt fisker en myg op af sin kaffe. Og så kommer pointen og overdrivelsen: Han sluger en kamel i stedet for!

– Det var sørme godt jeg fik den op! tænker han om myggen.

– Mmglup! – så røg kamelen ned!

Da jeg læste Martinus artikel JOMFRUFØDSLEN, forstod jeg pludselig kamelslugerens situation. Ja, ja, tro nu ikke, at jeg kunne drømme om at sluge jomfrufødslen! Den har jeg altid siet fra – ren rutine! Men til gengæld er Newton, Darwin og Freud røget ned adskillige gange. Uha!

Når jeg tillader mig at opfatte disse herrer som kameler, er det udelukkende fordi deres resultater ikke levner plads til magter, der står højere end årsagsloven. Newton gjorde universet til et urværk, Darwin fremhævede kampen for tilværelsen som det væsentligste, og Freud fratog det levende liv dets sidste tilflugtssted: sjælen.

Nu kan man sluge kameler på flere måder. For mit vedkommende har kamelslugeriet været beslægtet med at spise madder med rygeost: de bliver stikkende i halsen. Smagen er god nok, men rygeosten hænger fast hele vejen ned i spiserøret. Og det er faktisk dén fornemmelse, der har inspireret mig til at skylle efter med Martinus kosmologi.

Nu skal jeg selvfølgelig ikke blande mig i, hvad Martinus har betydet for andre, men mig har han skænket et overblik så stort, at jeg uden ubehag har kunnet råbe hurra for både jomfrufødslen, Newton, Darwin og Freud. Hvad ville verden have været uden dem! De er alle sammen nødvendige som trin på en trappe, der kun går én vej: opad!

– Hurra!

Det har Martinus vist mig, og jeg håber, at hans artikel på de følgende sider er forklaring nok.

Reklameverdenen forsøger at få os til at sluge den ene kamel efter den anden: Verdens største! Verdens bedste! Verdens billigste! osv. osv. Så der er på forhånd grund til at være på vagt over for titlen på Walter Christiansens artikel: VERDENSSJÆLEN (!). Mon den glider ned? For mig lykkedes det. Dog ikke uden vemod, for hermed er der sat punktum for en dybsindig odyssé gennem grundenergiernes fagre riger.

KRISTI MISSION? Om det spørgsmål står mange kameler opmarcheret. Martinus opløser, opklarer og finder frem til problemets kerne.

Men livets to største kameler (med obligatorisk krav om at blive slugt) er dog fødsel og død. Vi møder dem uforknyt i Gunnar Olssons artikel: NÅR ET BARN SER PÅ OS ...

God appetit og på gensyn til maj! Fuglene kan slet ikke lade være med at give udtryk for glæde og overskud i denne tid. De synger – måske også mere end Darwin ville have fundet nødvendigt!