Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

Det, det gælder om i dag, er at benytte den fysisk-videnskabelige viden i forbindelse med den åndelige videnskabs metode.

Hvorfor?

På Jesu tid forekom der mirakler: man helbredte syge og opvækkede døde på ren psykologisk baggrund. Den tids mennesker havde ikke videnskabelige forudsætninger for eller intellektualitet til at forstå, men derimod en evne til at tro på ånder og Guder. Når Jesus opvækkede døde og helbredte syge ved håndspålæggelse, bidrog han til menneskenes tro på den Gud, han prædikede om.

Men kun et fåtal kunne helbredes ved en sådan fremgangsmåde. Man bør også tænke på, at med større viden vokser det personlige ansvar, og den kosmiske beskyttelse mindskes i samme grad. Man kan ikke længere forlade sig på, at der skal ske mirakler inden for de områder, som vi videns- og intelligensmæssigt behersker.

Det, vi i vor nuværende situation har brug for, er ikke et enkelt menneskes helbredelse, heller ikke et opsigtvækkende under, som kun nogle få kan få del i. Vi vil opnå resultater, som kan hjælpe så mange som muligt, og det kan vi gennem kombinationen af fysisk og åndelig videnskab.

Så langt teori! I praksis kunne man se sådan på det:

Man har smerter et eller andet sted. Man bestiller tid hos lægen. Vi har den fysiske verden og den åndelige.

Man forbereder sig ved bøn og beder om, at lægen må få den hjælp, han behøver for at kunne stille den rette diagnose, og at man selv må få den hjælp, der er nødvendig for at blive forstået, når man som patient prøver at forklare sin situation.

Når det drejer sig om sjældne sygdomme, kan man jo allerede på et tidligt tidspunkt tage fejl, og her er lægens erfaringer og viden afgørende. Men også modtageligheden og åbenheden for åndelig påvirkning, det vi kalder intuition (guddommelig vejledning), er meget afgørende. Selv må man prøve på at have et fortroligt og tillidsfuldt forhold til både læge og Guddom. Man er jo helt overgivet situationen, men man kan ved en lys og positiv indstilling hjælpe til på bedste måde.

Når behandlingen er kommet igang, fortsætter man med dialogen på det fysiske og det åndelige plan, bevidst i den rolle man selv spiller: et punkt hvor det fysisk-videnskabelige og det åndeligt-videnskabelige mødes, måske på en livsafgørende måde, så der kan ske noget betydningsfuldt. Hvis behandlingen lykkes har videnskaben fået en ny værdifuld viden, som kan hjælpe andre med samme sygdom.

Så derfor bør man ikke blot bede om eller ønske helbredelse for sig selv. I vor tid er det en anden vej, vi mennesker skal gå. Vejen kan også kaldes næstekærlighedsvejen.