Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

ESPERANTOGRUPPEN indenfor Martinus' sag er en lille afdeling, der arbejder stilfærdigt, men støt og sikkert, og dens arbejdsresultater ses i form af oversættelser af Martinus' litteratur, af kontaktbreve og af foredrag og i en ret omfattende korrespondance med udlandet. Og det er hensigten her i årsskriftet at vise lidt af det arbejde, der udføres.

Rent praktisk er der kun 4–5 mennesker, der er aktive i det daglige arbejde, og gruppens ca. 25 øvrige medlemmers funktion består i, at de støtter arbejdet økonomisk. – Det er slet ikke så lidt arbejde, der er overkommet i de få år gruppen har eksisteret, og slet ikke så få penge, der er gået gennem kassen (ca. 20.000 kr.), og arbejdet er ikke udført uden betydelig indsats både fra de aktive og passive medlemmers side.

Indtil nu foreligger 6 af Martinus' mindre bøger i oversættelse til Esperanto, og bogen »Logik« er under oversættelse. Af disse bøger er 3 trykt og udkommet, og det er hensigten fremtidig at udgive 2 bøger om året. Endvidere er der trykt en stor brochure, »Informilo«, i 3000 ekspl. og en mindre brochure i 5000 ekspl., hvoraf de 2000 er udsendt.

Esperantoarbejdet har lidt en del derved, at det efter i sin tid at være startet igen gik i stå under krigen og lå i dvale i en del år, indtil lærer Peter Zacho, inspektør Henning Laug og ingeniør Ib Schleicher genoplivede det i begyndelsen af 1950'erne, og nu udføres der som nævnt et stort arbejde, og virksomheden udbygges og konsolideres stadig.

Nu kunne nogle måske indvende, at denne indsats synes dem overflødig, fordi de mener, at Esperanto næppe får nogen som helst betydning i fremtiden og da slet ingen praktisk betydning for udbredelsen af kendskabet til Martinus' kosmiske analyser. Men arbejdet vil sikkert vise sig at have større betydning, end det ser ud til ved en overfladisk betragtning.

Altså kommer vi umuligt uden om oversættelser til en lang række sprog. Og her må man søge at gøre sig klart, at den direkte oversættelse fra dansk til hovedparten af disse sprog ikke lader sig gøre. Det lader sig gøre at oversætte direkte til de skandinaviske sprog og til hovedsprogene, fordi der til disse formodentlig kan findes oversættere og kontrollører af oversættelserne i form af sprogkyndige, der samtidig er inde i de kosmiske analyser, og således er i stand til at vurdere, om originalværkernes mening indeholdes i oversættelsen. Man kan måske sige, at der kan oversættes direkte fra dansk til 10 nationale sprog – men oversættelser til alle øvrige sprog må formentlig ske gennem et »nøglesprog «, og her er det, at Esperanto placerer sig som et naturligt led i oversættelsesarbejdet. Dets sproglige fortrin har været omtalt i tidligere Kosmos-numre, og her skal blot nævnes, at intet vil være mere rimeligt end at anvende dette, fordi ingen vil have aversion mod at bruge det af nationale grunde, idet dets mål jo er at virke til internationalismens fremme. Og netop derfor vil man blandt esperantister finde mennesker med en international indstilling og meget ofte også modtagelige for Martinus' kosmiske analyser, – ihvertfald så mange, at der i hvert land vil være de 2–3 stykker, som er nødvendige for at sikre den korrekte oversættelse fra esperanto til nationalsproget.

Kommet så langt ligger hovedproblemet altså for os i at sikre, at de oversættelser, der herhjemme sker til Esperanto, er perfekte både sprogligt og med hensyn til at dække originalværkernes mening. Og det kan trygt siges, at de hidtidige oversættelser til Esperanto netop opfylder disse krav, idet ingen bog går i trykken, før man har sikret sig, at oversættelsen er førsteklasses. Selve det sproglige kontrolleres af en særlig komité i Holland, som udelukkende har denne funktion indenfor Esperanto-bevægelsen, og at oversættelserne dækker Martinus' tankegang overvåges af 2–3 esperantokyndige, der samtidig har studeret Martinus' værker i en årrække. Denne side af sagen skulle derfor være fuldt betryggende. Sprogets fine kvalitet bekræftes yderligere af alle de anmeldelser, der har været fremme i esperantoblade verden over. De oversatte bøger og hefter har været anmeldt eller nævnt i ca. 50 forskellige blade og tidsskrifter fra 15 forskellige lande, og disse har som oftest givet bøgernes indhold en god kritik og altid fremhævet sprogets fine standard.

På en måde må man undres over, at der blandt esperantister har vist sig så stor en interesse for Martinus' arbejde på grundlag af den allerede oversatte litteratur, fordi det jo slet ikke er noget særligt repræsentativt af Martinus' litteratur, der er oversat, men udelukkende de mindre bøger indeholdende lokalanalyser. Læserne af den oversatte esperantolitteratur har således ringe kendskab til det samlede verdensbillede og til Martinus' kortlægning af dette gennem sine symboler, og gruppen glæder sig til, at den påbegyndte oversættelse af »Logik« bliver færdig og bogen trykt, og – selv om det ligger ud i fremtiden – at få grundpillerne, i studiet af Martinus' kosmiske analyser oversat, da det jo navnlig er gennem de sidstnævnte bøger, at man kan konstatere, hvor højt Martinus' analyser hæver sig over al anden moraldannende litteratur, idet de i visse værker afslører sig som videnskab. Men selv med det indtil nu foreliggende materiale har gruppen altså haft stor glæde af sit arbejde.

Til esperanto-gruppen indgår der ofte breve med anmodninger om tilsendelse af litteratur, brochurer m. v. fra mennesker i lande, hvorfra der på grund af valutamæssige forhold ikke kan foretages betalinger til Danmark. Det drejer sig om »jerntæppelandene« og nogle få andre lande. Til disse interesserede sendes alligevel, når det skønnes rimeligt, de ønskede bøger, selvom der ikke er udsigt til betaling. Til dækning af udgifterne herved og til sikring for vedkommende til også at få tilsendt fremtidig udkommende litteratur er det lykkedes gruppen at tegne »fadderskaber « blandt interesserede herhjemme for enkelte af disse, og gruppen modtager gerne tilsagn om tegning af flere fadderskaber. Der er et antal af disse udlændinge på venteliste, for altfor mange gratisudsendelser kommer let til at tynge den i forvejen anstrengte økonomi. Det synes af stor betydning at holde forbindelse med disse forholdsvis få mennesker, så de efterhånden kan tilegne sig en indsigt i Martinus' litteratur og til sin tid, når grænserne åbnes, kan blive gode kontaktmænd for Martinus' arbejde i disse lande.

Foruden det nævnte økonomiske problem har esperantogruppen efterhånden også fået et arbejdsmæssigt problem. I øjeblikket er der kun to oversættere, som hovedsagelig kun har deres fritid til rådighed for udførelsen af arbejdet, og det vil derfor vare meget længe, inden den overvældende litteratur, der allerede nu foreligger fra Martinus' og Gerner Larssons hånd – og der skrives jo stadig, – kan blive oversat. Et stort ønske fra gruppens side er det at få mere arbejdskraft til oversættearbejde og andet arbejde af sproglig karakter, altså tilgang af mennesker, som allerede har evner i den retning eller lyst til at tilegne sig sproget med sådanne opgaver for øje. Og selvom, man ikke skulle nå så langt som til at oversætte er det af betydning, at esperantister, der kommer her til landet eller til Kosmos' ferieby, mundtligt kan få oplysninger om Martinus' arbejde. Det kan her nævnes, at der i 1956 bliver verdenskongres for esperantister i København, og at der til sådanne kongresser almindeligvis kommer ca. 2000 esperantister, hvoraf en del har haft kontakt med Martinus' arbejde.

Da der blandt interesserede i Martinus åndsvidenskab i det hele taget er en tendens til at gruppere sig indenfor de områder, hvor man har sin lyst og sine talenter, ville esperantogruppen være glad for, hvis nogle ville tage under overvejelse at lægge deres kræfter indenfor dette vigtige og interessante område, hvor kontakten med hele verden vel i højere grad mærkes end indenfor nogen af sagens andre grupper.