Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Referat af Karin Lindes tale på mindedagen den 5. august 1995.

 

Jeg er tysker og kom til Sverige for 40 år siden. Jeg kom i kontakt med kosmologien i 1958, og i 1960 havde jeg læst så tilpas meget, at jeg tænkte, at der måtte laves nogle oversættelser. Jeg opsøgte Erik Gerner Larsson under et ophold i Klint i 1960, og allerede i september samme år kom vi ud med det første tyske Kosmos. Bladet hed på det tidspunkt Kontaktbriefe.

Vi har i dag 35 årgange af tysk Kosmos, dvs. ca. 250 foredrag af Martinus, og mindst dobbelt så mange artikler af andre forfattere. Vi har Livets Bog, Logik og den første symbolbog udgivet. Første symbolbog er faktisk på andet oplag. Det første kom allerede i 70'erne, og det er udsolgt for længe siden. Det var en oversættelse af Doris Gregersen. Andet oplag er af Walter Christiansen. Dertil kommer 17 af de små bøger, video-filmen og forskellige brochurer.

Det er klart, at sådan et stort arbejde ikke er et én-mands job. Forsynet har da også altid givet mig hjælp fra mange sider. Da jeg første gang kom til Klint, mødte jeg Erik Gentsch, som allerede på det tidspunkt havde oversat i mange år. Han har lavet de første oversættelser af alle syv bind af Livets Bog, et stort antal mindre bøger og et utal af Martinus-artikler, med hvilke han kunne bidrage til det tyske Kosmos. Han ofrede al sin fritid på at oversætte.

I begyndelsen af 60'erne blev jeg kontaktet af Doris Gregersen. Hun var også tysker, men boede i Danmark. Hun havde skrevet i hele sit liv, og hun var meget sproglig bevidst. Hendes oversættelser – det har jeg også hørt fra andre sider – var udformet på et meget smukt og flydende tysk, samtidig med at de var næsten så korrekte, som det er muligt. Hun oversatte de symbolbøger, som fandtes på den tid, samt Bønnens mysterium, Menneskehedens skæbne, Verdensfredens skabelse og mange artikler, som hun bidrog med til det tyske Kosmos.

Foredrag har været holdt i Tyskland siden 60'erne og 70'erne. Først af Mogens Møller, senere af hollænderen Gerard Oude Groen, så af Walter Christiansen, som nu bor i Schweiz. Derpå fulgte Ole Therkelsen, Ingemar Fridell og Sophie Hansen.

Oversættelserne bliver lagt ind på computer, hvorefter de bearbejdes og korrigeres af en gruppe medarbejdere, der består af Kurt Gram, Edith Hasselbalch, Helga Holmgren, Willy Peter-Müller. Men det tyske arbejde tæller mange flere mennesker, som leder studiekredse mm. Hanne Rosiny er journalist i Bonn, og skriver selvstændige artikler til Kosmos. Vi har nu også Ingrid Jensen, som er tysker, bor i Sverige og har været gift med en dansker. Hun er begyndt at hjælpe til med Livets Bog 2 og har medvirket ved video-filmen og nogle af de små bøger. Primus motor er Ole Therkelsen, som sørger for, at bøgerne kommer ud i rette tid. Og når computeren går i coma, kan man ringe til Ole og få hjælp. Nævnes må også de mange andre medarbejdere på Instituttet i København, som sørger for det praktiske arbejde med bøgerne, bladet osv.

I 70'erne gik antallet af abonnenter på tysk Kosmos drastisk ned, og vi tænkte på at nedlægge bladet, men det ville Martinus absolut ikke gå med til. Om der var aldrig så få abonnenter, skulle vi bare fortsætte. Det gjorde vi så, men endnu i dag er antallet ikke rigtig tilfredsstillende.

I oversættelses-arbejdet er det vigtigt at veje hvert ord og hver nuance af en mening på en guldvægt. Vi gør det så godt, vi kan. Men hvor nøjeregnende skal vi være i valget af ord? Man må være meget nøjeregnende med at holde sig til originalens ordvalg. Jeg skal nævne et par eksempler.

For nogle år siden var der en gruppe, som mente, at det var slemt, når Martinus skriver om følelser "i et menneskes bryst". Det var jo som i 1800-tals romaner! Derfor foreslog man at slette denne passus. Men Martinus er meget eksakt. Når han skriver om følelser "i et menneskes bryst", så beror det på, at følelsesenergien har sit sæde i hjerte- og lungeregionen. Et kosmisk bevidst væsen ser disse energier og deres placering. Så det er jo naturligt nok, når han skriver om følelser "i et menneskes bryst".

Et andet sted bruger Martinus ordene "strålende og lysende". Og han gentager dem hyppigt. Kunne man ikke i en oversættelse variere lidt af og til? Jeg slog op i synonym-ordbogen – og voila! – der var 20 forskellige ord at vælge imellem. Måske kunne man forsøge med – skinnende – altså bare for at få lidt variation? Men så kom jeg i tanker om et radio-interview med en dame, der havde haft et kosmisk glimt. Hun havde været ude på en skitur og dér oplevet, hvordan hver grannål sendte strålebundter ud af energi. Det fik mig til at tænke på, at den kosmisk bevidste ser disse energier. Når Martinus beskriver naturen som "strålende og lysende", så er det de eksakte ord for det, han faktisk ser. Altså faldt jeg ikke for fristelsen til at lave om.

Martinus var meget omhyggelig med at finde frem til de rigtige ord, det må vi regne med. Forsynet udvalgte ham til dette arbejde, og det er en kosmisk bevidst person, der har skrevet disse bøger. Det ville jo være mærkeligt, hvis Forsynet ikke forstod sig på at vælge en person, som havde evnen til at finde de rette ord. Jeg mener, at al kritik af Martinus måde at skrive på, er udtryk for, at man ikke véd, hvad man taler om.

Det er et hårdt arbejde at oversætte. Hvorfor gør man det så?

Er det for penge? Nej, alt arbejde med oversættelserne gør vi helt gratis.

Er det for at blive berømt? Heller ikke. Vi har sikkert alle læst i hundredvis af udenlandske forfattere og erindrer titler og forfatter-navne, men hvem husker oversætternes navne? Nej! vi venter os hverken berømmelse eller taknemmelighed.

Drivkraften for os er, at vi synes, vi har fået en skat så ufattelig stor, at vi føler behov for at dele den med andre. Og vi har følt, at hver gang det er lykkedes, så er skatten blevet større. Den er ikke blevet mindre af, at vi har delt ud af den.

Det er mit ene svar. Det andet svar har jeg ikke selv formuleret. Men jeg er fuldstændig enig i det. Jeg hørte engang Martinus på et gardenparty i Klint takke Doris Gregersen for det store arbejde, hun gjorde med at oversætte. Han var altid meget omhyggelig med at sige tak. Og Doris svarede – det kom lynhurtigt:

– Men Martinus, De skal ikke takke mig, det er mig, som skal takke Dem. For den tid, hvor jeg arbejder med oversættelserne, det er den bedste tid i mit liv!