Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Da den aandelige Oplevelse eller Indvielse, der danner Grundlaget for Martinus hele Fremtræden, er saa sjælden og egenartet, at den kun har sit Sidestykke i historiske Overleveringer, vil jeg her prøve at give en kort Beskrivelse af den. I Foraaret 1921, da Martinus var godt 30 Aar gammel, var han i sin aandelige Udvikling naaet til et kritisk Punkt. Dybt i hans Sind begyndte nye Kræfter at røre paa sig og en besynderlig Utilfredshed med sig selv bemægtigede sig ham mere og mere. Blottet for Lyst til at gifte sig og stifte Hjem, som han var, fyldtes hans Sind med en stadig voksende Længsel efter at være noget for andre, og uafklarede Forestillinger om at lade sig uddanne som Missionær for laverestaaende Folkeslag optog hans Tanker. I sin Higen efter Klarhed laante han en Dag en lille teosofisk Bog af en Ven. Ved Læsning i den fangedes hans Øjne af en Linie, i hvilken der stod, at naar man for Alvor vilde koncentrere sine Tanker paa Guddommen, skulde man sætte sig hen i en Stol, evt. binde et Slør for Øjnene og rette alle sine Tanker mod den Højeste. Han følte Trang til at prøve denne Anvisning og dermed indtraadte da den Begivenhed, der i Løbet af faa Døgn forvandlede den unge Vendelbo fra at være et ukendt, stilfærdigt og kærligt Menneske, til at blive Bæreren af den største Mission, der kan lægges paa et Menneskes Skuldre.

Han havde kun siddet en kort Stund, da hele hans Person med ét indhylledes i et skærende hvidt Lys, hvorefter den første af de kosmiske Oplevelser indtraadte, der forvandlede hans Bevidsthed saa totalt, at kun Udtrykket "en ny Fødsel" dækker, hvad der skete. Fra at være et Menneske, der kun var bevidst i den Yderverden, vi alle kender, vaagnede Martinus op til en Bevidsthedstilstand, i hvilken alle tidligere Grænser var veget for et Klarsyn, der tillod ham at gennemskue hele den aandelige Side af det levende Væsens Udvikling lige saa let, som han tidligere kunde iagttage den rent fysiske. Hvor han end rettede sit Blik i Mørket, blev der Lys. Overalt og i alt afslørede Tingene for ham en Guddoms Eksistens. Bag alt kom Kærligheden til Syne, og i hans Blod og Nerver, i alt, hvad der var ham, var det blevet til Kendsgerning, at hans Liv nu var viet til dette ene: ved Hjælp af sine nye Evner at demonstrere for enhver som har Øjne at se med og Øren at høre med, den Guddoms Eksistens, hvis eget Favntag han fra sin kosmiske Opvaagnens første Øjeblik ustandseligt havde følt og ustandseligt føler. Om denne Mission: Om Skabelsen af en virkelig matematisk Verdensanalyse, en absolut urokkelig Aandsvidenskab, tilgængelig for enhver objektivt indstillet og uhildet Forsker, skal da alle mine følgende Artikler handle, idet jeg haaber, at deres Indhold maa naa ud til netop de, der i Kraft af aandelig Modenhed og virkelig Trang til Sandhedserkendelse, har disse Oplysninger behov.