Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Som den i sidste Nummer gennemgaaede Artikel viste, møder man selv hos Forskere, der er indstillet paa en aandelig Side af Tilværelsen, en stærk Pointering af Forskellen mellem det fysiske og det aandelige.

Naar man har lært Martinus' Verdensbillede at kende og set, at disse to Tilstande glider over i hinanden som værende forskellige Kombinationsforhold af de samme 6 Grundenergier, er der maaske en og anden, der studser over denne stædige Skelnen mellem "aandeligt" og "fysisk", men glem ikke, at Videnskabens eneste Mulighed for Vækst gaar gennem Erfaringer, idet kun det, som man selv har oplevet, og som det er muligt for andre ogsaa at opleve, kan erkendes som Virkelighed. Og husk samtidigt, at Deres Kendskab ikke hviler paa egne Oplevelser, men at Deres Erfaringsmateriale blot var saa stort, at det slog til til at fatte noget af dette Verdensbillede, medens Resten indtil videre maa være en – omend meget sandsynlig – Hypotese. Saalænge Mennesket Bevidsthed endnu er adskilt i Dag- og Natbevidsthed, og denne sidste ikke er særlig klart oplevet, maa der, for den Forsker, der kommer udefra, være en meget vanskelig overstigelig Hindring mellem det fysiske og det aandelige. At Grænsen mellem disse Tilstande flyttes, ja, det synes jeg bedst, en Artikel som den lige omtalte viser, idet man der ser et Forsøg paa, ud fra det i Dagsbevidstheden oplevede at paavise den reelle Eksistens af Natbevidsthedsomraadet. Engang i Fremtiden falder Grænsen mellem disse to Omraader, naar Mennesket naar saa langt frem i sin Udvikling, at dets eget selvoplevede Erfaringsmateriale dækker disse Zoner, men frem dertil, vil det være Meddelelserne fra dem, der er gaaet i Forvejen, der vil vise os Vejens Forløb. Og i saadanne Perioder kan det kun fremme, at Mennesket gennemarbejder sit allerede indvundne Erfaringsmateriale for at klarlægge de kommende Strækninger.

Der udkom i 1941 paa Gads Forlag en lille Pjece af Overlæge Dr. med. H. J. Schou med Navnet "Tanke og Anelse" og Undertitlen: Fire Foredrag holdt for Akademikere. Den gaar maaske nok i en lidt anden Retning end den foran omtalte Artikel, men jeg vil gerne ganske kort omtale den, for at Læseren herigennem kan møde en anden Indstilling til de aandelige Problemer, hentet fra en Mand, der i hele sit Arbejde er beskæftiget med Forholdet mellem Legemet og Bevidstheden.

I det første Foredrag, der har givet Titel til Bogen, siger Forf. om den nyere Tid: "Vi har Lov til at ane! Det havde vi ikke" da jeg blev Student for 30 Aar siden. Vi var klemt inde i den saakaldte Materialisme. Kun det var virkeligt, som vi kunde opfatte med vore Sanser. Verden var en stor Maskine. Aarsag og Virkning fulgte nøjagtigt efter hinanden. "Hjernen udskiller Tanker," sagde Condillac, "som Leveren udskiller Galde, og Nyrerne udskiller Urin." At tro paa Gud var ikke alene ulogisk. Det var værre. Det var latterligt."

I Modsætning til denne Tidsalders Indstilling til Tilværelsen, finder Forf., at den nye Tid rummer meget større Muligheder. Selve Aarsagssætningen er blevet bragt i Tvivl, at forstaa paa den Maade, at der ganske vist ikke sker noget, hvortil der ikke findes Aarsag, men at det derimod ofte ikke er muligt præcis at paapege Aarsagen, Forf. siger med et Citat af Prof. Bohr: "Vi kan ikke bestemme Fremtiden ud fra Fortiden. Vi maa regne med et ukendt "X", og omtaler en lille Episode, der fortælles om Bohr. Efter at have holdt et Foredrag om Atomteorien i Videnskabernes Selskab traadte Bohr ned fra Katederet og sagde paa sin beskedne Maade følgende: "Dersom man spørger mig, hvad der staar bag ved alt dette, da maa jeg sige, at det ved jeg ikke – men det kunde jo være Vorherre".

Forf. henvender sig til Slut til Auditoriet og spørger, om hans Tilhørere har Evnen til at ane? – om de i Malerkunsten, som vi møder den i Rafaels Madonna eller i Michelangelo's "Skabelsen" i det sixtinske Kapel, møder noget mere end blot Farver paa et Lærred? – eller om de møder en usynlig Verden gennem Beethovens 9. Symfoni, Mozarts "Don Juan", Bachs Koraler, Schuberts "Lieder"? og siger: "Ved De i det hele taget, at Kunsten har til Opgave at løfte Fligen af Forhænget for den uhaandgribelige Verden?"

Til sidst omtaler Forf. Religionen, som han har mødt den i Kristendommen. Om den siger han, at vi har nok af religiøse Meninger, mere end nok af Organisation, men vi har kun liden dyb personlig Religiøsitet i vort Slægtled. – At opleve Gud i Hverdagen er ikke enhver Mands Sag. At efterleve og opfylde de kristne Ungdomsidealer viste sig sværere end antaget, men Livet vilde alligevel have været meget ringere, om man ikke havde haft dem.

Det næste Foredrag hedder "Menneskers Forskellighed", og her møder vi mere Forf. som Læge. Lad mig bruge hans egne Ord for at lægge Problemet klart: "Hvorfor er Mennesker saa forskellige? Har de ikke det samme Liv som jeg? Har de ikke spist samme Mad, indaandet samme Luft og levet under samme Sol? Har de ikke glædet sig ved Aarstidernes Skiften, Fuglenes Sang, Blomsternes Duft, Solens Opgang og Nedgang? Har de ikke talt med hinanden om Tidernes Slethed, Regeringens Uduelighed, Ungdommens Tilbagegang, Pengenes Knaphed og de høje Skatter? Har de ikke alle været: Børn, Unge, Mænd, Gamle? De har alle kendt til Sorg, Sygdom, Skuffelser, Smerter og til sidst til Døden. De har elsket og lidt som vi.