Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hvad forstår man ved "moral"? – Moral er de leveregler, der har vist sig at være de gunstigste for individets opretholdelse af livet. Men har menneskene fundet disse gunstigste leveregler? – Er livet eller tilværelsen blevet så fuldkommen harmonisk skøn og fri for smerte og lidelse, at det ville være utænkeligt, at der skulle findes højere leveregler end dem, de netop i dag praktiserer? – Er ikke hele verdenssituationen af i dag et fuldkomment billede på moralsk forvirring? – Det er rigtigt, at jordmenneskene har nået et umådeligt højt stadium i videnskabelig kunnen. De har gjort sig til herrer over elementerne. De trykker på knapper, og materiens millioner af hestekræfter, bundne i maskiner og apparater, sætter sig i bevægelse for at gøre jorden underdanig eller så gavnlig i livets opretholdelse som muligt. Har jordmenneskene ikke ved hjælp af disse gigantiske kræfters ledelse været i stand til at indrette sig boligforhold, skabe produktionsmuligheder, befordrings- og trafikforhold, videnskabelige instrumenter samt et ocean af andre nyttegenstande, der grænser op til det rent geniale? – Med deres viden og kunnen har jordmenneskene altså den materielle magt at gøre verden til et eldorado af harmoni og velvære for hvert eneste enkelt individ. Men hvorfor lever jordmenneskene, midt i al denne deres viden og kunnen, så tåbeligt, som de netop gør? – Hvorfor dør hundrede tusinder af mennesker af sult og kulde, af sygdom og vanrøgt? – Hvorfor splintrer menneskeheden sine skønne storbyer, kulturcentre med deres kunstværker og genialiteter i form af skyskrabere, universiteter, skoler og læreanstalter, fabriksanlæg, flyvepladser og jernbaner etc? Hvorfor bugner ikke vældige lagre med de fornødne livsprodukter, fødevarer og beklædningsgenstande til utroligt billige priser? – Hvorfor står der ikke tusinder og atter tusinder af lejligheder færdige og venter på de tilsvarende tusinder og atter tusinder af unge par, der i dag ikke kan gifte sig og stifte hjem, fordi de ingen bolig kan få? – Hvorfor er der ikke et væld, ja et helt ocean af nye pragtfulde elegante cykler, biler af formater og priser, der gjorde det muligt for alle at være med i nydelsen af teknikkens vidundere? – Hvorfor kan et menneske i dag ikke engang få en cykel, uden at den er et af lak og bronzering camoufleret sammensurium af reservedele fra forlængst kasserede cykelvrag? – Bugner jorden ikke netop af alle mulige nødvendige råmaterialer og fødemidler? – Og har menneskeheden ikke netop indtil overdådighed teknisk viden, kunnen og magt til at bearbejde disse råmaterialer i deres eget favør? – Hvad er det da, der bevirker, at adgangen til de smuler af virkelige værdier og livsfornødenheder, der er tilbage fra krigens hærgen og ruinlægning af landene, i stigende grad kun kan fås illegalt eller igennem den såkaldte "sorte børs"?

Hvad holder menneskene i dette sindssyge mareridt? – Det er udelukkende deres moral, hvilket igen vil sige deres autoriserede leveregler. Situationen har da forlængst gjort det til en uomstødelig kendsgerning, at jordmenneskenes moralbegreber absolut ikke kan være udtryk for de for dem selv mest gunstige leveregler. En jordmenneskehed, der med sine kraftmaskiner kan tvinge elementerne til at arbejde for sig og dog sulter og fryser mellem bjerge af fødemidler og kul, må være kommet bort fra sig selv, må have tabt koncentrationen på det virkeligt fornødne. Dens koncentration, hvilket altså vil sige dens moralske opfattelse, må da være indstillet på leveregler, der skaber undergang og disharmoni i stedet for harmoni og liv.

Det er rigtigt, at der har dannet sig religioner og sekter på disse bud. Men selv inden for disse sekter er disse bud endnu noget, der mere er i skyerne og mindre på jorden. Har disse religiøse bevægelser ikke med deres intolerance og inkvisitoriske terror og diktatur svunget krigens fakkel, ombragt ved sværd og således selv overtrådt det store bud, de foregav at skulle få alle andre til at overholde? – Og var det ikke således, at nogle af præsterne, disse Jesu autoriserede disciple, undertiden ligefrem gik foran, når der var tale om sabotage og likvidering? – Er dødsstraffen ikke i dag et ligefrem ultramoderne moralbegreb? –