Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Lørdag den 11. september modtog jeg et brev fra Japan skrevet på engelsk. Det viste sig til min store overraskelse at være en invitation til mig om at komme til Japan og deltage i en verdensreligions-kongres. Denne indbydelse kom fra en indflydelsesrig bevægelse i Japan, der hedder ANANAI-KYO. De medfølgende oplysninger viste en usædvanlig kærlig indstilling til livets alvorlige problemer, ligesom det ledsagende private brev fra bevægelsens præsident Shin Negami også var meget venligt affattet. Det gav mig stor tillid til og interesse for denne sag.

Oversættelse af den officielle indbydelse:
 

DEN ANDEN VERDENSRELIGIONS KONGRES
for verdensfredens grundlæggelse ved religionen

Dr. Martinus,
København F., Danmark.
 

Kære ven!

Som stedfortræder for mr. Yonosuke Nakano, grundlæggeren af Ananai-Kyo, og i overensstemmelse med hans ønske, ville jeg være glad for at have fornøjelsen af Deres nærværelse ved den anden verdens-religionskongres. Den første verdens-religions kongres blev åbnet i april i år under protektion af Ananai-Kyo, og den førte til vedtagelsen af en resolution om at skabe åndelig opløftelse for verdens to tusinde fire hundrede millioner mennesker. Som ivrige forkæmpere for religionen føler vi, at vi må være lykkelige ved at have opnået en så betydningsfuld resolution.

Vi, der kæmper for religionen, har denne gang et stort ønske om i samarbejde med vismænd, studerende og videnskabsmænd at få mennesker til at høre himlens guddommelige stemme, og vi anser det for at være nødvendigt at klargøre Kosmos' vilje, hvilket er det samme som den eneste ene Guds guddommelige sjæl, ved indtrængende at bede vismænd, studerende og videnskabsmænd om at gøre deres bedste.

Når et menneske modtager Himlens guddommelige Stemme i sit sind og legeme, bliver den til lys, varme og moralsk ophøjethed i dets sind.

Ophavet til al lærdom er Guds verden, det vil sige Guds store guddommelige sjæl. Derfor giver den store guddommelige sjæl liv til al lærdom, og nutidens videnskab vil blive en almægtig videnskab.

Når videnskaben bliver almægtig, så vil fremtidens videnskab frembringe det højeste velvære for menneskene. Alle ting vil således blive genfødt. Foruden den menneskelige viden er der Guds kraft. Den højeste vej for menneskene er Guds verden.

Ved hjælp af den anden verdensreligions kongres vil vi dennegang lede verdens menneskehed. I verden af i dag opstår der kampe og krige, og den kendetegnes også ved individualisme og egoisme. Hvis den bliver overladt til sig selv, vil menneskeheden blive ødelagt. Den er i overvældende fare. Vismænd, studerende, videnskabsmænd og de, der kæmper for religionen, må få menneskene til at høre den guddommelige stemme fra Kosmos, og må føre den.

I den hensigt vil jeg gerne invitere Dem hjerteligt, så at kongressens hensigt kan nås ved hjælp af Deres ærede bistand; De bedes venligst se på oplysningerne.

Oversættelse af personligt brev fra Shin Nagami, præsident for Ananai-Kyo.

Den anden verdensreligions kongres – for grundlæggelsen af verdensfreden gennem religion –

(Skal afholdes i Ananai-Kyo's hovedkvarter Shimizu City, fra den 23. til 30. oktober, og i Kyushu-Hall den 2. og 3. november 1954).

Dr. Martinus, Mariendalsvej 94,
København F., Danmark.
 

Som De kan se af det medfølgende invitationsbrev, er Ananai-Kyo en international organisation, hvis opgave er grundlæggelsen af verdensfreden gennem religion. Ananai-Kyo afholder den anden verdensreligions kongres i Japan fra d. 23. oktober til d. 3. november.

Som præsident for denne organisation har jeg den store glæde at invitere Dem med dette personlige brev. Jeg ved, at De arbejder for fredens sag her i verden, og dette vil være en god lejlighed til at samarbejde med os. Hvis De er ude af stand til at deltage i kongressen i Japan, vil jeg være Dem meget taknemmelig, hvis De kan sende mig Deres tale på bånd. Vi vil udsende Deres stemme over radioen samt oversætte talen til japansk til glæde for de medlemmer, der ikke forstår engelsk. Talen vil blive offentliggjort i sin fulde længde i vor reportage fra kongressen.

En fælles ven har opgivet Deres adresse. Jeg håber at modtage Deres meddelelse pr. telegram, så snart som muligt for at kunne gøre alle de nødvendige forberedelser til kongressen.

Idet jeg takker Dem på forhånd og håber på et snarligt svar, er jeg Deres ven for fredens sag.

Som det fremgår af invitationen, skal deltagerne i verdensreligionskongressen selv betale rejsen, medens opholdet i Japan er gratis. Udgifterne her dækkes af Ananai-Kyo. Jeg ringede straks til flyveselskaberne for at forespørge om prisen på returbillet til Japan. Svaret var ikke opmuntrende. Det lød på, at en sådan billet på første klasse kostede kr. 10.397,00 og på turistklasse kr. 8.374,00. At sagen dermed var håbløs uoverkommelig for mig, betragtede jeg som en selvfølge. Hvor skulle jeg få så stor en pengesum fra? – Og jeg havde dermed opgivet tanken om at komme til Japan. Men Gud ville det anderledes. Nyheden bredte sig i lyntempo imellem min sags mange venner og interesserede, og der opstod en hundrede procents stemning for, at denne rejse ikke måtte opgives. En lille gruppe af min sags venner satte sig i spidsen for en indsamling og garanterede mig rejsepengene. Da følte jeg af hele min sjæl, at det var Gud, der kaldte. Jeg skulle nu bringe den viden eller visdom, Gud havde givet mig, frem til Østens vismænd, frem til mennesker, der kæmpede med at skabe en verdensfred ved hjælp af videnskab og visdom eller åndsvidenskab. Jeg telegraferede til Japan og takkede for invitationen og meddelte, at jeg gerne ville komme, forudsat at der forefandtes dansk-japansk eller dansk-engelsk tolk. Inden der var gået 24 timer, indløb svartelegrammet fra Japan: "Tolk forefindes. Vi venter Dem". Og dermed var det afgjort, at jeg skulle rejse.

Igennem sagen bredte der sig imidlertid en meget stor glæde over min rejse, og alle både store og små gav deres kærlige bidrag. Pengene strømmede ind til den dyre rejse til stor glæde ikke blot for mig selv, men også for alle dem, der er kommet til at elske sagen. Den store offervillighed, som denne indsamling særligt gav udtryk for, er tillige et bevis for, i hvor høj grad sagens venner har gjort min mission og sag til deres egen mission og sag, og at jeg ikke står alene i de tilskikkelser og vanskeligheder, som denne min mission kan føre med sig. Mine venner har således vist mig, at de er parate til at fjerne de stene, der eventuelt kan være hindringer på min missions vej. Deres gave blev således ikke blot en pengegave, der sikrede mig min rejse, men den kærlige indstilling til mig og min sag, som den afslørede, gav mig tryghed, inspiration og glæde. Jeg føler, at De i Deres kærlige tanker er med mig på min missions store rejse.

Senere har jeg fået et kærligt brev fra præsident Shin Negami, hvori han blandt andet skriver: "Deres ry som international berømt filosof er meget velkendt for os, da vor fælles ven, dr. A. D. Behram fra Indien, har fortalt derom. Vi er umådeligt lykkelige over, at vi kommer til at møde Dem, og ved kongressen vil komme til at drøfte forskellige vigtige spørgsmål vedrørende at finde den bedst mulige måde at frelse menneskeheden på med så stor en filosof som Dem. Stærke forkæmpere for religionen og udmærkede videnskabsmænd fra Indien og andre lande forventes at ville være til stede. Således vil de gæster, der kommer hertil på Guds bud, gøre kongressen til en sukces og sørge for at skaffe verden et sikkert ståsted –".

Fra dr. Behram har jeg fået to breve. Jeg skal her give et lille uddrag af det ene: ". . . Ananai-Kyo består af overordentlige gode mennesker, og de vil prøve på at forstå Deres synspunkt, såvel som de vil fortælle Dem om deres synspunkter. De kan skrive til dem om alt, hvad De ønsker, og de vil gøre deres bedste for at hjælpe Dem. De vil modtage Dem, når De kommer til Japan og gøre alt meget let for Dem ..."

Og nu er så de vigtigste rejseforberedelser, såsom vaccinationerne, ansøgninger om visum etc. overstået. Onsdag den 20. oktober kl. 12,15 foregår afrejsen fra Kastrup lufthavn. Med en SAS-flyvemaskine bliver jeg befordret den 16,000 kilometer lange strækning til Japan. Den 22. oktober kl. 20,10 (dansk tid) skulle jeg så lande på Tokios flyveplads i Japan. Herfra er der fire timers jernbanerejse til Shimizu City, hvor verdensreligionskongressens 1. del afholdes. Den sidste del skal afholdes i Kurume City på Sydjapan. Fra Shimizu City til Kurume City er der en jernbanerejse med eksprestog på 20 timer.

På tilbagevejen fra Japan er jeg inviteret til besøg i Indien hos venner af min sag og skal også holde foredrag her. Ligeledes er jeg af den danske konsul i Kairo, som også er en ven af min sag, inviteret til på tilbagevejen at se pyramiderne m. m. Og således synes alt nu at være klart tilrettelagt eller tilpasset på en sådan måde, at jeg med glæde kan rejse. Og så vil jeg gerne her slutte med at udtrykke min inderligste og hjerteligste tak til alle min sags trofaste venner, der med deres kærlighed gjorde denne min missions vej ud til den store verden mulig.

Med de kærligste hilsener og på glædeligt gensyn senere.