Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

I tilknytning til sin artikel om inspiraton på næste side skriver Mogens Møller:

 

Hvorfor har Rembrandts billeder ofte en næsten magisk virkning på beskueren? Fordi denne store kunstner var i besiddelse af et ualmindelig rigt og modtageligt sind (hans stærkt udviklede feminine pol) og en stærkt koncentreret skabende kraft (den maskuline pol) og formåede at harmonisere de indadgående og udadvirkende kræfter i sin bevidsthed og udtrykke denne åndens harmoni i sine værker. Men alt dette var noget, han kæmpede sig til. I sin ungdom og manddom oplevede han berømmelse, rigdom og luksus og skabte strålende billeder, der navnlig virker ved deres livsglæde og ydre pragt. Men skæbnen ville, at han skulle nå de højder, der kun opnås gennem lidelse, tålmodighed og ydmyghed. Han mistede alt, sin unge hustru, sin formue, sine venner, sin søn og sin popularitet, han blev en ensom, fattig mand, men fandt ind til en åndelig rigdom, der i forbindelse med den tekniske dygtighed, han var i besiddelse af, måtte gøre ham til en af de største kunstnere, der har levet. Hans sind lutredes gennem modgangen og nåede at udfolde sig i en skønhed så åndfuld og med en sjælelig dybde, som hans samtid slet ikke kunne fatte.

Lyset i hans billeder er ikke et fysisk lys, men lyset fra hans egen indre verden, et åndeligt lys, som han har formået at give fysisk udtryk. Selv om hans billeder er mørke, giver de os en lysoplevelse, en oplevelse af det lys, som lidt efter lidt vil fortrænge den formørkede tilstand, mennesket åndelig set befinder sig i. Lige meget hvad Rembrandts billeder fra den sidste periode end "forestiller", så beretter de om "den hellige ånd", som kommer til "dødens mørke rige" og "levendegør". Atmosfæren i disse billeder er en guddommelig indblæst "livets ånde". Den gamle hollænder er en af dem, der har vist menneskeheden, hvad modgang kan føre til, han har ud af sin ydmyghed og sin rige ånd skabt inspiration for modtagelige mennesker gennem århundreder. I sin bekendelse, som man godt kan kalde det her gengivne billede, siger han på sin måde det samme som verdensgenløseren: "Hvad jeg gør, gør jeg ikke af mig selv, men Faderen gennem mig."