Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Der er mange måder at nærme sig, undersøge og belyse ethvert emne eller livsområde på, således også når det drejer sig om det livsområde, vi kalder "meditation".

Hvad er da meditation?

Ja, ifølge ordbogen betyder meditation: "overvejelse, eftertanke". At meditere er altså at være hensunket i tanker og overvejelser. Og med denne definition som udgangspunkt bliver resultatet ganske enkelt det, at hele vor daglige tilværelse er mere eller mindre optaget af meditation. Og trods det, at de fleste af os ikke tænker over det, er vi altså alle tænkende og skabende væsener, mere eller mindre dygtige eller udygtige til meditation.

Ja, vi er tvunget til af og til i løbet af dagen at meditere, tænke efter eller tænke over vore planer. Hvordan resultatet senere bliver, afhænger jo af, om vi har mediteret rigtigt respektive forkert.

Hvad er da "rigtig" respektive "forkert" meditation?

For dem, der er indforstået med de kosmiske analyser eller anden lignende visdomskilde, er rigtig respektive forkert meditation kort sagt det samme som at bruge sine åndsevner enten på en uselvisk og omhyggelig måde eller på en selvisk og kortsigtet måde. Hvorfor den ene måde benævnes som "forkert" og den anden som "rigtig", er naturligvis noget, enhver før eller senere, gennem erfaringer af årsag og virkning, selv kommer til at forstå.

Således kendetegnes en person, der er dygtig til at meditere, ved det resultat hans eller hendes meditation har affødt. Hvis der f.eks. ligger negativitet, pessimisme og selviskhed bag, er resultatet også af mere eller mindre mislykket art – dog ikke nødvendigvis mislykket på kort sigt, men altid på lang sigt. Men er der optimisme, omtanke og uselviskhed bag den daglige meditation, bliver resultatet også altid vellykket – dog ikke nødvendigvis på kort sigt eller øjeblikkeligt, men absolut på længere sigt.

Det at lære at meditere eller bruge sin psyke rigtigt er altså ethvert jordmenneskes vigtigste mål, bevidst eller ubevidst, nu og fremover, hvis det skal opnå den varige lykke, det virkelig søger.

Det hele drejer sig, som vi ved, om at kunne omgås hinanden rigtigt, at spise rigtigt, at kunne arbejde og skabe rigtigt og ganske givet også at kunne hvile og regenerere rigtigt. Det indebærer at kunne leve rigtigt i overensstemmelse med de åndelige moralske love og principper, som det rigtige menneskerige er baseret på, og som ifølge Martinus og hans forgængere er det primære livsfundament bag hele vor tilværelse og bag hele universet.

Når man tager naturvidenskabens uvidenhed indenfor de sjælelige områder i betragtning – ja, også psykologien må her, i et kosmisk perspektiv, ses som en ufuldstændig videnskab – så må man kunne sige, at det første skridt frem mod den fuldkomne meditation er at komme i kontakt med en åndelig videnskab. Det vil sige en videnskabelig forklaringsmodel, som på en udførlig måde kan klargøre formålet bag den rigtige meditation. Der er ganske rigtigt religioner, som er fuldstændig i kontakt med kernen i det rigtige menneskerige. Men da disse religioner hovedsageligt tager hensyn til og kun betoner den følelsesmæssige side af vor psyke, kan de næppe tilfredsstille den filosofiske, meditative eller tankemæssige side i vort væsen, som vi véd mere og mere gør sig gældende i vor tid.

Tænkende mennesker, som søger efter livets inderste mening – men ønsker at benytte en videnskabelig fremgangsmåde – har derfor også været tvunget til at gå udenfor de etablerede samfundsrammer og i dette tilfælde også udenfor de kirkelige kredse. En del søgende mennesker har således fundet en åndelig videnskab, identisk med det kosmologiske verdensbillede. Og i betragtning af den helhed dette verdensbillede udgør, ville det vel være ulogisk ikke at forestille sig, at dette i fremtiden også bliver den erkendte åndelige videnskab for alle andre.

Når det første skridt frem mod den rette meditationsform var at komme i forbindelse med en åndelig eller kosmisk videnskab, så må det næste skridt være at prøve at leve efter de i denne for den modne og interesserede helt selvfølgelige og geniale ideer.

Meditationen er således ifølge ovennævnte betragtninger en faktor, som mere eller mindre opfylder hele vor hverdag. Og det, der er bestemmende for livets fuldkommenhed, er, i hvor høj grad den mediterende formår at praktisere de rigtige ideer i overensstemmelse med livets eller "helhedsnaturens" mening og mål for mennesket.

Som de nybegyndere vi er i den fuldkomne meditation og den deraf følgende måde at leve på, føles det naturligvis svært og tyngende, når vi møder modgang, og tingene undertiden mislykkes for os. Det kan derfor være vigtigt, at man også overfor sig selv ruster sig med tålmodighed og tolerance, ligesom det vil være en stor fordel, hvis man ikke er fremmed overfor at benytte bønnen med dens enestående terapeutiske funktion og virkning, ikke mindst når det gælder om at genvinde sin sjælelige balance.