Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1974/10 side 120
Martinus skriver - om kærlighed
 
Der, hvor hadet raser, kan kærligheden umuligt komme til udfoldelse. (E, 3:4)
"Ulykkelig kærlighed" er altså i virkeligheden ikke nogen ulykkelig kærlighed, idet kærlighed aldrig kan blive ulykkelig. Den søger aldrig nogen sinde sit eget og kan derved ikke danne skuffelse for sit ophav. (LB, 1820)
Kærligheden er ikke nogen villiesakt. Den er et organisk produkt ligesom kød og blod, ligesom kirtelsekreter, ligesom ens brune eller blå øjne, ligesom ens lyse eller mørke hår. (LB, 1715)
Kærlighed er ikke en villiesakt, men en evne man enten har eller ikke har, på samme måde som enhver anden begavelsestilstand såvel i materiel som i åndelig retning. (LB, 893)
Kun de væsener, der elsker alt og alle, har den virkelige fred i deres indre. (10a, 8)
Den, man elsker, ønsker man lykkelig. (13, 31)
At være "højintellektuel" vil altså være det samme som at være "alkærlig", hvilket er det samme som med forståelse at elske alt og alle. (12b, 6)
Kærligheden er den eneste vej ud af mørket. (B, 2)
Ulykkelig skæbne vil tilsidst føre det afsporede væsen tilbage til verdensaltets kosmiske harmoni og dermed til fornemmelsen af glæden over sit kosmiske familieskab med alle andre levende væsener i mikrokosmos og makrokosmos såvel som i mellemkosmos. Det er denne fornemmelse af glæde, der udgør den absolutte altoverstrålende næstekærlighed. (LB, 2324)
Kærlighed kan kun kendes af kærlighed. (4, 6)
Derfor, hvis du har kærlighed nok i dit eget indre, vil du også opdage den åndelige åbenbaring, den hellige ånd eller rene, guddommelige kærlighed i et hvilket som helst andet bryst, den så end måtte findes, ganske uanset bag hvilke eventuelle laser eller pjalter dette så end måtte dække sig. (4, 6)