Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Da det i år er 40 år siden KOSMOS FERIEBY (nu Martinus Center) fik sin første foredragssal, kunne det være interessant for mange af bladets læsere med et lille tilbageblik til pinsen 1937, hvor salen blev taget i brug for første gang. Martinus så allerede dengang, hvordan lignende sale vil blive bygget rundt omkring på jorden. Siden denne første foredragssal blev bygget, er Martinus Center vokset meget, og da denne blev for lille blev den revet ned i 1948 og en ny og større blev bygget ca. 100 meter øst for den gamle. Foredragssal nummer to blev også for lille og blev i 1962 erstattet med en ny og større, der kan rumme ca. 300 mennesker og ligger placeret nær pavillionerne, medens den anden foredragssal blev ændret til 14 værelser og nu bliver kaldt "Annexet". Den nuværende sal vil kunne huse centerets gæster flere år frem i tiden. – I det følgende giver Martinus sin egen beskrivelse (fra KOSMOS No. 5, 1937) af den første foredragssals bygning og indvielse.

 

Som omtalt i sidste nummer af bladet, var der en foredragssal under opførelse på kolonien. Da arbejdet først blev påbegyndt Store Bededag, og fremdeles skulle være fritidsarbejde, idet enhver af deltagerne jo havde deres daglige ordinære beskæftigelse at passe, var der et tidspunkt, hvor det var lidt spændende, om man nu også virkeligt kunne nå at få huset færdigt til pinsen, til hvilken tid dets indvielse jo var annonceret. Men skønt der således faktisk kun var Store Bededag og Kristi Himmelfartsdag og de mellemliggende lørdageftermiddage og søndage til at udføre arbejdet i, blev huset alligevel færdigt til den fastsatte tid.

Med undtagelse af selve skelettet, spær og bjælker o.l., der er tilpasset af professionel tømrer, er huset helt opført af amatører som fritidsarbejde. Og hvad der er af endnu større og mere glædelig betydning, er dette, at det er gratisarbejde. Uden denne store støtte ville det have været svært vanskeligt at have fået så stort og kostbart et hus opført på det nuværende tidspunkt. Men nu står det der altså. Og i kraft af denne store hjælpsomhed og velvilje, jeg fra så mange sider har mødt, såvel fra kvindelige som mandlige venner af sagen, er det blevet et virkeligt kærlighedens tempel, selv om det naturligvis ikke kan og skal være noget tempel i almindelig forstand.

Vi har nu fået et hus, i hvilket vi kan komme i kontakt med koloniens gæster og de i kontakt med os. Medens vi i de to tidligere sæsoner ikke har haft noget sted, hvor vi på behørig måde kunne samles og drøfte de højeste problemer og emner, som ligger os alle så dybt på sinde, og som jo er den dybeste årsag og anledning til vor sammenkomst, og til at vi har lært hverandre at kende, så har vi nu en rigtig dejlig og hyggelig sal med talerstol, lysbilledinstallation og radioforstærkeranlæg og rigeligt med udmærkede siddepladser. Når salen dertil har en udmærket akustik, er holdt i lyse sommerfarver: grønne bænke og dørindfatninger, vægge og loft i lette gule, men gennemsigtige farver, så træets naturlige konturer skinner igennem, og salen yderligere kan opvarmes under kølige perioder, er der hermed, uden nogen form for luksus eller ødselhed, skabt en velsignelsesrig basis for og lykkelig ramme om et guddommeligt møde mellem åndsvidenskab og åndsforskere, en behagelig samlingssal for ligesindede interesserede i den højeste viden, en første skole for den højeste sjælelige uddannelse, og hvorfra eksamensbeviset ikke er et maskinskrevet, professorundertegnet papirsdokument, men derimod er en igennem hjerte og hjerne altgennemlysende kosmisk intellektualitet, hvis ydre kendetegn er solskin i øjet, mildhed i væsen, harmoni i omgivelser, en urokkelig glæde ved livet, hvis indre fundament ikke alene er en følelsesmæssig, men også er nået at blive en forstandsmæssig viden om udødelighed, om den guddommelige verdensplan, om et evigt uudsletteligt forsyn, om en evig, ikke i materie begrænset fysisk kropslig skikkelse, men udelukkende i ånd og sandhed, i mentalitet og bevidsthed fremtrædende alfader, der ved sin blotte eksistens gør alle levende væseners højeste identitet til "gudesønner".

Det er detaljerne i den atmosfære, den ny kosmiske verdensimpuls efterlader sig. Det er verdensgenløsningens mål, væsen og fodspor. Og det er for at gøre dette mål, væsen og fodspor synlige på kolonien, at vi nu har fået et foredragshus. Det er ikke noget Salomons Tempel, det er ikke nogen kirke eller katedral, det er ikke bygget for ceremoniel udfoldelse, sakramentbetjening eller anden form for stemningsstimulerende følelsesnydelse, som var verdensgenløsningens tidligere faser og kendetegn.

Men dette udelukker ikke, at der kan siges de samme høje ting, de samme store livsfacitter, som igennem tiderne er blevet uddelt som kosmisk næring for masserne. Tværtimod, de samme store livsfacitter, den samme store sandhed skal også lyde fra talerstolen i dette hus, men ikke i form af følelsessuggestion, men derimod i form af forstandsstimulering.

Vort hus er en skole for kosmisk uddannelse af hjernen og bliver således den første i sin slags, bliver den første af en lang række sådanne skoler, der ned gennem tiderne vil blive bygget til befordring af kosmisk udvikling af forstanden, hvilke skoler på denne måde vil komme til at afløse de gængse kirker og templer for religiøs kultus.

Med den kosmiske videns indlemmelse i den fysiske forstand overflødiggøres de kirkelige ceremonier og religiøse foreteelser idet væsenerne da kommer til at føle hele naturen som Guds eneste virkelige og sande tempel, og alle foreteelser, alle oplevelser, modgang såvel som medgang, som den eneste virkelige og sande "prædiken". Med kosmisk udvikling af den fysiske forstand bliver livet levende, bliver til Guds røst, og Gud bliver væsenets eneste absolut sande "præst", "lærer" og "vejleder", og igennem hvilken det oplever det store facit "Alt er såre godt".

Og det er denne retning for udvikling af mentalitet, der nu repræsenterer verdensgenløsningen. Og det er jo i særlig grad for at føre dennes velsignelse ind på kolonien, at foredragssalen er blevet til. Og nu er der altså på kolonien skabt alle mulige betingelser for skabelsen af et lykkeligt samvær af åndsbeslægtede væsener. Naturen her er vidunderlig smuk, vist noget af det skønneste i Danmark og hundrede procent nervestyrkende, selve kolonien stor og rummelig, husene praktiske og billige, og gæsterne sagens venner.

Det afhænger nu udelukkende af gæsterne selv, hvorledes stemningen og atmosfæren skal blive. Men ved hjælp af foredrag og spørgetimer i vor ny samlingssal skulle vi nu have mulighed for stadig at gøre levende, hvad det er, der kan gøre et samvær mellem mange mennesker lykkeligt, således at alle bilyde og disharmonier, al utilfredshed og indignation er fjernede.

Jeg håber, vi gennem disse forøgede samvær i åndsforskningen må få adgang til at gøre begribeligt for alle, hvor nødvendigt det er kun at beskæftige sig med de lyse og gode sider ved dem, man skal være sammen med, og så overlade andre mindre heldige anlæg hos dem til forsynet selv, og at vejen hertil i stor udstrækning åbnes i samme grad, som man kommer bort fra den urgamle tilbøjelighed, der endnu i stor udstrækning gør sig gældende hos de fleste, nemlig den, at være altfor let til at anse sig selv for "martyr".

I følge den guddommelige verdensplan kan absolut ingen i sin dybeste analyse være "martyr" og intet være et "martyrium". Al oplevelse, modgang såvel som medgang, er jo i følge den samme plan i deres dybeste analyser konsekvenser af egne, i tidligere livsperioder udløste manifestationer eller handlinger.

Med forståelsen af dette letter al trykkende mental tåge, og væsenernes eget klare solskin kommer til at lyse fra alle øjne, kommer til at varme fra ethvert væsen. Og sammenkomsten bliver en by af sole.

Jeg vil gerne hermed slutte med endnu engang at udtrykke min hjerteligste tak til alle venner af sagen, der kærligt ofrede deres fritid til fordel for opførelsen af foredragssalen. Og ligeledes min allerbedste tak til alle, der på anden måde har vist mig hjertelighed, og i kraft af hvilken tingene så smukt har kunnet blive til virkelighed. Ligeledes må jeg også udtrykke min glæde og tak for den store og hjertelige tilslutning til indvielsen i pinsen.

Jeg følte det som et lyst varsel, der lovede godt for fremtiden, da jeg så den fyldte sal ved min indtræden på talerstolen. Det er mit håb og ønske, at vi alle i den sommer, der kommer, skal få mange lyse og lykkelige timer sammen i arbejdet for udviklingen af den store fred på jorden.