Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

 

"Et lille menneske, som skal åbenbare sig hos et lille folk DEROPPE I NORDEN, vil komme til at undervise menneskene i alkærlighed og væremåde, men denne mand vil få mange falske tilhængere og modstandere og vil få både fremgang og modgang. Menneskene i hans omgivelser vil ikke forstå, hvad ægte menneskekærlighed er. MEN HANS VISDOMSBØGER og alle ord han talte til menneskene skal bevares, og menneskene vil komme til at indse hvilke vrangforestillinger de havde."

 

Sådan lyder en profeti af Mitar Tarabic (1829-1899). Kan denne beskrivelse sigte på andre end Martinus?

Mitar Tarabic og hans onkel Milos Tarabie, også en kendt seer, boede i den lille by Kremna i bjergegnene omkring byen Uzice. De var begge meget kendte som profeter i det daværende Serbien. De havde i deres omegn forudset en række lokale begivenheder og mange menneskers skæbne med minutiøs præcision. Overfor det serbiske kongehus var de ganske besværlige, idet de forudsagde to kongemord (Mihailo og Aleksandar Obrenovic) og dynastiets undergang. De havde endog forudsagt deres egen død, næsten på minuttet. Mitar havde tilkaldt præsten for at skrifte og få afholdt mindegudstjeneste, medens han endnu var i live. Femten minutter efter døde han.

Der er skrevet mange bøger i Jugoslavien om disse to mærkelige mænd, og nogle af bøgerne er udkommet i mange oplag. Hverken Milos eller Mitar Tarabic havde nogen som helst uddannelse. De var begge analfabeter. På deres tid var der hverken elektricitet, biler, flyvemaskiner eller lignende. Men i deres visioner talte de om stridsvogne, flyvemaskiner, raketter, rejser til månen og andre planeter. De har beskrevet radio, tv, computere og opfindelser, som vi idag endnu ikke kender.

Jeg skal her nævne med hvilken præcision, de beskrev de sidste årtiers begivenheder, både i Jugoslavien og andre steder i verden. Jugoslavien blev dannet tyve år efter Mitars død. Han kendte altså ikke dets navn. Derfor kalder han det det samme som alle andre forbundsstater på den tid, nemlig Kejserriget. Han beskrev anden verdenskrig som følger (det, der senere virkelig skete, sætter jeg i parentes):

"Efter den første krig vil Østrig forsvinde og Serbien vil blive stor som et kejserrige. Vi vil forene os med vore nordlige brødre (kroater og slovener) ... Den, der sidder på vort kejserriges trone, vil blive myrdet (kong Aleksandar Karatordevie blev myrdet ved et attentat i Marseille 1934). Kejserriget vil derefter blive regeret af en slægtning til den myrdede kejser (regent Pavle), men han bliver styrtet, og den engelske kejser og kejserinde vil redde ham. Derefter kommer den myrdede kejsers barn (den mindreårige Petar Karadordevic) på tronen, men han skal kun regere i nogle få dage ... Hele vort kejserrige bliver okkuperet af fremmede magter. Og hele Europa vil falde under det krogede kors (hagekorset). Rusland kommer senere ind i krigen og den russiske trone besiddes af en rød zar ... Senere kommer der mennesker med en stjerne i panden (partisanerne havde en rød stjerne på deres hue). En mand med blå øjne vil komme på en hvid hest, og også på hans pande skal en stjerne blinke. Han kommer til at forsone brødrene, samle store hærskarer og befri landet (marskal Tito) ... Det vil lykkes Rusland og kejserriget fra den anden side af havet tilsammen at brænde det krogede kors ned".

Endog Jugoslaviens brud med Sovjet i 1948 beskriver Mitar Tarabic: "Denne mand med blå øjne og en stjerne i panden vil ikke elske vore ortodokse brødre, russerne. Han vil ikke udvise nogen taknemlighed overfor dem, selvom det var russerne, der satte ham på tronen."

Mitar Tarabic har også forudsagt Titos død, at denne ville få et ben amputeret før sin død, og at en slags kommission (det kollektive præsidentembede) skal overtage magten efter ham, men det vil aldrig blive som tidligere.

Det er næsten ufatteligt, hvor præcist Mitar og Milos Tarabic beskriver fremtiden, så vi umuligt kan tage fejl af, hvad de egentlig mente om de begivenheder, vi har oplevet. Derimod er det noget sværere at forstå beskrivelserne af de begivenheder, som vi endnu ikke har oplevet og som ligger i vor fremtid. Men det er vel naturligt. For os var det indlysende, at menneskene med en stjerne i panden var partisaner. Men før anden verdenskrig kunne selv uddannede mennesker tro, at "mennesker med en stjerne i panden" kunne være mennesker med et "fødselsmærke" på panden – eller endog være nogle helt ikke-jordiske væsener.

Både Milos og Mitar har talt om tiderne og begivenhederne som ligger foran os. Den tredje krig, som skal komme, er lige så detaljeret beskrevet. Den kommer i det år, hvor der over floden Drina bygges to parallelle broer ved stedet Baijna Basta og Langfredagen (den ortodokse) falder på Sct. Georgsdagen, den 6. maj. De har talt om luftkampe, en brændende himmel, nye våben, som ikke dræber, men blot sover nær menneskene, om små gule mennesker, som skal invadere Europa, om ukendte epidemier, om "et lille folk, som skal komme til vore grænser, overskride dem, og ingen skulle kunne standse dem, fordi de skal vokse som græs på jorden." Det er svært at tegne sig et billede af alle disse begivenheder i fremtiden.

Men der er faktisk meget i Mitars og Milos profetier, som vi kan forstå takket være Martinus logiske forklaringer på kommende begivenheder. Derfor kan vi forstå deres beskrivelser af FN – både Folkeforbundet og senere Forenede Nationer – verdensstaten, samt de tider, hvor der hverken er rige eller fattige, og alle folk har samme religion, taler samme sprog og gør opfindelser, som muliggør anvendelsen af den energi "som er overalt i luften, i alle ting og i os selv, og som det er så ligetil blot at række hånden ud efter."

Mitar og Milos var som nævnt analfabeter. Deres profetier blev optegnet af præsten Zarija i Kremnas. Han forstod tydelig nok ikke, hvad de mente, når de talte om "to menneskelige skikkelser" (den fysiske og den åndelige krop). Han forstod heller ikke Mitars forklaringer om reinkarnation og forklaringen om, at mennesker, som skal komme til månen og andre planeter, "ikke finder det liv, de søger efter, skønt alt hvad de finder er liv".

Takket være sin kosmiske bevidsthed har Martinus givet logiske forklaringer på fremtiden, hvilket gør det lettere at forstå profetierne fra Kremna. For dem, der kender Martinus kosmologi, kan der ikke herske tvivl om, at Mitar Tarabic's profetier refererer til Martinus, dér hvor han beskriver "Manden fra Norden". Martinus levede som et almindeligt "lille menneske" uden stor publicitet i sit liv. Han havde både fremgang og modgang. Og først og fremmest viser alle hans visdomsbøger og alle Martinus' foredrag på bånd, hvor han "talte til mennesker", at profetien ikke kan sigte til andre end Martinus. At forfattere, som i deres bøger har skrevet om profetien fra Kremna (Kremansko Prorocanstvo) har forsøgt at forklare, at netop den profeti sigter på en anden person er helt naturlig – de vidste ikke noget om Martinus' eksistens. Men nu er tiden inde. Martinus' skrifter publiceres i Jugoslavien. LIVETS BOG I, DET EVIGE VERDENSBILLEDE I, MENNESKEHEDENS SKÆBNE og DEN IDEELLE FØDE er oversat til serbisk og kommer ud i løbet af dette år, forhåbentlig i rette tid til 100-årsdagen for Martinus' fødsel den 11. august.