Ældre Kosmos og Kontaktbreve

LOGIK, fra kapitel 82

 

- - - - - - - Det tyvende Aarhundredes Menneske lever hellere uden nogen religiøs eller aandelig Basis, end det lever paa Tro og Forestillinger, det slet ikke forstaar eller er i Stand til at sætte i Forbindelse med Fornuft eller Logik. Derfor bliver Raabet nu udelukkende: "Logik", "Logik" og atter "Logik".

Og vi er her ved Kernen i denne Bogs Begrundelse. Dens Opgave er den, som Supplement til mit Hovedværk "Livets Bog", at vise Sandheden med Hensyn til det jordiske Menneskes Forhold til virkelig Logik. Og Afsløringen af denne Sandhed er blevet et hundrede Procents Bevis for, at de jordiske Mennesker endnu er meget langt fra at manifestere Logik i deres indbyrdes Samliv, Organisation og i deres Administration af Verdensværdierne, idet det nemlig gennem samme Afsløring er blevet en Kendsgerning, at nævnte Samliv. Organisation og Administration er identisk med – "Helvede", hvilket igen vil sige Kulminationen af Disharmoni, og den deraf udløste Smærte, Skrig og Pine eller den forjættede "Graad og Tænders Gnidsel".

Hvad er da Logik? – Logik er den Planmæssighed, hvis Udløsning i Manifestation eller Skabelse giver hundrede Procents Nyttevirkning. En hundrede Procents Nyttevirkning er igen det samme som Aabenbaringen af en Behagsfornemmelse, der ikke paa nogen som helst Maade eksisterer eller opretholdes paa Basis af aabenlys eller skjult Disharmoni, Smærte og Lidelse for noget Væsen. Men en Aabenbaring, der kun kan være en hundrede Procents Behagsmanifestation uden at være Disharmoni, Smærte og Lidelse for noget Væsen, er jo det samme som Kulminationen af "Kærlighed". Logik er altsaa det samme som Kærlighed. Noget, der ikke er logisk, kan heller ikke være kærligt, idet det er unyttigt, og bliver derved et Spild af Kræfter, hvilket jo er det samme som en Tilintetgørelse og Nedbrydning af Værdier uden Skabelsen af et opvejende, retfærdiggørende Resultat. Det maa saaledes altid være et Minus, hvilket i dette Tilfælde altid vil være det samme som en mental eller fysisk Smærte.

Ukærlighed kan altsaa aldrig i noget som helst Tilfælde være identisk med virkelig Logik og er saaledes Primitivitetens fornemste og absolutte Kendetegn.

Her vil man maaske indvende, at Ukærlighed udmærket godt kan være logisk eller planmæssig. Naar man ser Dyrene paa Jagt efter deres Bytte, eller Menneskenes Foretagsomhed i Retning af Hævn, i Retning af Konkurrence, afslører disse Manifestationer i stor Udstrækning Planmæssighed, ja, endog raffineret Planmæssighed eller hensigtsmæssig Beregning, der ikke paa nogen som helst Maade har til Hensigt at udløse sig i ærlige Kærtegn eller andre Former for Udtryk for Kærlighed. De gaar derimod altid i modsat Retning og udløser Underminering, Død og Undergang for de Væsener, imod hvilke de er rettede. Og dette er ganske rigtigt. De nævnte Manifestationer er indtil en vis Grad baseret paa Logik, og kan udløse sig i det ønskede Resultat eller Formaal, der var deres Ophavs Ønske eller Plan. Men da nævnte Resultat umuligt kan blive til Virkelighed uden at have betinget, at nævnte Ophav ubevidst er ført ind paa et mentalt Skraaplan, ad hvilket det uundgaaeligt ruller nedad mod en Afgrund, fra hvilken det umuligt kan vende tilbage, uden at dette Fald har givet det en Oplevelse af Ubehag eller Lemlæstelse af nøjagtig samme Art eller Grad som den, det selv udløste mod dets Offer, bliver det jo synligt, at Anslaget eller Attentatet i Virkeligheden var rettet imod Ophavet selv. Men at lave et Attentat med Underminering, Død og Lemlæstelse, Smærte og Lidelse mod sig selv, kan det være Logik? – Er det ikke en Taabelighed, der bliver desto større og værre, desto mere "logisk", raffineret, hensigtsmæssig den er bygget op og derved saa meget desto mere maa ramme sit Maal? –

At det virkelig er saaledes, bliver jo til Kendsgerning gennem Oplevelsen af Lidelsernes dybeste Aarsag. Men at opleve Lidelsens dybeste Aarsag lader sig ikke gøre uden igennem Udvikling og Forskning. Og Resultatet heraf er "Aandsvidenskab". Aandsvidenskab er saaledes ikke Trosformer eller indbildte Forestillinger om, men Kendskabet til, Livets højeste Love og Principper, dets Skabelsesmetode og rette evige Opretholdelsesbasis. Denne Viden er igen Rettesnor for al Tilværelse og Adgang til det virkelige Livs Oplevelse og den hermed forbundne sande Lykke.