Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

I week-end'en fra 5. til 6. maj arrangerede "Martinus Institut i Sverige" et kursus på Tallmogården, den svenske vegetar- og helsebevægelses kursted i Dalarne. Tallmogården ligger meget smukt ved Våstasjön, og man kan gå nogle dejlige ture i skov og åbent landskab deromkring - og så er der frisk og ren luft, så det er en fryd at trække vejret, noget man just ikke er forvænt med nu til dags. Selve kurstedet har absolut ikke et hvile- eller plejehjems atmosfære, der udfoldes megen aktivitet, der er mennesker i alle aldre, og der hersker en fri og venskabelig atmosfære, så man kom til at føle sig hjemme, selv om man kun var der en week-end.

Der er stort indendørs opvarmet svømmebassin, badstuer for herrer og damer, gymnastiksal og en afdeling med mange variationer af badeterapi. Der er læge, tre sygeplejersker og en terapeut, som hjælper og vejleder gæster, der trænger til at blive af med mange af de ubehagelige virkninger, som det moderne menneskes dårlige spisevaner og mangel på motion og frisk luft så let fører med sig. Det er et ideelt sted for dem, der trænger til revision, når det gælder behandlingen af deres fysiske legeme - og det gør vi jo alle mere eller mindre; men det viste sig også at være et ideelt sted, når man samles for at prøve at revidere sine tankevaner med hensyn til forståelsen af de kræfter, der sætter funktionerne i den fysiske materie i gang. Det blev et meget koncentreret kursus, vi havde på Tallmogården, men i en dejligt afslappet atmosfære.

Det var Yngve Brolin og Sigge Westerlund, der havde arrangeret det hele og bedt mig om at være med som en slags konsulent ligesom i fjor ved kurset i Mullsjö. Tallmogården havde stillet gymnastiksalen til vor rådighed for selve kurset, der startede lørdag den 5. maj kl. 10 og varede til søndag kl. 15. Vi var 30 deltagere, hvoraf ca. halvdelen kom i bus fra Stockholm, de andre i biler og med tog fra mange steder i Sverige. Der var unge og ældre mellem hinanden, der var nogle, der havde kendt kosmologien i mange år, og andre, der først for nylig havde lært den at kende, men alle var meget opsat på i fællesskab at prøve at få en dybere forståelse af de kosmiske love og af, hvordan man bedst kan lære at omsætte dem i praksis i den daglige tilværelse.

Temaet for kurset var "frihed og skæbne", og efter navneopråb og præsentation af deltagerne, startede jeg med en kort gennemgang af symbol nr. 6 fra symbolbogen: "Det levende væsen - I". Mit korte foredrag var blot en konfrontation med de kosmiske principper bag det levende væsen, et oplæg til debat med spørgsmål, der ikke blev besvaret. Svarene skulle gerne opstå i deltagernes bevidsthed under det fælles samarbejde.

Yngve Brolin skrev dernæst på tavlen i to rubrikker, hvad deltagerne spontant gav udtryk for med hensyn til, hvad man gerne ville være fri af, og hvad man gerne ville have frihed til, noget vi vendte tilbage til i slutningen af kurset. Deltagerne delte sig i 5 grupper, som dels skulle arbejde hver for sig, dels mødes til fælles samtale og redegørelse i en stor gruppe. Det væsentlige var, som Yngve Brolin fremhævede det, at alle fik sagt noget, og at man hjalp hinanden til i fællesskab at belyse problemerne. Sigge Westerlund viste derefter nogle lysbilleder og fortalte om, hvordan man videnskabeligt har undersøgt visse højere dyrs og små børns reaktionsevne, og hvordan man ud fra disse undersøgelser har draget slutninger vedrørende deres oplevelsesmuligheder og sanseevne, som kan give dem en begrænset eller mere udvidet frihed.

Kl. 12 var der lunch. Man spiste ved småborde, og kursusdeltagerne havde fået et rum ved siden af spisesalen, så de i ro og mag kunne finde sammen og snakke videre, hvis de havde lyst. Snakken gik livligt, og man hentede selv maden i spisesalen, hvor borde var dækket med farvestrålende lækre råkostsalater, med kogte grøntsager og vegetarisk varm ret. Det var overdådigt, velsmagende og sundt, og når man så kan nyde den dejlige mad i en venskabelig, positiv atmosfære, hvor alle er dus, og hvor man let finder fælles interesser og samtaleemner, kan man få den tanke, at der i ens skæbne - lige i øjeblikket - opleves en form for frihed, som peger mod noget, der skal blive mere permanent for menneskene i fremtiden.

Kl. 13 samledes vi igen, og der var gruppearbejde til tepausen kl. 14.30. Kl. 15 var man sammen i den store gruppe og redegjorde for de enkelte gruppers arbejde. Hver gruppe havde fået til opgave at gennemgå en eller anden detalje på symbol nr. 4: "Vejen mod lyset" efter eget valg. (f.eks. figuren i venstre hjørne forneden eller en af stjernerne osv.). Der blev redegjort for tingene på en udmærket måde, der viste, at samtalen i grupperne havde været intens og levende. Jeg kom med lidt supplerende oplysninger, og eftermiddagen sluttede med, at jeg i forbindelse med symbolet "Bønnens mysterium - II" kom ind på jordmenneskets gradvis voksende frihed til at gøre Guddommens vilje.

Kl. 17 var der aftensmad, og kl. 19.30 holdt jeg foredrag i gymnastiksalen for kursusdeltagerne og Tallmogårdens øvrige gæster og personale om menneskets og kulturens udvikling set i lyset af Martinus kosmologi. Der var mange spørgsmål bagefter, også fra gæsterne, og ønske om at få litteraturliste over Martinus bøger på svensk. Efter en sådan dag, hvor mange af os havde kørt mange kilometer og derefter arbejdet koncentreret i forsøg på at løse livsproblemer og nå frem til bedre forståelse af livet, er det klart, at trætheden melder sig, og der blev sovet godt rundt omkring på Tallmogårdens lyse venlige værelser, så godt, at mange slet ikke havde hørt, at det tordnede om natten.

Efter morgenmaden samledes vi kl. 10 om søndagen, og Sigge Westerlund gav hver gruppe til opgave at gennemgå et bestemt tema i forbindelse med et eller to symboler, som en fra gruppen eller flere i fællesskab bagefter skulle redegøre for i den store gruppe. Gruppe 1's tema var overlevelsen af evner og talenter fra én inkarnation til en anden i forbindelse med symbolet over det levende væsen. Gruppe 2 skulle koncentrere sig om det område på symbol nr. 12: "Grundenergiernes kombination", hvor de jordiske mennesker befinder sig. Gruppe 3 havde symbol nr. 20: "Syndernes forladelse". Gruppe 4 havde 2 symboler, symbol nr. 18: "De levende væseners skæbnebuer", og symbol nr. 21: "Bønnens mysterium 1", hvor det i sidstnævnte især var figurerne i nederste venstre hjørne, man skulle koncentrere sig om. Gruppe 5 havde symbolerne nr. 24 og 26: "Det ufærdige menneskerige" og "Det kommende fuldkomne menneskerige". Yngve, Sigge og jeg gik rundt til grupperne - ikke for at gribe ind i deres arbejde, men for eventuelt at besvare et spørgsmål eller måske snarere stille et, der kunne virke inspirerende. Da vi lidt senere inden lunch'en kl. 12 gik en tur i det smukke terræn omkring Tallmogården, var vi enige om, at det var en fornøjelse at gå rundt til grupperne og mærke, hvordan et naturligt fællesskab var vokset frem, et fællesskab hvis fundament tydeligt nok var glæden over at have mødt kosmologien og at være sammen med mennesker, man følte sig på bølgelængde med og kunne tale med om ting, som man måske i den daglige tilværelse ikke fandt gehør for hos sine omgivelser. Både alvor og munterhed kom til orde i alle grupperne, og jeg måtte erkende, at det danske kliché-udtryk om den "stilige svensker" ikke gjaldt her, i alt fald ikke i betydningen "stive og kedelige". Man følte sig tværtimod fri og glad i dette selskab, så frihed ikke blot var et teoretisk tema for dette kursus, men noget, som på en naturlig måde blev grundtone for hele samværet.

Efter lunch samledes grupperne atter i den store gruppe, og der blev på udmærket måde gjort rede for de temaer, man havde været igennem. Yngve, Sigge og jeg supplerede ind imellem, så der kom en god vekselvirkning i gang, hvor mange synspunkter og perspektiver blev belyst. Bl.a. kom Sigge også med en redegørelse for den moderne parapsykologis opdagelser med apparaturer, hvormed man begynder at kunne måle og farvefotografere udstrålingerne fra mineraler, planter, dyr og mennesker. Til slut kom de to rubrikker med alt det, man gerne ville være fri af og gerne ville have frihed til atter frem på tavlen. Det var, som før nævnt, noget af det, vi havde startet med, og nu sluttede vi altså med at prøve at se disse spontane udtryk i lyset af alt det, vi havde behandlet på kurset. Det fremgik tydeligt, at alt det, man havde ønsket frihed fra tilhørte dyrerigets principper og måtte være en form for "djævlebevidsthed" hos jordmennesket og give en tilsvarende karma, medens det, man ønskede frihed til, var menneskelige tankeklimaer og handlemåde, hvormed man dels ville gøre sig fri af sin fortid ved at tænke og handle i nye baner og dels ville være med til at skabe en mere menneskelig fremtid for hele menneskeheden. Selv om grupperne havde arbejdet ud fra forskellige synsvinkler, var man nået til det fælles synspunkt, at man ved at sætte sin bevidste vilje ind på efterhånden at overvinde sin egen surhed, irritation, vrede, intolerance m. m. ville frigøre kræfter i sit sind, der kunne være med til at opbygge en mere menneskelig, human og dermed friere tilværelse for hele menneskeheden. Det ville kræve tålmodighed både med andre og med en selv, men guddommelige kosmiske kræfter står bag jordens og menneskehedens udvikling, og når mennesket når frem til den indre frihed i sindet, hvorigennem det kommer i kontakt med disse kræfter, der repræsenterer en ny verdensimpuls, vil de også kunne skabe en ydre frihed, der ikke udfoldes på andres bekostning, men bliver til gavn og inspiration for omgivelserne. Vi var enige om, at den "kosmiske kemi", som Martinus kalder det, det bevidste arbejde med grundenergierne i sit sind, er vejen til større og større frihed, og at den største frihed, så paradoksalt det end kan lyde, ligger i den indre frihed til virkelig oprigtigt at kunne tænke og sige: "Fader, ske ikke min, men din vilje".

Kl. 15 var kurset slut, og det var ikke lidt, der var nået på de forholdsvis få timer, vi havde været sammen. Nu skulle vi hjem og "fordøje" det, så godt vi kunne. Vi kunne næppe rumme mere. Vi drog mod øst og vest og nord og syd med mangt et "på gensyn og tak for denne gang". Jeg kørte med gamle venner til Ludvika, hvorfra jeg næste morgen tilbagelagde den lange togrejse til København, og jeg medbragte mange kærlige hilsener fulde af glæde og taknemlighed til Martinus, som med sine kosmiske analyser har givet den "hjælp til selvhjælp" i den daglige tilværelse, der stadig bliver af større og større betydning for flere og flere mennesker. Det næste kursus, jeg skal med til, bliver i Tyskland på slottet "Schöneck" i nærheden af Frankfurt fra 9. til 15. juni. Det bliver første gang, der skal holdes en hel uges kursus på tysk. Jeg håber, at en lige så god og positiv atmosfære vil blive baggrunden for dét kursus, som den, der var på Tallmogården.