Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Foredrag af Martinus afholdt i "Kosmos Feriekoloni"
den 26. Juli 1943
Bearbejdet for Korrespondanceafdelingen af Martinus personlig

(sluttet)

I den Skærsommernattens Drømmeverden, som Dagens Stjerne med sit himmelske Lys fra den anden Side Kloden fremtryller af Nattens Mørke paa vore Breddegrader, møder vi saaledes ogsaa den evige Røst fra oven. I Form af den lyse Sommernat, dette Eventyrland, der er koloreret med Kærtegn, og hvis Atmosfære er uskyldig Elskovs Sammensmeltning af Sjæle i hinandens lønligste Attraa, sender den almægtige Guddom sin blide Godnathilsen.

Ud fra den gyldne Aftenhimmel bag Silhouettekoglerierne, hen igennem Sommernattens Hviskescenerier, berusende og opladende alt paa sin Vej med Salighed, vibrerer den guddommelige Aabenbaring følgende ophøjede Hilsen til det jordiske Menneske:

"LIGESOM JEG I FORM AF SOMMERDAGENS SOL VED AFTEN MAA FORLADE DINE EGNE OG SFÆRER FOR AT SKABE EN LYSENDE DAG OVER ANDRE KONTINENTER OG HAVE, OVER ANDRE VÆSENER OG TING, SAALEDES MAA OGSAA DU VANDRE BORT FRA DIN NUTIDIGE LIVSZONE, SLÆGT OG VENNER FOR AT KASTE DIT LYS OVER ANDRE SFÆRER, VÆSENER OG TING. OG LIGESOM JEG MED MIT HIMMELSKE LYS FORGYLDTE MIN BORTGANG FRA DIG MED EN SAA OVERJORDISK GLANS, AT VOR AFSKED MED HINANDEN IKKE BLEV EN SORGENS TIME, MEN EN PARADISISK STUND, DER FORVANDLEDE NATTENS SKYGGER TIL ET LYSENDE DRØMMELAND, DEKORERET MED KÆRLIGHEDENS SKØNNESTE KÆRTEGN OG DERVED GJORDE MIT FRAVÆR I FORM AF SOMMERNATTENS SCENERIER MOD DEN GYLDNE HIMMEL TIL EN AABENLYS DOKUMENTATION AF MIN NÆRHED HOS DIG MIDT I SELVE DETS KULMINATION, SAALEDES MAA OGSAA DU GØRE DIN BORTGANG OG DIT FRAVÆR LYSENDE. DU MAA LADE DIN VÆREMAADE VÆRE ET SAA FREMTRÆDENDE KÆRLIGHEDENS SOLSKIN, AT DET IKKE KAN UNDGAA AT FORGYLDE ENHVER AFSKED MED DIN NÆSTE SAAVEL SOM DIN BORTGANG TIL HINSIDIGE ZONER, PAA DET, AT FRAVÆRETS MØRKE NAT KAN BLIVE FORHERLIGET I DIT LYS. DIN KÆRLIGHEDS SOLSKIN MAA VÆRE SAA STÆRKT LYSENDE, AT DET FRA DET HINSIDIGE KAN GØRE FRAVÆRET TIL DEN GYLDNE HIMMEL, PAA HVILKEN DINE EFTERLEVENDES MINDER OM DIG MAA BLIVE TIL DET INSPIRERENDE SILHOUETTEKOGLERI AF LEVENDE KÆRTEGN, DET SALIGHEDENS DRØMMERIGE, SOM JEG HAR AABENBARET FOR DIG I DEN LYSE SOMMERNATS SCENERIER. DERVED VIL OGSAA DU MIDT I ADSKILLELSENS HØJDEPUNKT DOKUMENTERE DIN NÆRHED OG SAALEDES UDGØRE MIT UDTRYKTE BILLEDE, AABENBARENDE MIT AASYN DER, HVOR DINE JORDISKE RESTER, DIT LIG, DINE DØDE ORGANER OG BRUSTNE ØJNE ELLERS KUN VILDE HAVE BETYDET SAVNETS, SORGENS OG HAABLØSHEDENS MØRKE NAT FOR DINE VENNER. OG SAALEDES FORENET MED MIG VIL DIN PASSAGE FREMOVER NU VÆRE EN VEJ HEN OVER LYKKENS HØJESTE TINDER. DYBT UNDER OS LIGGER TIDEN OG RUMMET, MEN VI, DU OG JEG, ER EVIGHEDEN, UENDELIGHEDEN OG ALMAGTEN."

En saa stor guddommelig Tale, en saa vældig kulminerende Faderkærlighed, en saa dybtgaaende Forjættelse for det jordiske Menneske har den almægtige Guddom nedlagt i den lyse Sommernats sælsomme Trylleri. Aldrig har en Drøm, et Eventyr, en Beretning eller Tale vel haft et større eller mere guddommeligt Indhold? – Fra sit fjerne Opholdssted paa den anden Side Kloden kaster Dagens Stjerne sit himmelske Lys ind i vore Breddegraders mørke Nathimmel og gør den til Baggrund for en Guddoms Henvendelse til sin egen Søn, en Henvendelse, der ikke alene udtrykker en kulminerende Faderkærlighed, men ogsaa i allerhøjeste Grad blev en guddommelig Visdomsmanifestation, ja, blev en hellig Indvielse af Gudesønnen i den altoverskyggende Herlighed, som den guddommelige Fader havde i Beredskab for sin højt elskede Søn.

Vor Tur ud i Sommernattens Drømmerige blev saaledes et helligt Møde med en Fader, der i Form af Solen maatte lyse og funkle Dagens straalende Klarhed hen over andre Egne, Sfærer og Væsener end de, der fremtræder der, hvor vi har hjemme. Men ikke desto mindre ser vi, at det almægtige himmelske Væsen trods dette sit Fravær fra vore Breddegrader alligevel lader disse blive Skuepladsen for hans kærlige Nærhed. Tænk, naar det jordiske Menneske naar dertil, at det kan gøre det samme. Tænk, naar det er opladet med en saadan Næstekærlighed, at den kan danne en lysende Skærsommernatsdrøm, hvis Kolorit er Kærtegn, hvis Stemning er Salighed, og hvis Struktur er Visdom for de Væsener, der skal sidde ved dets Dødsleje eller begrave dets Lig. Tænk, at kunne gøre sit eget Gravsted eller Eftermæle til en saa altoverskyggende Lysende Sfære i vore Efterladtes Sorg og Nedtrykthed over vort fysiske Fravær, at dette mentale Mørke bliver til en gylden Aftenhimmel, hvorpaa Minderne som Silhouettekoglerier bliver til en lysende Sommernats Panorama af Kærtegn, hvormed vi kan beruse og oplade vore Venner paa det fysiske Plan og dermed omkring dem skabe den Salighedens Atmosfære, der udelukkende kun kan være Kontrasten til Savnets og Sorgens mørkeste Nat. Tænk, hvilket guddommeligt Billede af Guddommen, vi da repræsenterer.

Men det var ikke alene Inspirationen til Opfyldelsen af den guddommelige Kærlighedsmanifestation, Guddommen aabenbarede for os i den lyse Sommernat. Paa underskøn Maade blev vi ogsaa meddelt Forjættelsen om den store betagende Oplevelse, det er at blive Eet med Guddommen, hvilken Oplevelse jo er Kærlighedens Resultat. Ved at elske sin Næste saa højt eller med et saa stort Overskud af Kærlighed, at den overskygger ham med Salighed, saavel i hans Fravær som i hans Samvær med os, hvilket ogsaa vil sige: saavel i hans Antipati som i hans Sympati for os, bliver vort Væsen ligesom Solens Skin, der lyser over alle levende Væsener uafhængigt af deres mentale Struktur og uafhængigt af deres Organismes eller Legemes Udseende. Der bliver Solskin i vor Færden. Den sorte detailleløse Nat forsvinder fra vor Vej. Der, hvor vi med vor Højintellektualitet ikke er i Færd med at skabe en Sommermorgens blide, gyldne Ophævelse af Nattens Mørke for vor Næste, eller med vort Lysvælds Kulmination skaber en Sommerdags blændende Middagstime hen over hans mentale Kontinenter, der forgylder vi med vor Kærlighed selve Mørket i hans Bevidsthedssfære og gør hans mentale Nat til en lysende Skærsommernatsdrøm, en Trylleverden koloreret med Kærtegn, en Sfære mættet af Salighed. Jo, der er vi den store Lyskilde midt i Natten. Men der, hvor vi er den store Lyskilde midt i Natten, er vi Eet med Guddommen. Der, hvor vi saaledes Eet med Guddommen gaar hen over Nattens Kontinenter, opstaar Saligheden. Vi er blevet Dagens og Nattens Herre. Vi er højt hævet over Tiden og Rummet. Vort Aasyn er Evigheden, Uendeligheden og Almagten.