Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Foredrag af Martinus afholdt i "Kosmos Feriekoloni"
Paasken 1943
Bearbejdet for Korrespondanceafdelingen af Martinus personlig

(fortsat)

I Stedet for at "veje" og "maale" selve Materierne eller Bevægelserne søger det nu i disse at finde Afsløringer af Hensigter. Disse Afsløringer er jo ogsaa en Art Facitter. Og jeg har i "Livets Bog" udtrykt disse som "Livsytringsfacitter" eller "Livsytringer". Forskellen mellem Maal- og Vægtfacitterne og "Livsytringsfacitterne" er overordentlig fremragende. Medens de førstnævnte Facitter udelukkende kun oplyser om selve Objektets Natur uden paa nogen som helst Maade at forbinde denne Natur med noget bagved eksisterende tænkende eller villieførende Ophav, giver "Livsytringsfacitterne" derimod ikke nogen videre Oplysning om selve Objektets Egennatur, men er derimod en mere eller mindre fremtrædende Udredning af alle de Detailler og Foreteelser ved Objektet, der peger hen paa eller beviser et bagved Objektet eksisterende, villieførende Ophav, og af hvis Tanke samme Objekt er et Resultat.

De forskellige materielle Foreteelser, som det daglige Liv og selve Naturen i al sin Vælde udtrykker, kan altsaa sanses eller opfattes paa to forskellige Maader. Hvis vi tænker os en Bog, indeholdende en eller anden logisk Beretning, en Roman, et Eventyr eller en videnskabelig Afhandling, blive skænket til en Person, der hverken kan læse eller skrive, vil hans Udbytte af denne Bog, saafremt ingen andre gør ham bekendt med dens Indhold, kun kunde blive et "Maal-" eller "Vægtfacit". Han vil kunne bedømme Bogens eventuelle smukke Indbinding, Omslagstegning, Papirets Farve saavel som selve Bogens Format, Tykkelse og Vægt. Andre Facitter vedrørende Bogen vil han i den givne Situation være ganske udelukket fra. Bogens Indhold af Bogstaver er for ham et ganske broget Virvar. Det skønne og værdifulde, litterære Indhold, som disse Bogstaver tilsammen udtrykker, er han ganske afskaaret fra. Og det er i Princip ganske det samme, der gør sig gældende med den rent materielle Forsker. Han ser paa Livets mange Detailler og Udtryk, men kan slet ikke læse disse. Han ser deres Format, Tykkelse og Vægt, deres Farve og Bevægelse, men hvad de derudover fortæller eller oplyser, er han ligesaa afskaaret fra, som Analfabeten er afskaaret fra Bogens intellektuelle Indhold.

Helt anderledes stiller det sig, naar Bogen gives til en Person, der kan læse. Han kan naturligvis ogsaa se Bogens Ydre, dens særlige Indbinding, dens Format og Tykkelse, men disse Foreteelser bliver af underordnet Betydning ved Siden af den Betydning, som Bogens Tekstindhold faar for ham. Han oplever i Kraft af sin Evne til at læse, at Bogen indeholder noget helt andet end blot og bar Bogstaver, ja, at disse i Virkeligheden kun er en Emballage i hvilken Tanker, Ideer eller Forestillinger kan transporteres fra Hjerne til Hjerne. Hvad er da Tanker, Ideer eller Forestillinger? – Disse nævnte Foreteelser er alle uden Undtagelse udgørende større eller mindre Partier af et "levende Væsen"s Oplevelse af "Livet". En Bog er saaledes i Kraft af sit Indhold af Bogstaver, Ord og Sætninger en Emballage, fyldt med et Brudstykke af Forfatterens "Liv". Hvad er da dette "Liv"? – Ja, som De her forstaar, udgør "Livet" altsaa noget, som ikke er fysisk, noget som ikke kan tages med Hænderne, noget som ikke kan høres eller føles uden igennem en for Sanserne tilgængelig Iklædning. En Bog udgør saaledes i Kraft af sit Tekstindhold en saadan Iklædning. For den, der kan læse, udgør en Bog altsaa et Slags Batteri fyldt med noget usynligt, som han kan overføre til sin egen Oplevelse. Denne Overføring sker i Kraft af hans Læsning af Bogen. Under Læsningen gaar der saaledes "noget" fra Bogen og over i Læserens Bevidsthed. Men naar der ved Læsningen overføres "noget" til Læserens Bevidsthed, maa denne Bevidsthed blive mere eller mindre "opladet". Og det er jo netop det, der sker. Naar Læseren i det hele taget har givet sig til at læse, er det jo udelukkende fordi, han netop føler Trang til denne Opladning. Men det er ikke ligemeget, hvilken Bog han læser. Det er ikke alle Bøger, der har lige netop det Indhold, der kan være en Tilfredsstillelse eller Mættelse paa den særlige Hunger, han nærer. Nogle Bøger indeholder saaledes kun noget, hans Bevidsthed allerede i Forvejen er fyldt med. Saadanne Bøger har derfor ikke hans Interesse. Men Bøger, der kan give ham Svar p paa nogle for ham særlige brændende eller aktuelle Problemer eller være en Tilfredsstillelse for hans Trang til Underholdning, vil i høj Grad være Kilder for hans Livs Fundering og Vedligeholdelse. Bøger er saaledes ikke blot Papir og Bogstaver, men er udgørende "Batterier" fyldte med "noget", som er mere eller mindre eftertragtet og livsvigtig "Næring" for Læsernes Liv. Hver Gang Læseren studerer en Bog, overfører han altsaa til sin Bevidsthed noget, der er usynligt, noget, der ikke er fysisk og derfor heller ikke direkte kan sanses med fysiske Sanser. Dette "noget" er intet mindre end "nyt Liv". Dette "nye Liv" er altsaa "paafyldt Batteriet" eller Bogen af dens Ophav og er saaledes noget af det samme Væsens eget "Liv". "Liv" er saaledes noget, der kan overføres fra et levende Væsen og opsummeres i en fysisk Foreteelse, hvorfra det atter kan overføres til et levende Væsen. Det har noget tilfælles med Elektriciteten. Denne er ogsaa noget usynligt, der kan overføres til en fysisk Foreteelse (Akkumulatorbatteriet) og herfra igen føres videre. Men medens Akkumulatorbatteriet kan udtømmes, kan "Livsbatteriet", hvilket altsaa i dette Tilfælde vil sige en Bog, ikke udtømmes. En Bogs Indhold kan overføres til Hundreder og atter Hundreder af Læseres Bevidsthed, uden at Bogen udtømmes eller bliver "tom". Saalænge den ikke er slidt op, og dens Tekst er tydelig, vil det "Liv", dens Tekst indeholder, stadigt straale fra dens Blade og Linier. "Livet" bliver saaledes her synligt som noget "immaterielt", der kan indkapsles i en fysisk Foreteelse og herfra i ubegrænset Maalestok tildeles levende Væsener, alt eftersom de kan "læse", hvilket altsaa vil sige: har Forstand paa den Forbindelse, der er mellem nævnte fysiske Foreteelse og "Livet". Og vi er her i Virkeligheden stedet overfor Grundprincippet i ethvert levende Væsens Oplevelse af "Livet". "Hvad er denne Oplevelse i sit Princip andet end en Evne til at kunne "læse"? – Naar to Væsener "taler" til hinanden, er det saa ikke ogsaa her en Læsning, der foregaar. Her er Teksten blot formet saaledes, at den kan "læses" med Øret.

Men ligesom Bogstaver er noget mere end Bogstaver, og Tale er noget mere end Lyde, saaledes er alt, hvad der eksisterer i Naturen, noget mere end det, det ser ud til at være. Lige som Tale og Skrift er materielle Foreteelser, der hver især udgør et Befordringsmiddel til Overføring af Tanker, Forestillinger, Bevidsthed eller Liv, saaledes udgør hver eneste Detaille i Naturens store Sceneri ogsaa en materiel Foreteelse, ved hvilken Tanker, Forestillinger, Aand og Liv kan overføres fra et Væsen til et andet, nemlig fra Guddommen til Gudesønnen. Alle Detailler og Foreteelser i Naturen, i det daglige Liv er saaledes identiske med "Bogstaver", "Ord" og "Sætninger", igennem hvilke Guddommen fortæller sit Liv, overfører sin Aand, sin Bevidsthed paa Sønnen, saaledes at denne tilsidst kan blive Eet med Faderen eller Guddommen selv.

Ligesom den, der endnu ikke kan læse, ikke kan tilegne sig en Bogs Indhold af Aand eller Liv, men derimod kun kan tilegne sig en Viden om dens Format, Indbinding og Papirkvalitet, altsaa Maal- og Vægtfacitter, saaledes kan Gudesønnen heller ikke, saalænge han ikke kan "læse" Naturens "Bogstaver", tilegne sig andet end disse "Bogstaver"s Format og Udseende, deres Vægt og stofmæssige Kvalitet, hvilket ogsaa her vil sige Maal- og Vægtfacitter. Den materielle Forsker, der endnu sværger til Maal- og Vægtfacitter som det eneste absolut eksisterende og benægter enhver Form for udødelig Aand, Bevidsthed eller Liv, kan saaledes endnu slet ikke "læse" i selve Naturens store Bog. Han beskæftiger sig altsaa endnu kun med samme Bogs materielle Ydre og stofmæssige Kvalitet, dens Indbinding o. s. v. Og det var jo denne Beskæftigelse eller rent materielle Forskning, der kan symboliseres ved den ene Streg i Krydset eller Korset. Men som De her forstaar, vil man saaledes aldrig komme til selve det Liv eller det "Noget", der er Guds Bevidsthed, Tanker og Forestillinger eller det "litterære Noget", der altid er usynligt til Stede bag enhver Form for Tekst, bag enhver Form for materielle Foreteelser, det "Noget", der er Forfatterens eller Skaberens Bevidsthed, Aand eller Liv. For at komme til de Tanker, Planer og Forestillinger, den Aand eller det Liv, der usynligt er til Stede bag enhver af Naturens Detailler eller Foreteelser, maa Sandhedssøgeren indstille sin Forskning eller Søgning paa andre Facitter end de, der udgør Analysen af Naturens store Bogs Maal og Vægt, dens papir- eller stofmæssige Kvalitet. Han maa blive "Aandsforsker".

Hvad vil det da sige, at være "Aandsforsker"? – Det vil, som det netop fremgaar af Ordet, være en, der forsker efter "Aand". I Stedet for at benægte "Aand"s eller "Liv"s Tilstedeværelse bag alle Naturens Foreteelser, maa han absolut begynde at indstille sig sympatisk paa den Tanke eller Forestilling, at der er Liv og Aand bag alle Naturens "Bogstaver", ligesaavel som der er Liv og Aand bag en almindelig Bogs Ord eller Tekst. Forskeren maa saaledes begynde at lægge Mærke til de fysiske eller materielle Foreteelsers indbyrdes Kombinationer for at finde ud af, at de fremtræder logiske, hvilket altsaa vil sige, at de udfylder et "nyttigt" Formaal. Da de er bygget saaledes eller kombineret paa en saadan Maade, at de udløser et nyttigt Formaal, afslører de derved en Plan eller Hensigtsmæssighed. Men da en Plan eller Hensigtsmæssighed igen er det samme som Udløsningen af en Tankerække, der er kombineret paa en saadan Maade, at samme Udløsning opfylder et Formaal, afslører samme Udløsning dermed "noget levende", thi et Formaal er nemlig det samme som en Attraa eller et Ønske.