Kontaktbrev 1955/22 side 5
Martinus:
FRA MIN REJSE TIL JAPAN OG INDIEN
1. – En invitation til en verdensreligionskongres.
Fra en religiøs bevægelse i Japan "Ananai-Kyo" modtog jeg en dag i september 1954 en meget venlig invitation til at deltage i en Verdensreligionskongres, som skulle afholdes i byen Shimizu i Japan. Man hævdede i nævnte invitationsskrivelse, at min åndelige position og mit arbejde for freden var særdeles velkendt i deres kreds. Man ønskede derfor meget gerne min bistand til sammen med videnskabsmænd og vismænd fra hele verden, som også var inviteret til kongressen, at skabe en verdensreligion, et åndeligt ståsted for hele menneskeheden. Denne invitation til at komme over på den anden side jorden og være medvirkende til at skabe en verdensreligion var naturligvis noget overraskende for mig, og ligeledes dette, at man derovre kendte mit åndelige arbejde indtil en sådan grad, at man ønskede min medvirken. Invitationsskrivelsen, der var affattet på engelsk, indeholdt foruden den officielle indbydelse, program og information for nævnte kongres, også et rent privat brev til mig fra præsidenten for Ananai-Kyo-bevægelsen, Mr. Shin Negami. Jeg skal her gengive den danske oversættelse af den officielle invitation:
DEN ANDEN VERDENSRELIGIONSKONGRES
– for Verdensfredens grundlæggelse ved religion –
ANANAI-KYO
Det internationale hovedkvarter
Shimizu City, Japan.
15. juni 1954.
Mr. Martinus.
København F.
Danmark.
Kære ven!
Som stedfortræder for mr. Yonosuko Nakano, grundlæggeren af Ananai-Kyo, og i overensstemmelse med hans ønske, ville jeg være glad for at have fornøjelsen af Deres nærværelse ved den anden verdensreligionskongres. Den første verdensreligionskongres blev åbnet i april i år under protektion af Ananai-Kyo, og den førte til vedtagelsen af en resolution om at skabe åndelig opløftelse for verdens to tusinde og fire hundrede millioner mennesker. Som ivrige forkæmpere for religionen føler vi, at vi må være lykkelige ved at have opnået en så betydningsfuld resolution.
Vi, der kæmper for religionen, har denne gang et stort ønske om i samarbejde med vismænd, studerende og videnskabsmænd at få mennesker til at høre himlens guddommelige stemme, og vi anser det for at være nødvendigt at klargøre Kosmos' vilje, hvilket er det samme som den eneste ene Guds guddommelige sjæl, ved indtrængende at bede vismænd, studerende og videnskabsmænd om at gøre deres bedste.
Når et menneske modtager himlens guddommelige stemme i sit sind og legeme, bliver den til lys, varme og moralsk ophøjethed i dets sind.
Ophavet til al lærdom er Guds verden, det vil sige, Guds store guddommelige sjæl. Derfor giver den store guddommelige sjæl liv til al lærdom, og nutidens videnskab vil blive en almægtig videnskab.
Når videnskaben bliver almægtig, så vil fremtidens videnskab frembringe det højeste velvære for menneskene. Alle ting vil således blive genfødt. Foruden den menneskelige viden er der Guds kraft. Den højeste vej for menneskene er Guds verden.
Ved hjælp af den anden verdensreligionskongres vil vi denne gang lede verdens menneskehed. I verden af i dag opstår der kampe og krige, og den kendetegnes også ved individualisme og egoisme. Hvis den bliver overladt til sig selv, vil menneskeheden blive ødelagt. Den er i overvældende fare. Vismænd, studerende, videnskabsmænd og de, der kæmper for religionen, må få menneskene til at høre den guddommelige stemme fra Kosmos, og må føre den.
I den hensigt vil jeg gerne invitere Dem hjerteligt, så at kongressens hensigt kan nås ved hjælp af Deres ærede bistand. De bedes venligst se på oplysningerne.
Deres hengivne
Shin Negami.
Præsident for Ananai-Kyo.
Med denne officielle indbydelse fulgte der et program for kongressen og yderligere oplysninger. Ligeledes var der også opført fem store betydningsfulde spørgsmål angående deltagerens indstilling til skabelsen af en verdensreligion. Disse spørgsmål ønskede man besvaret i en skrivelse, som måtte sendes så betids til Ananai-Kyos hovedkvarter, at den der kunne blive oversat til japansk til brug for fremførelse på kongressen. Ligeledes var der i invitationsbrevet tilbud om assistance overfor myndighederne, hvis der skulle blive vanskeligheder med at få visum til Japan. Som før nævnt var der tillige et privat brev til mig fra Shin Negami, som herefter følger i dansk oversættelse:
Ananai-Kyos hovedkvarter
Shimizu city, Japan.
Hr. Martinus.
Mariendalsvej 94, København F.
Kære ven!
Som De kan se af det medfølgende invitationsbrev, er Ananai-Kyo en international organisation, hvis opgave er grundlæggelsen af verdensfreden gennem religion. Ananai-Kyo afholder den anden verdensreligionskongres i Japan fra d. 23. oktober til den 3. november.
Som præsident for denne organisation har jeg den store glæde at invitere Dem med dette personlige brev. Jeg ved, at De arbejder for fredens sag her i verden, og dette vil være en god lejlighed til at samarbejde med os. Hvis De er ude af stand til at deltage i kongressen i Japan, vil jeg være Dem meget taknemmelig, hvis De kan sende mig Deres tale på bånd. Vi vil udsende Deres stemme over radioen, samt oversætte talen til japansk til glæde for de medlemmer, der ikke forstår engelsk. Talen vil blive offentliggjort i sin fulde længde i vor reportage fra kongressen.
En fælles ven har opgivet Deres adresse. Jeg håber at modtage Deres meddelelse pr. telegram så snart som muligt for at kunne gøre alle nødvendige forberedelser til kongressen.
Idet jeg takker Dem på forhånd og håber på et snarligt svar, er jeg Deres ven for fredens sag.
Shin Negami.
Præsident for Ananai-Kyo.
Nogle dage senere fik jeg et brev fra den indiske læge dr. A. Behram fra Bombay, som på dette tidspunkt opholdt sig i Japan. Dr. Behram har to gange besøgt mig her i København, den ene gang sammen med sin hustru, som er religionshistoriker. Både dr. Behram og hans hustru er meget venligt stemt overfor mit arbejde. Og det er disse mine indiske venner, der så varmt har anbefalet mig til japanerne. Her følger dr. Behrams brev i dansk oversættelse:
(p.t. Tokyo).
Kære hr. Martinus!
De husker, at jeg traf Dem i København sammen med fru Rene Scott Petersen for at tale om Deres filosofi. Jeg håber, at De har det godt. De sidste seks måneder har jeg været i Japan, og jeg er optaget af at udføre medicinsk efterforskningsarbejde. Under mit ophold i Japan deltog jeg i den første verdensreligionskongres i april i år. Ananai-Kyo er en meget indflydelsesrig institution i Japan og arbejder meget intensivt for verdensfredens sag. Jeg ville være lykkelig, hvis De kan deltage i kongressen eller sende Deres tale, således som ønsket i præsidentens brev. Jeg er desværre nødt til at rejse til Indien i den anden uge i september.
Med hilsener fra mrs. Behram og mig.
Deres hengivne A.D. Edal Behram.
2. – Min indstilling til Ananai-Kyo.
At henvendelsen fra disse fredselskende mennesker satte mine tanker i stærk bevægelse er selvfølgeligt. Hvad kunne der mon ligge bag denne indbydelse? – Hvad kunne den betyde for min mission og sag, som netop går ud på at bringe menneskene grundlaget for verdensfreden, hvilket igen vil sige, afklaringen af det evige verdensbillede. Jeg vidste, at uden denne afklaring ville verdensfreden være en umulighed. Men kunne der være alvor bag denne invitation? – Kunne der her være tale om mennesker, der ville forstå mine analyser? – Deres opfattelse af verdenssituationen var ikke helt i overensstemmelse med mine analyser. De læsere, som er hjemme i mine analyser, vil ikke have undgået i det foranstående at se, at der i Ananai-Kyos opfattelse forekommer visse afvigelser fra mine analyser af verdensbilledet. De, der kender verdensbilledet gennem mine analyser ved, at menneskeheden absolut ikke er i nogen fare, der vil ende med en katastrofe, hvis ikke nogle mennesker skynder sig at skabe en redning for den. Menneskehedens befrielse fra mørkets eller dyrets natur i dens sind er ikke noget, man kan redde den fra på samme måde, som man kan redde væsener ud af en ildebrand eller ud af en anden materiel katastrofe. Hvis menneskets udfrielse af dets endnu dyriske sindelag var så let, ville krig, ulykke og lidelser forlængst være fjernet fra menneskehedens kulturniveau eller livsbane. Historien viser, at ingen som helst diktator eller magthaver har kunnet skabe nogen virkelig åndelig befrielse af menneskene, hverken ved vold eller magt, eller ved kærtegn eller frihed. Menneskeheden har sin egen åndelige vækst, der ligeså lidt kan rokkes af menneskelig magt, som et menneskes alder. Et menneske, der er 20 år, kan ikke pludselig ændres til at være 30 år. For at blive 30 år må det gennemleve de resterende 10 år, som det mangler i at være 30 år. En hund kan ikke hverken ved vold eller kærtegn pludselig ændres til at være et menneske. Denne ændring kan kun ske ved, at hunden gennemlever den udviklingsepoke, der ligger imellem dens eget trin og menneskets trin. Menneskehedens "frelse" er ikke afhængig af, om nogle mennesker skaber eller ikke skaber en verdensreligion. Mørket eller lidelserne i verden er ikke et udslag af tilfældighed i verdensstrukturen. Selv det mindste støvfnugs bane i rummet er under kosmisk kontrol. Det kan umuligt lægge sig tilfældigt. Alt er lovbundet. Denne lovbundethed afslører sig for den udviklede forsker som Guds villie. Den bevirker, at intet som helst væsen kommer til at lide mere end lige akkurat det, der er absolut nødvendigt for at give det bevidsthed om lidelsens natur i forbindelse med den humane evnes udvikling til en sådan grad, at det tilsidst ikke mere på nogen som helst måde kan nænne at påføre andre væsener lidelse. Denne evne ville ikke i noget som helst tilfælde kunne udvikle sig og blive til virkelighed uden igennem lidelsesoplevelsen. Uden lidelse ville der således umuligt kunne opstå humanitet eller kærlighed. Lidelsen modner humaniteten el ler medfølelsesevnen i væsenerne. I områder, hvor mennesket er modnet i humanitet, der kan det hjælpes ved intellektualitet. Og her kan en videnskab eller en verdensreligion, der er identisk med videnskab eller kort og godt åndsvidenskaben skabe stor hjælp og vejledning, blive til stor glæde og velsignelse for den sandhedssøgende menneskehed. Og selv om Ananai-Kyo således foreløbig har sin egen mening om verdens frelse, så udtrykker dens invitation til vismænd og videnskabsmænd fra hele verden, at den gerne vil lytte, gerne vil vejledes, gerne vil have sandheden belyst fra alle mulige sider. Til hvad nytte ellers dens sammenkomst med vismænd og videnskabsmænd fra hele verden? – Er denne invitation ikke netop en erkendelse af, at den føler ikke at have viden nok? – Dens anskuelser, der hvor de måtte være afvigende fra virkeligheden, må således være til at ændre. Den store bevægelse havde ønsket min bistand eller hjælp i åndelige eller kosmiske spørgsmål. Jeg kunne ikke komme uden om, at dens ledelse var mennesker, der var åbne for andres mening, var mennesker, der var villige til at lytte til både videnskab og visdom. De bad mig som før nævnt om hjælp eller bistand i deres menneskekærlige arbejde. De ville lade min stemme høre i den japanske radio. De ville publicere mine beretninger eller min opfattelse i japansk oversættelse, så de kunne komme det japanske folk til gode. Hvad kunne jeg indvende her? – Havde jeg lov til at afvise denne henvendelse? – Efter denne min overvejelse af hele situationen i forbindelse med en stille bøn til Gud blev jeg klar over, at det var Gud, der kaldte.
3. – En ekstra vægtig begrundelse for min rejse.
Som en yderligere understregning af, at min rejse kunne få betydning, bevirkede den omstændighed, at min sag allerede havde indflydelsesrige venner i Indien, som her arbejdede med mine analyser. Da jeg på min rejse til Japan skulle passere Indien, ville jeg her få en mulighed for at kunne besøge disse mine venner og eventuelt også komme til at holde foredrag her. Jeg vidste, at jeg hermed kunne bringe disse mennesker, som her søgte at danne center for mit arbejde, yderligere inspiration og forståelse af livsmysteriets løsning, rent bortset fra den glæde, mit besøg ville være både for dem og mig selv. Jeg følte inderst inde, at denne rejse måtte foretages.
4. – Mine venners kærlighed og forståelse af sagen muliggør min rejse.
Men der var foreløbig en stor hindring for min rejse, som jeg umuligt ved egen hjælp kunne klare. Det var den økonomiske side ved sagen. Japan ligger helt ovre på den anden side jorden, 16.000 kilometer borte. Rejsen frem og tilbage ville altså blive passagen af en distance, der svarede til mere end de tre fjerdedele af jordens omkreds ved ækvator. Og denne lange rejse skulle nødvendigvis foretages pr. flyvemaskine, hvis jeg overhovedet skulle nå rettidigt frem til kongressen. Men hvor skulle jeg få så stort et pengebeløb fra, at det kunne dække denne rejse? – I invitationsskrivelsen hed det "... Rejseudgifterne begge veje skal betales af kongresdeltageren. Udgifterne i den tid, kongressen varer, skal betales af Ananai-Kyo..."
Men denne store og for mig ganske uoverstigelige skranke fjernede Gud i kraft af mine venners kærlighed til mig og min sag. Da det rygtedes, at jeg havde fået den omtalte invitation, blev mine venner fast besluttet på, at denne rejse absolut måtte foretages. Man startede en indsamling blandt alle sagens venner og interesserede. Og jeg blev her vidne til en offervillighed, der var endnu større, end hvad jeg tidligere havde oplevet indenfor min sag. Den økonomiske side ved rejsen blev meget hurtigt dækket, så jeg næsten omgående kunne sende et telegram til Ananai-Kyos hovedkvarter i Japan, hvori jeg takkede for invitationen og gerne ville komme til kongressen. Dog gjorde jeg det betinget af, at man derovre skaffede en dansk-japansk eller en dansk-engelsk tolk, da jeg ikke selv var det engelske sprog mægtig. Inden der var gået 24 timer, kom der et svartelegram tilbage fra Japan, hvori det hed: "... tolk forefindes, vi venter Dem" ...
5. – De sidste forberedelser til rejsen ordnes. Og rejsen stadfæstes.
Nogle få dage efter, at jeg havde modtaget foranstående telegram, kom der følgende personlige brev fra præsident Shin Negami:
Kære hr. Martinus!
Tillad mig at give Dem mine oprigtigste taksigelser for Deres telegram, og jeg håber, at vort svartelegram er kommet Dem i hænde.
Deres ry som internationalt berømt filosof er meget velkendt for os, da vor fælles ven, dr. A.D. Edal Behram fra Indien, som sammen med sin hustru boede her og udførte udmærket arbejde og forskningsarbejde efter afslutningen af den første verdensreligionskongres, ved hvilken han præsenterede sig selv, har fortalt derom. Vi er umådeligt lykkelige over, at vi kommer til at møde Dem og ved kongressen vil komme til at drøfte forskellige vigtige spørgsmål vedrørende at finde den bedst mulige måde at frelse menneskeheden på med en så stor filosof som Dem.
Jeg har fået at vide, at De tror på Frelserens komme, (x) og at De har været meget virksom i mange år. Nu, da vi er blevet venner med Dem, føler vi os opmuntrede, da vi i så mange år har arbejdet efter samme retningslinier som Deres. Vi ved, at det guddommelige menneske, som vi har ventet på, er frelseren over alle frelsere, og at det kun er gennem Hans guddommelige kraft, ophøjede moral og lys, at hele menneskeheden kan frelses.
Stærke forkæmpere for religionen og udmærkede videnskabsmænd fra Indien og andre lande forventes at ville være til stede. Således vil de gæster, der kommer hertil på Guds bud, gøre kongressen til en succes og sørge for at skaffe verden et sikkert ståsted.
Jeg vedlægger hermed to eksemplarer af en erklæring, som jeg håber vil være af nogen hjælp for Dem i Deres forberedelser til at besøge Japan.
Idet jeg ser frem til den glæde snart at møde Dem
er jeg Deres hengivne
Shin Negami
Præsident for den anden
Verdensreligionskongres.
(x) Jeg tror ikke på nogen "Frelsers komme" – Åndsvidenskaben er det eneste, der kan frelse verden. Men jeg regnede med, at dette emne hører til de, der skulle drøftes på kongressen, ligesom jeg udtrykte denne min indstilling i besvarelsen af de tidligere nævnte fem spørgsmål fra Ananai-Kyo, og som vi senere skal komme tilbage til.
Herefter sendte jeg et kortfattet brev til præsident Shin Negami, hvori jeg takkede for invitationen til verdensreligionskongressen i Shimizu, samt takkede for svaret på mit telegram og for hans venlige brev med papirerne til hjælp for ansøgning om visum til Japan. Ligeledes meddelte jeg ham, at udarbejdelse og oversættelse af svarene på de stillede fem spørgsmål ville blive tilstillet ham pr. brev snarest. Og da udarbejdelsen og oversættelsen af de ønskede besvarelser af spørgsmål var færdig, sendte jeg den i et brev til præsidenten vedlagt følgende skrivelse i engelsk oversættelse, dateret den 4. oktober:
Kære præsident Shin Negami!
Vedlagt sender jeg hermed mine besvarelser på de i Deres skrivelser ønskede oplysninger. Nu glæder jeg mig meget til på verdensreligionskongressen at møde en kreds af udviklede mennesker, der arbejder i samme mission som jeg, hvilket vil sige på skabelsen af opbygningen af en verdensfred. Da mine oplevelser og erfaringer i stor udstrækning fortolkes ved hjælp af lysbilleder, vil det være nødvendigt for mig, at der fremskaffes et lysbilledapparat til pladestørrelse 8,2 x 8,2 cm.
Jeg håber inderligt, at jeg med dette mit materiale kan være medvirkende til at give kongressen gavnlige impulser til dens skabelse af menneskehedens frigørelse fra mørkets terræner og til glæde for de mennesker, der har givet Deres liv til hjælp for denne skabelse.
Da jeg, som før berettet, kun taler dansk, håber jeg, at en udmærket tolk forefindes. Jeg ankommer til Tokyo den 22. oktober kl. 20.10 (dansk tid) med SAS flyvemaskine. Kan jeg blive modtaget her, eller hvorledes forholder det sig med den videre rejse til Shimizu? – Vil De være venlig at give mig nærmere oplysning. Så har jeg tilbage kun at nævne, at jeg ikke spiser kød eller fisk.
Idet jeg håber på et inderligt og glædeligt samvær med mange kærlige repræsentanter for Ananai-Kyos verdensreligionskongres, beder jeg Dem, kære Shin Negami, modtage de venligste hilsener.
Martinus.
Herefter kom der følgende venlige brev fra Ananai-Kyo, dateret den 12. oktober:
Kære hr. Martinus!
Vi medarbejdere ved Ananai-Kyo modtog og læste med megen interesse og påskønnelse Deres brev af 4. oktober og takker Dem af hele vort hjerte for dets oplysende og opmuntrende indhold. Vi er overordentlig lykkelige for, at vi vil få lejlighed til at mødes med åndeligt udviklede mænd som Dem, der arbejder for den samme sag, nemlig oprettelsen af verdensfreden.
Verdensreligionskongressen og arrangementet er allerede bragt i orden. Angående Deres modtagelse ved ankomststedet vil vi gerne møde Dem der med tolk og ledsage Dem til Shimizu City.
Vi beder for en sikker ankomst.
Deres hengivne
Toshiro Murai.
Ananai-Kyos hovedkvarter.
Og med foranstående brev fra Ananai-Kyo var alt således klar til min afrejse, som skulle finde sted fra Kastrup lufthavn den 20. oktober. Og et for mig skønt eventyr fra det virkelige liv kunne dermed tage sin begyndelse.
Tilbage til forfatterregister
Forrige