Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Spørgsmål:

I forbindelse med symbol nr. 13, "Den evige verdensplan" i "Det evige verdensbillede I", fortæller Martinus om de 6 riger, det levende væsen gennemgår i en udviklingsspiral. Nu vil jeg gerne spørge: Hvor i universet, rent geografisk, befinder man sig under gennemgangen af disse riger?

Svar:

Da "geografi" egentlig betyder "jordbeskrivelse, læren om jordoverfladen og menneskenes udbredelse på den og inddeling af den" kan alle disse 6 riger ikke beskrives "geografisk" i dette ords egentlige betydning. Mineralrige, planterige, dyrerige og de jordiske mennesker udgør ganske vist jordens overflade og er udbredt på den, men det er jo kun den fysiske side af disse væsener, der tilsammen danner jordens fysiske organisme. Alle disse væsener har også en åndelig side, d.v.s. åndelige legemer, og en overbevidsthed, som ikke kan beskrives geografisk. Overbevidstheden er den ikke-tids- og rumdimensionelle del af de levende væsener, så den ser vi bort fra i forbindelse med dette spørgsmål, men så er der de åndelige legemer og de åndelige verdener.

De er også tids- og rumdimensionelle, men på en anden måde end den fysiske verden, som er en "afstandsverden". Om det åndelige må man sige, at det er en "tilstandsverden", en verden af bølgelængder. Martinus siger om livet i de åndelige verdener, at der skal man ikke flytte en organisme fra sted til sted, man behøver blot at tænke, at indstille sin bevidsthed på visse bølgelængder.

Når det gælder det geografiske, har vi med jorden at gøre, men så kan vi jo spørge: Har de åndelige verdener: "Det rigtige menneskerige", "visdomsriget", "den guddommelige verden" og "salighedsriget", som vi alle besøger i et interval mellem to fysiske inkarnationer, også med jorden at gøre? Og her bliver svaret: "Ja". Det, der for os på vort nuværende udviklingstrin udgør disse verdener, er jordklodevæsenets åndelige legemer. "Det rigtige menneskerige" er jordens følelseslegeme, "visdomsriget" jordens intelligenslegeme, "den guddommelige verden" er jordens intuitionslegeme og "salighedsriget" dens hukommelseslegeme.

Vi gennemgår efter den såkaldte død et kredsløb i disse riger eller jordens åndelige legemer og inkarnerer på ny fra "salighedsriget" eller jordens hukommelseslegeme i jordens fysiske organisme. Disse åndelige legemer udgør forskellige sfærer af bølgelængder, et kraftfelt omkring den fysiske klode, som går langt ud i rummet. Det samme gælder naturligvis andre kloder, men lige som vi jordmennesker og andre væsener tilhørende vor udviklingsspiral står på forskellige udviklingstrin og derfor har de åndelige legemer mere eller mindre udviklet, gør noget lignende sig gældende også for klodevæsener.

Ovennævnte forhold til vort makrovæsen jordens fysiske og åndelige legemer betyder dog ikke, at vi er bundet til jorden, heller ikke i et interval mellem to fysiske inkarnationer. Der vil være mulighed for, hvis vi selv har lyst og er modne til det, at besøge andre kloders åndelige verdener, kloder, der ligger forholdsvis nær vor egen klode i udvikling. En sådan "rejse" er ikke et spørgsmål om rumfart i fysisk forstand, men et spørgsmål om at indstille sig på bølgelængder. Man tænker, og så sker det. Men så må man først her på den fysiske jord have lært at tænke og ønske i sådanne baner.

Apropos rumfart siger Martinus, at fysisk rumfart mellem kloder og solsystemer som mange mennesker tænker sig det i fremtiden, ikke vil komme til at finde sted. I nogen grad måske, inden for et solsystem med ubemandede satellitter og rumsonder, men ikke med bemandede rumskibe. De åndelige verdener er jo i "tomrummet" mellem himmellegemerne, og der kan være sådanne vibrationer, som menneskelige fysiske legemer slet ikke kan tåle at blive udsat for. Menneskene vil "dø" hvilket vil sige, at de bliver nødt til at forlade deres fysiske legemer. Man taler i teknikersprog om, at man med disse rumfartøjer må se at komme over lysets hastighed. Men kommer man over lysets hastighed, siger Martinus, er man på det åndelige plan.

Vil der da ikke blive, og er der ikke allerede forbindelse mellem kloderne? Jo, absolut, men det er ad åndelig vej, hvilket ikke betyder, at en fysisk manifestation fra klode til klode ikke kan finde sted, men i så fald er den baseret på væsener, der har evne til at materialisere og dematerialisere. "Ufo'er", som der tales og skrives så meget om i dag, og som nok i visse tilfælde kan være virkninger af en meget livlig fantasi og et vist fantasteri, kan dog også være en realitet, men så er de baseret på materialisations- og dematerialisationsprincippet, hvilket vil sige manifestationer af højt udviklede væsener, som i så fald repræsenterer en variation af hjælpe- og skytsåndsprincippet, og så er der ikke noget at være bange for. Når vi engang er modne til det, vil vi få alt at vide derom.

Martinus taler også om, at vi jordmennesker ikke har været mikrovæsener i jordens fysiske og åndelige legemer i hele denne udviklingsspiral. Vi er blevet tiltrukket til jorden på et tidligt stadium i vor overgang fra dyr til jordmenneske, og vi er nu de hjerneceller i jordens fysiske legeme, gennem hvilke jorden skal opleve "Den store fødsel" eller "Kosmisk bevidsthed". Vor mineral-, plante- og egentlige dyretilstand har vi haft i forbindelse med andre kloder eller makrovæsener. De fleste jordmennesker har nu en lang række inkarnationer på jorden, fordi vi skal opleve "Kosmisk bevidsthed" her og har til opgave at skabe "Det rigtige menneskerige" her som en fysisk tilstand.

I den lange udvikling gennem en udviklingsspiral kan vi altså have tilknytning til adskillige klode- eller makrovæsener både fysisk og åndeligt, det er et spørgsmål om fælles bølgelængder. I den forbindelse bør det nævnes at det samme forhold naturligvis gør sig gældende i relationen mellem mikrovæsenerne i vort fysiske legeme og vore åndelige legemer og os selv som makrovæsen. Vi har også et kraftfelt eller en åndelig sfære omkring vort fysiske legeme, som består af energierne i vore åndelige legemer, og når vore celler, atomer og andre mikrovæsener "dør", er vore åndelige legemer åndelige verdener for dem.

Vi ser altså her, hvorledes alt er levende væsener inden i levende væsener, der udgør åndelige og fysiske verdener og åndelige og fysiske materier for hverandre, det er det universelt organiske princip, der er baseret på, at vi alle lever røres og er til i Guddommens organisme eller det evige uendelige univers, der ikke er koldt og tomt og skrækindjagende, som den fysiske astronomi alene kunne få os til at tro. I tomrummet mellem himmellegemerne findes de åndelige eller stråleformige verdener, hvor vi engang vil blive hjemmehørende, når vi har overstået den "eksamen" det er at gøre livet her på den fysiske jord til et "menneskerige". Engang i fremtiden i vor videre udvikling i denne spiral vil vi ikke mere have speciel tilknytning til jorden, men vi vil altid være et mikrovæsen i et makrovæsens åndelige univers og der opleve det af de seks riger, som vor egen blanding af de seks grundenergier gør os tjenlige til. Ingen science-fiction roman og intet gammelt eventyr kan være så spændende og indholdsrigt, som vi efterhånden vil opleve, at livets eget eventyr er.