Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

Der var mindedag i Klint lørdag den 8. august, og mens regnen trofast faldt udenfor, kunne gæster fra nær og fjern sidde trygt og godt i en fyldt foredragssal og høre Svend Åge Rossen byde velkommen. Han takkede Martinus for litteraturen og for symbolerne, "der", som han sagde, "hver især ligesom er et vindue ud til evigheden og uendelighedens love. Foruden dette gav Martinus os også sit fysiske liv, sin væremåde", fortsatte Svend Åge Rossen, og han beskrev Martinus som en verdensgenløser, der camouflerede sin høje status. Martinus vidste, at det ikke er hans person, der er det væsentlige, men derimod den åndsvidenskab han skulle kanalisere til jorden, og derfor hænger der heller ikke billeder af Martinus på centeret. Faktisk skal man lede længe, inden man finder et.

Hans Wittendorffs indlæg hed Ind i rådet og ud igen, og hvis nogen troede, at det handlede om, at han havde taget af frimærkekassen og var smidt ud af rådet igen, så var det altså ikke tilfældet. Vi fik at vide, at han er den første i sagens historie, der er valgt ind i rådet af rådsmedlemmer, de andre har Martinus valgt, og de kan sidde så længe de har lyst. Alle nye rådsmedlemmer vil blive valgt af rådet, der er selvsupplerende, og de kan sidde i max. 6 år. "Der er intet fornemt og ophøjet ved at sidde i rådet", forsikrede Hans Wittendorff, "det er et stort arbejde, der er mange bekymringer, – fordi alle rådsmedlemmer bekymrer sig for, om man altid er i overensstemmelse med Guddommens vilje. Og jeg er meget glad for at kunne sige, at ved de mange rådsmøder, jeg har deltaget i, er det aldrig sket, at et rådsmedlem er blevet sur eller irriteret, når man ikke har fået sin vilje". Han kom også ind på sagens økonomi og de 2 fonde, – Idealfonden og Aktivitetsfonden, som Institutets livsfunktioner er opdelt i. Han sagde endvidere, at det er uhyre vigtigt, at sagens venner kan have 100% tillid til, at hver eneste krone, der gives til Instituttet, bliver brugt,– ikke til at favorisere enkeltpersoner, – men til gavn for selve sagen.

Hans Wittendorff kom også med et lille hjertesuk: "Tænk engang, hvis man taler engelsk-tysk-fransk-kinesisk-spansk-russisk osv., så kan man ikke købe Livets Bog eller Det Evige Verdensbillede. Derfor er det uhyre vigtigt, at Martinus litteraturen bliver oversat og udgivet, så den kan blive tilgængelig på alle sprog ud over hele jordkloden".

Indlægget sluttede med et Martinus-citat om Vejen til himmerigets rige. (Der kommer senere en uddybende artikel fra Hans Wittendorff).

Efter ovenstående indlæg lyttede vi til dejlig musik af Lili Olesen og Ingrid Holck. De spillede "Dronningen af Sabas indtog" af Händel og "Tågen letter" af Carl Nielsen.

I lang tid skrev Martinus på en bog, der skulle hedde Det Tredie Testamente. Imidlertid blev bogen aldrig færdig, for undervejs fandt Martinus ud af, at hele hans værk skulle hedde Det Tredie Testamente ". Man kan sige, at Martinus til allersidst demaskerede sig selv og sin mission", sagde Rolf Elving, "og da Martinus forlod den fysiske verden, ganske stille ud af bagdøren, så besluttede han, at hans værk skulle gå ud i verden gennem hoveddøren". Der skulle altså ikke være nogen som helst tvivl om, at hans værk skulle være en fortsættelse af Bibelen. Martinus videnskabeliggør kærlighedsbudet og forklarer sammenhængen mellem det gode og det onde. Martinus' arbejde var således en fortsættelse af Bibelen og var en opfyldelse af Jesu profeti om talsmanden som faderen ville sende. Rolf citerede fra Johannes evangeliet: "Men talsmanden som Faderen ville sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde Jer om alt, hvad jeg har sagt jer". Rolf Elving forklarede, at Martinus arbejde kan deles op i to perioder, nemlig en første periode hvor Martinus arbejdede og skabte sit værk, dvs. den periode hvor arbejdet skulle være skjult, og det er jo i den periode, hvor navnet Martinus Kosmologi blev brugt. I den anden periode hvor værket er færdigt, skulle navnet være Det Tredie Testamente. Bibelen består nu af Det gamle, Det nye og Det Tredie Testamente. Målgruppen for Det Tredie Testamente er ikke for de troende, men er for mennesker, der er vokset ud af dogmerne og kræver logiske svar. Det Tredie Testamente er udelukkende baseret på at forklare, analysere og ransage Guds veje. Spørger vi os selv, hvad man kan kræve af et værk, der skal fortsætte der, hvor Det gamle og Det nye Testamente slutter, så må vi regne med, at det er det samme emne, som Bibelen handler om, og hvor kerneindholdet er Gud og Guds plan. Rolf Elving gør den sammenligning, at en god forfatter i den sidste del af en bog plejer at give en forklaring på det emne, som er blevet bragt på bane. Personligt mener han også, at det er dette navn (Det Tredie Testamente), vi skal bruge fremover, for at understøtte udbredelsen af Martinus´ arbejde og mener samtidig ikke, at det er en ulempe for sagen, at man kan påvise den historiske sammenhæng, tværtimod.

"En oversætters motiver kan være talrige", fortsætter Mary McGovern, og kommer ind på at de bl.a. kan være af humanistiske årsager eller forfængelighed, og hun læser et stykke fra Samarbejdsstrukturen kap. 8, hvor Martinus beskriver den ligevægt, der er ønskelig hos en medarbejder/oversætter:" "ligevægtsvæsenerne"...er blottet for alt begær efter at ville brillere. De er væsener, der er stilfærdige, sympatiske og forstående over for alt og alle. De er væsener, der har let ved at tie stille, når andre er alt for ivrige efter at vise deres kundskab. De er væsener, der ikke på nogen måde ønsker magt og berømmelse. De er væsener, der allerhelst vil leve ukendt og ubemærket og kun kommer frem i sådanne tilfælde, hvor ikke forfængelighed men pligtfølelse kalder dem"...(En uddybende artikel om "Udsigten fra Broen" kommer i et af de følgende Kosmos-numre).

En forfriskende ragtime over Happy Birthday og And He`s a Jolly Good Fellow blev spillet af Lili Olesen, inden Joel Brozovsky gik på podiet.

Endnu et frisk pust fra den store verden fik vi af Stefan Perneborg, der har rejst siden 1985 og har besøgt Centralamerika, Mexico, Tyrkiet, Mellemøsten mm., og hvor han alle steder har oplevet mennesker, der er modtagelige for den åndelige videnskab. I slutningen af en artikel der hedder Menneskehedens kærlighedshunger skriver Martinus: "I dette nu så findes der millioner af mennesker, der er modtagelige for den åndelige videnskab". Stefan Perneborg har dog ikke selv mødt millioner af interesserede, men han har mødt mange åndeligt hungrende mennesker, og i de studiegrupper der findes ude i verden har mange læst, hvad de har kunnet få fat på af Martinus' litteratur på deres eget sprog, endda flere gange, og han understreger derfor, hvor vigtigt det er, at kosmologien bliver oversat. Han takkede også for den hjælp, han havde fået på centeret i Klint, undervisere, mennesker han har mødt osv., og uden alle disse mennesker havde det ikke kunnet lade sig gøre at holde de ca. 150 foredrag, han har holdt siden 1985. Der ligger en hel del kosmologi på internettet, og det mener Stefan Perneborg er aldeles udmærket, men det er vigtigt, at man også fysisk er til stede, og i mødet med de fremmede kulturer kan danne netværk, så det er muligt at rejse til forskellige lande og mødes, gensidigt inspirere- og opleve det menneskelige i hinanden. Fra Venezuela, Trinidad og Jamaica blev der vist smukke og spændende lysbilleder. Både af den smukke natur derovre, men også billeder fra foredrag i disse lande.

Silvia fra Venezuela har ydet et stort stykke arbejde med at oversætte fra engelsk til spansk, når Stefan har holdt foredrag, og hun afløste sin rejseledsager på talerstolen. Hun takkede alle de mennesker, der havde gjort det muligt for hende at være her i dag. "På en måde har jeg fundet nøglen til kongeriget", sagde hun. "Jeg forstår nu, at det er et spørgsmål om fuldkommen kærlighed og moralen,– at man ikke nænner at skade nogen". Silvia skulle hilse fra sin studiegruppe i Merida (Venezuela) og udtrykke sin taknemlighed over, at Stefan kom for 2 år siden. "Det er så vigtigt, at vi har mulighed for at møde hinanden, inspirere hinanden, og at flere kan komme her og studere kosmologi. Og vi håber, at folk her kan blive inspireret til at komme til Venezuela og få en anden oplevelse af kosmologien hos os i vores omgivelser".

"Jeg bringer jer varme hilsener fra Jamaica og jeg er meget glad for at være her..... Jeg kan føle, at dette er et specielt sted, og jeg føler Guds tilstedeværelse meget stærkt", sagde Thelma fra Jamaica, som var den sidste taler på mindedagen. Thelma sagde, at hun var en god kristen, og også buddhist, og så udforskede hun mange andre religioner, men havde stadig mange, mange spørgsmål. I 1995 kom Stefan til Jamaica og gennem kosmologien fik hun svar på sine spørgsmål, og hun føler nu, at hun har et kompas for livet. Thelma sluttede af med at invitere alle, der havde lyst til Jamaica.

Mindedagen sluttede med, at der blev vist en lille film med Martinus fra 1961, hvor han fortalte om Det internationale verdensriges skabelse