Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Da menneskene lærte at hjælpe hverandre, at samarbejde eller "løfte i flok", som man kalder det, skete der en gennemgribende forandring af livet på jorden, begrebet "civilisation" opstod, samfund, byer og stater voksede op, og menneskene begyndte at erobre jorden og gøre sig den underdanig. "At løfte i flok" var dog gennem lange tider baseret på flokbevidsthed, på suggestion og diktatur, og det var ganske naturligt, da instinkter, eksplosiv tyngdeenergi og primitive følelser var de dominerende bevidsthedsenergier hos den jordiske menneskehed, der endnu var meget mere dyrisk end menneskelig i sin livsudfoldelse. Intelligensen var endnu på et meget lavt niveau hos gennemsnitsjordmennesket, derfor måtte der være ledere, som kunne tænke for den store flok. Hos dyrearter, der lever i flok, er der altid et førerdyr, som adlydes blindt og instinktmæssigt til gavn for flokkens og helhedens trivsel. Der er et vist slægtskab mellem flokbevidsthedsudfoldelse i det rigtige dyrerige og hos overgangsvæsenet jordmennesket, f.eks. mellem en dyreflok i bevægelse og et kompagni soldater under eksercits. I dyreflokken foretager det enkelte individ i brøkdele af sekunder nøjagtigt samme bevægelser som alle de andre, og de virker tilsammen som een stor organisme i funktion. Tænk f.eks. på en sildestime, der pludselig vender. Soldaterne, der instinktivt adlyder officerens kommando, bevæger sig også, som om de udgør eet stort mangebenet væsen, og om de marcherer i fællesskab eller rækker armen i vejret og råber: "Heil Hitler" eller knytter næven og råber: "Rød front" kommer stort set ud på ét. Det er flokbevidsthed, suggestion eller indoktrinering, som det så flot hedder i dag, og diktatur, der ligger bagved.

I et diktatur må der være ledere, der kan tænke for den store flok, oftest blot een fører, diktator, kejser, konge, ypperstepræst, eller hvad han kaldes, der er suveræn enehersker. Men han har sine hjælpere, der måske også hjælper til med at tænke og ellers med at lade herskerens tanker og ordrer gå videre gennem lavere instanser til de store folkemasser. Der er også "underofficerer", som modtager ordrer fra oven og giver dem videre nedefter med autoritet og viljekraft, selv om de måske ikke har forstand på, hvad det egentlig er, de giver videre, eller hvorfor. Det er blot ordrer fra oven, og de skal adlydes blindt. For at det kan ske i en primitiv og naiv befolkning, må magten og autoriteten også befæstes og illustreres gennem ydre kendetegn, en "maske", en embedsdragt, der viser, at denne person spiller en særlig rolle i samfundslivet. Al reglementeret iklædning lige fra kejseres og kongers kroningsdragter og høje gejstliges rigt broderede huer og kåber og ædelstenssmykkede, guldindvirkede ceremoniredskaber til underkorporalens stribe på ærmet er udtryk for en ældgammel "maskering", der skal virke således, at blot synet af øvrighedspersonen indgyder respekt og ærbødighed hos folket, så er det lettere for samme person at udøve sin autoritet.

Diktaturet har været en absolut nødvendig form for opdragelse og undervisning i den jordiske menneskeheds udvikling fra dyr til menneske, det har ligefrem været en udviklingsfase i verdensgenløsningens tjeneste, derfor taler Martinus om "Det guddommelige diktatur", en periode i udviklingen hvor herskerne var indviede væsener. Det, der er en guddommelig udviklingsfaktor i een udviklingsperiode, kan imidlertid forvandles til at blive en hæmmende, modstandsydende bremse i en efterfølgende periode, hvor helt andre principper er under udvikling, samtidig med at den forrige periodes principper er degenereret og blevet til dogmer, vaner og ydre former uden meningsfyldt indhold og ledernes "indvielser" blot ceremonier. Ordet "Satan" betyder som bekendt "modstand" eller "modstander", og diktaturet er da også efterhånden blevet en "satanisk" faktor i forhold til den videreudvikling af menneskeheden, der nu finder sted. Visse steder på jorden har diktaturet endnu en naturlig funktion, fordi landenes indbyggere endnu ikke er modne til en friere regeringsform, men det vil ikke vare længe, før der også i disse lande finder ændringer sted. Menneskeheden er på vej mod et menneskeligt fællesskab, der intet har med diktatur at gøre, et fællesskab, hvor visdom og alkærlighed dominerer, og hvor det enkelte individ blander sin bevidstheds energier med selvdisciplin som en "kosmisk kemiker" ikke for at spille en rolle og have magt, ære og rigdom, men for at være til gavn for helheden gennem sine specielle evner og talenter i samarbejde med andre.