Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Foredrag af Martinus afholdt i Bureauets Foredragssal
Søndag den 17' September 1944
Bearbejdet for Korrespondanceafdelingen af Martinus personlig

(fortsat)

– Tror man, der findes nogen større "Kraft og Herlighed" end netop denne "Kristi Genkomst" i "Skyerne" paa Væsenets mentale "Himmel"? – Hvor "Ukærligheden" bliver fjernet, bliver Væsenet eet med Opfyldelsen af alle Livslove, eet med Universet, eet med sin Næste og dermed "eet med Faderen". Og hermed er Væsenets Vandring i Mørket forbi. Verdensgenløsningen har fuldført sin Mission. Væsenet er fyldt med Guds Aand, er selv blevet en "Kristus", er selv blevet "Vejen, Sandheden og Livet".

Men en saadan "Kristi Genkomst" i Væsenets egen Tankesfære eller paa dets egen mentale Himmel ventes ikke af de i Dag stærkt religiøst troende Mennesker. De føler sig allerede baade "omvendte" og "frelste", har "Syndernes Forladelse" igennem Daabens og Nadverens Sakramenter. For saadanne Menneskers særlige Bevidsthedsindstilling bliver "Kristi Genkomst" paa den materielle Himmel, i de materielle Skyer opfattet som en absolut Selvfølge. De hører endnu ikke til de Væsener, der kun kan fatte Livets højeste Virkelighed i dets videnskabelige Analyser synlige for Forstanden. Deres aandelige Begær faar rigelig Næring i Dogmerne eller de overleverede symbolske Hovedfacitter eller Lignelser, der i sig selv udelukkende kun passer for deres Følelse. Da deres Forstandsevne paa det religiøse Omraade ikke endnu er blevet af nogen særlig Kraft, spiller den ingen særlig Rolle med Hensyn til Acceptionen af disse Overleveringer. De forstaar derfor ikke, at Lignelserne eller de symbolske Overleveringer kun er midlertidige Støttepunkter for deres Aand eller Mentalitet, tilpasset dens nuværende Trin, og at de saaledes slet ikke udgør de endelige eller absolutte videnskabelige Analyser, som deres Aand vil kræve paa et senere Trin i deres Livsbane og Genfødsel. Da disse Mennesker, som nævnt, allerede føler sig "frelste", hvad skal de da med en "Kristi Genkomst i Skyerne med megen Kraft og Herlighed"? – Ja, er det ikke det endnu ufærdige Menneskes Drøm om en Favorisering, Drømmen om en Belønning til de "Udvalgte", der her skaber Glæde og Inspiration ved Troen paa denne Genkomst? – Det passer dem saaledes særdeles vel, at "Kristi Genkomst" vilde blive en paa mirakuløs Maade straalende Foreteelse med ham selv som et gyldent Væsen, der kommer til Syne i Skyerne for derefter at dømme alle "de Ugudelige" til "Helvede" eller "evig Fortabelse", medens de selv og øvrige "Frelste" som "Favoritter" tages med ind i en gylden Himmel til en evig straalende Tilværelse.

Men hvem er nu "de Fortabte"? – Ydes der nogen Garanti for, at de ikke udgør Paarørende af "de Frelste"? – Kan en "frelst" Hustru blive hundrede Procent lykkelig ved pludselig at skulle indgaa til saa megen Herlighed, naar hendes Mand samtidig hører til "de Fortabte", der skal bort til "evig Fortabelse" i "Graad og Tænders Gnidsel"? – Vil det være bedre, hvis det er omvendt, saaledes at det er Hustruen, der er "fortabt", og Manden der hører til de favoriserede? – Kan en Mor blive mere straalende lykkelig ved denne "Salighed", hvis hendes Søn eller Datter hører til dem, der skal udstødes i "det evige Helvede"? – Kan denne Søn eller Datter føle sig "evigt salig" ved Tanken om, at deres Mor skal brænde i den "evige Ild"? – Jeg kan kun indse, at alle de Væsener, der kan være hundrede Procent lykkelige ved denne Favorisering, er Mennesker, der kulminerer i Egoisme, er Væsener, der er totalt ligeglade med deres Kæres Skæbne, naar blot de selv kommer frem i Lyset til Ære og Værdighed, bliver beundret og lovprist. Er det ikke en Skare temmelig ufærdige Væsener, der saaledes kommer til at befinde sig paa den "højre Side" af den store Dommer? – Hvordan kan et "Himmeriges Rige", befolket med saadanne Væsener, være et Kærlighedens Domæne? – Vil en Zone, befolket med Væsener, der fuldstændigt giver Afkald paa dette Rige og denne Favorisering for at blive hos dem paa den anden Side for at hjælpe, opmuntre og trøste dem i deres store Ulykke eller "evige Fortabelse", ikke mere attraaværdig? – Er det ikke her, vi har de Væsener, der elsker deres Næste som sig selv? – Siger den høje Dommer ikke selv: "Ingen har større Kærlighed end denne, at En sætter sit Liv til for sine Venner"? – Bliver det ikke her indlysende, at "Kristi Genkomst i Skyerne med megen Kraft og Herlighed" ikke skal forstaas eller opfattes i sin rent materielle Bogstavform, men at denne Bogstavform derimod skal udtrykke "Kristi Genkomst" som en aandelig eller mental Foreteelse? – Og ser vi ikke her, at de Væsener, der kun kan akceptere "Kristi Genkomst" som en materiel Opfyldelse af dens overleverede Bogstavform, netop er højst ufærdige Væsener, for hvem denne "Genkomst" i virkeligheden endnu slet ikke er aktuel eller paakrævet? – Det vil altsaa igen betyde, at Bebudelsen af denne "Kristi Genkomst" slet ikke er til disse Mennesker, men er beregnet til en hel anden Kategori af Væsener, Væsener med en ganske anden mental Indstilling og Opfattelsesevne, Væsener der har Evne til at kunne se, hvad der ligger gemt i den ydre fysiske Bogstavform. De Væsner, der nu føler sig "frelste", "hellige" og "salige" har jo opnaaet den allerhøjeste Lykke, der kan opnaas paa deres nuværende eller foreløbige Trin. Det, der skal tale til disse Væsener, er helt andre Foreteelser i Livet, Foreteelser, der kan føre dem videre til netop de højere Udviklingstrin, hvor deres Indstilling til Livet fordrer en større og dybere Fortolkning af den religiøse Terminologi end den, dens rent materielle Bogstavform udtrykker. Naaet frem til disse Udviklingstrin vil de være blandt de fremskredne, intellektuelle Mennesker, der ikke mere kan tro paa Dogmer. De kan derfor ikke mere hjælpes af en "Profet" eller Dogmeprædikant. De er færdige med at "tro" paa materielle Facitter, som det eneste saliggørende. De er derimod i allerhøjeste Grad søgende efter den virkelige Sandhed bag det ydre Livs tilsyneladende Tilfældigheder, Illusioner og Kaos. De er altsaa blevet selvstændige i denne deres Søgning. "Sandheden" og kun "Sandheden" – ikke som "Dogmer" og "Trosobjekter" – men som "Kendsgerning" og "Viden", er det altoverskyggende Problem for Væsenerne paa dette Stadium. "Den fortabte Søn" er her paa Vej ud af Mørket. Og med denne Indstilling af Forstand, Følelse og hele Væsen vil han møde den guddommelige Aand, der evigt "svæver over Vandene".

Men da det ikke er Dogmerne eller de blotte kosmiske Facitter, han jo allerede har lært at kende igennem Barnetroen, men derimod selve Sandhedens absolutte Analyser, han søger, vil han ikke møde denne guddommelige Aand, den forjættede "Talsmand" fra Bibelen, Verdensgenløsningens nye Udløsning af "Kristi Genkomst" som en "Profet", som en Person, han blindt skal tro paa, adlyde og følge, men derimod som en "aandelig Kraft" i Form af en "ny Videnskab". Denne "Videnskab" kendes derpaa, at den udelukkende er Kærlighedens Analyser, og at disse Analyser, der i sig selv kun kan eksistere som et universalt Defensorat for alt og alle, udgør en detailleret Udredning af selve Livets Mysterium, viser Guddommens Eksistens og det levende Væsens Udødelighed og Livets Kredsløb – ikke som Dogmer eller blotte Hovedfacitter, men derimod som en saa fuldkommen logisk sammenhængende Tankerække, at det derigennem bliver synligt for Intelligensen, synligt for det udviklede levende Væsens Forstand, at absolut "Alt er saare godt", og at Livet udelukkende er et udslag af en Guddoms evige Væren i Form af Kærlighed. Endvidere maa denne Videnskab vise for Intellektualiteten, at ethvert eneste levende Væsen skal opleve dette Syn, og at der saaledes ingen "Fortabelse" eller "Udslettelse" af noget som helst Individ eksisterer. Den maa klargøre, at det levende Væsen er en evig Søn af selve Ophavet til denne altomfattende Kærlighed og guddommelige Verdensplan. En saadan Videnskab eller Visdom kan kun eksistere som selve "Talsmanden den hellige Aand", hvilket igen vil sige: den hellige eller fuldkomne Tankesfære, der udgør selve Guddommens egen Bevidsthed, hans eget Syn paa Livet og Tilværelsen, Tiden, Rummet og Evigheden. Ved at aabenbare denne sin Bevidsthed og Tanker i Form af "kosmisk Videnskab" iklædt materielle Ord og Sætninger tilpasset det intellektuelt fremskredne jordiske Menneske, har han altsaa gjort det muligt for samme Væsen at træne sig i at tænke disse hans almægtige og Verdensaltet styrende Tanker efter. Han har saaledes gjort det muligt for den udviklede Forsker at omskabe sig selv i Guddommens "Billede efter hans Lignelse", saa han derved kommer til at udgøre det, som Kristus udtrykker at være "eet med Faderen".

Denne Visdoms Tilsynekomst eller Manifestation i Jordens mentale Sfære i Form af Ord og Sætninger, Tekst og Tale, tilgængelig for det højintellektuelt hungrende Væsen, er Verdensgenløsningens nye Manifestation af "Kristi Genkomst". Mødet med denne "Genkomst" vil altsaa afvige fra Mødet med de tidligere "Genkomster" derved, at det i Dag ikke udløser sig i Koncentrationen paa en "Person", men derimod i Koncentrationen paa en "aandelig Kraft", aabenbaret i Form af nævnte Videnskab eller Visdom. At denne kosmiske Videnskab eller Visdom ikke kan indføres i Jordens mentale Sfære uden i Kraft af en "Person" er naturligvis en Selvfølge, men en hvilken som helst Person, der af Verdensgenløsningen maatte være udset til at udføre denne Mission, er naturligvis i overdaadig Grad indforstaaet hermed, saa han kan holde sin Person tilpas i Baggrunden og derved give selve Visdommen en saa meget desto mere fremtrædende Plads i Forgrunden. Han ved saaledes, at det Fundamentale i hans Mission ikke er at skabe en paa ham blindt troende Proselytskare, Religion eller Sekt, indenfor hvilken hans Person da vilde blive en altbeherskende "aandelig Konge" i Lighed med de tidligere Verdensgenløsere. Han er saaledes fuldstændig indforstaaet med, at alle de Væsener, der endnu har Evne til at "tro", og derfor kun kan føres i Kraft af denne Evne, ikke kan faa en bedre og mere guddommelig Hjælp end den, Verdensgenløsningen allerede har skænket Verden igennem de endnu i Dag herskende Verdensreligioner.