Kontaktbrev 1950/3 side 7
Spørgsmål indsendt til denne rubrik besvares i den indsendte rækkefølge, dog kun forsåvidt besvarelsen må anses for at have almen interesse. Offentliggørelsen af de givne svar i aviser, tidsskrifter o.l. må kun finde sted efter indhentet tilladelse.
Spørgsmål 6.
Sker der vitamintab ved kogning af de vegetabilske ernæringsprodukter?
Svar.
For at løse dette problem må man lære at forstå, at al mad eller ethvert næringsprodukt, det være sig animalsk eller vegetabilsk i sin kosmiske analyse er udtryk for mikroliv, hvilket igen vil sige myriader af levende mikrovæsener. Men da levende fysiske væsener består af ånd og stof, vil næringsprodukterne således også bestå af ånd og stof. For at kunne blive optaget som næring i en organisme må dette mikroliv "fordøjes". Det sker altså ved Hjælp af væsenets fordøjelsesorganer og den heraf udløste mavesyre. Denne fordøjelsesproces betyder for mikrovæsenerne en udskillelse af deres ånd fra deres legeme. Denne ånd opsummeres eller inkarneres i den fordøjende organismes kød og blod som fornyende liv, medens stoffet, hvilket vil sige mikrovæsenernes efterladte fysiske legemer, der nu er lig, går ud som afføringsstoffer. Denne af materien udskilte mikroånd eller dette mikroliv udgør altså den virkelige næringsværdi. Det er reaktionen af dette mikroliv eller denne mikroånd, der igen udgør det, vi kalder "vitaminer".
Da ånd som bekendt overlever enhver fysisk organismes undergang, til hvilken den har været bundet, vil mikroånden eller mikrolivet i ethvert ernæringsprodukt umuligt kunne tilintetgøres, formindskes eller forstærkes, men vil overleve enhver form for udskillelse fra det fysiske stof, ligegyldigt om denne udskillelse sker i kraft af mavesyre eller kogning. Fordøjelsen i sig selv er således kun en udskillelses- eller befrielsesproces af ånd eller mikroliv til fordel for en opbygning og vedligeholdelse af det fordøjende væsens organisme. At denne fordøjelse eller udskilningsproces suppleres med en kunstig proces som f.eks. kogning, har ingen som helst indflydelse på selve placeringen af den frigjorte udødelige mikroånds nye inkarnation. Denne bestemmes udelukkende af mikroåndens eller mikrolivets egne talentkerner. Hvis disse talentkerner er af en sådan natur, at de kan komme til fuld normal udfoldelse i den fordøjende organismes kød og blod, inkarnerer de øjeblikkeligt her. Dette sker navnlig med hensyn til det modne frugtkød omkring kernerne. Derimod er der meget af det frigjorte mikroliv, der ikke kan komme til normal udfoldelse i nævnte kød og blod. Dette mikroliv inkarnerer derfor hurtigt i andre stoffer eller materier, hvor betingelserne for dets talentkerneudfoldelse er fuldkomment til stede. Da der er meget af denne form for mikroliv til stede i de ernæringsprodukter, overfor hvilke man i særlig grad anvender kogningen, nemlig kød, brusk og blodprodukter, er det rimeligt, at man her kan konstatere en mindre vitaminaktivitet end ellers, eller et vitaminsvind, men det skyldes som nævnt absolut ikke kogningen, men derimod selve det pågældende mikrolivs uegnethed til optagelse som næring i vedkommende organisme. Og det ville ikke ændre situationen selv om de nævnte produkter blev nydt i ukogt eller rå tilstand. Kogningen er således ikke blot uskadelig, men er en glimrende hjælp for mennesket i dets kosmiske vandring henover de grove og vanskeligst fordøjelige animalske og vegetabilske produkters tidsepoke til en kommende ny verdenskulturs strålende guldalder, hvor kosten ikke mere er et problem, men sammen med al den øvrige daglige tilværelse vil være en moden menneskeheds guddommelige nydelse af den af Gud selv igennem Alnaturens strålevæld skabte, evige sundhedskilde. (Se iøvrigt de 5 foregående spørgsmål og svar).
Spørgsmål 7.
Kan faste være gavnlig? –
Svar.
For det sunde menneske, der lever normalt og ikke spiser mere mad end lige akkurat det kvantum, der dækker dets organismes behov, vil faste være en uheldig indgriben. Noget andet gør sig derimod gældende, hvor dette forhold ikke respekteres, og hvor væsenet dagligt opsummerer i sin organisme et væld af overflødige næringsstoffer og dermed permanent overbebyrder sine organer.
At sådanne overbebyrdede organer kan trænge til en vis aflastning er indlysende. Denne Aflastning kan kun finde sted igennem en vis hensigtsmæssig faste eller reducering af måltiderne.
Ved en gennemført faste, hvor legemet så at sige helt bliver udtømt for næringsprodukter, kan man afstedkomme en vis gavnlig udrensning af organismen for skadelige eller usunde stoffer, men en sådan kur bør absolut kun foretages under en læges ordination og kyndige kontrol.
Tilbage til forfatterregister
Forrige