Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1971/25 side 305
Martinus skrev.....
 
Juleevangeliet er ikke blot en historisk beretning om Jesus af Nazaret, det er også Guds åbenbaring af jordmenneskets kosmiske identitet og skæbne
Med hensyn til det historiske juleevangelium og jordmenneskets skæbne vil der endnu være et par punkter at sammenligne. Det hedder således her: "Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens klarhed skinnede om dem, og de frygtede såre. Og englen sagde til dem: frygter ikke! Thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal vederfares alt folket; thi eder er i dag en frelser født, som er den Herre Kristus, i Davids stad. Og det skal være eder tegnet, I skulle finde et barn svøbt, liggende i en krybbe. Og straks var der hos englen en himmelsk hærskares mangfoldighed, som lovede Gud og sagde: ære være Gud i det højeste og fred på jorden, i menneskene en velbehagelighed."
Ja, også her passer evangeliet til fuldkommenhed på det jordiske menneske. Da ethvert lille barn, der fødes til verden, er en "gudesøn" og "gudesønnen"s fuldkomne eller modne bevidsthed er "Kristusbevidstheden", er ethvert sådant lille barns virkelige identitet et "Kristusvæsen". Og det var netop tegnet, at det var "svøbt og liggende i en krybbe". Kendetegnet på, at jordmennesket er et "Kristusbarn", er altså dette, at der omkring det tilsyneladende ikke er nogen særlig overdådighed af materielle eller kosmiske rigdomme. Bag fattige og beskedne materielle og sjælelige foreteelser finder vi det nyfødte "Kristusbarn". Men denne beskrivelse passer jo nøjagtigt på det jordiske menneske. Er ikke det store flertal af jordens mennesker fremtrædende i stor fattigdom. Er "krybben", hvilket vil sige: armoden, den økonomiske elendighed, ikke en altovervejende faktor. Og er det ikke lige så med den rent sjælelige side? - Ser vi ikke her alle tegn på, at "Kristusbarnet", "Kristusbevidstheden" i jordmenneskets mentalitet endnu er meget spæd, svag og hjælpeløs? - Englen siger altså med andre ord, at det jordiske menneskes endnu uudviklede kosmiske fremtræden eller ringe kapacitet i kærlighed ikke ophæver dets identitet som et "Kristusbarn", men derimod bekræfter eller beviser den. Ja, naturligvis. Hvis jordmennesket ikke netop var så sjælelig uformuende, som det netop er, var det jo ikke noget "barn", men et modent eller voksent "Kristusvæsen".
Men hvem er så englen, der meddeler dette glædelige budskab, og den "himmelske hærskare", der synger lovsange til Guddommens, fredens og menneskehedens pris? - Når det er engle, der er tale om, vil det altså sige, at det er himmelske eller åndelige væsener, vi har med at gøre. Men hvem er så de åndelige væsener, hvis ord og toner i dag vibrerer igennem de jordiske sfærer og forkynder, at jordmennesket er et "Kristusbarn"? - Er det ikke alle de kærlige væsener, der igennem tiderne har levet og virket på jorden i kærlighedens tjeneste? - Hvor er de henne de store profeter, disciple og apostle, konger og verdensgenløsere, der igennem tiderne har ført menneskeheden? - Er de ikke alle for længst gået bort fra den jordiske sfære og dermed blevet til åndelige væsener, altså til engle? - Men lyder deres sang ikke igennem verden med stor kraft og styrke for os i dag? - Er hele den autoriserede religiøse verden ikke endnu i vore dage hovedsageligt båret af disse væseners levende ord og tale? - Er der ikke utalte millioner, der i dag lytter til disse himmelske væseners lovsange, lovprisning af Gud og glædens budskab til menneskene? - Jo, "englenes sang" er i dag ikke mindre aktuel end nogen sinde.
Som vi har set, er juleevangeliet således ikke blot en overleveret historie om et fattigt barn, der i længst forsvunden tid fødtes i Betlehem under meget mærkelige omstændigheder, et barn, der voksede frem og blev menneskehedens største fører, med en bevidsthed, der blev det absolut dybeste fundament eller liv i enhver virkelig kulturskabelse, men det blev også i allerhøjeste grad jordmenneskets egen dybeste og mest absolutte historie. Juleevangeliet er således, foruden virkelig at være en historisk, fysisk begivenhed, også en symbolsk åbenbaring af Guddommens absolutte mening med det jordiske menneske. Vi har set, hvorledes den fysiske beretning, der jo i sig selv er en lysets fortælling, et glædens evangelium, et budskab om, hvorledes det fattigste barn blev til en lysets fyrste, en livets konge, en åbenbaring af selve Guddommen, her i vor kosmiske genfortælling blev fremtrædende i et endnu langt større glædens strålevæld, idet vi så, at historien ikke blot var verdensgenløserens eller selve "gudesønnen"s historie, men at den også var hvert enkelt jordmenneskes absolut egen kosmiske og dermed højeste skæbne. Jordmennesket var selv en "gudesøn", et "Kristusbarn", var selv svøbt i en krybbe, blev selv besøgt og tilbedt af hellige konger, havde Josef og Maria til forældre og blev lovprist af en himmelsk eller overjordisk hærskare og skal selv stå op af dødens mørke grav som identisk med selve opstandelsen og livet, værende ét med Guddommen.
Kan noget eventyr være større og mere guddommeligt? - Det er ikke så mærkeligt, at himmelske hærskarer lover og priser Guddommen, når de ser, hvilket overjordisk lysvæld, Guddommen igennem juleevangeliet forjætter jordmenneskeheden som dens kommende lykkelige skæbne. Og igennem en kommende varig "fred på jorden" vil den himmelske sang lyde videre ud over andre verdener, kloder og menneskeheder. På sole, stjerner og mælkeveje er vi til fest hos den evige Fader.
 
Citat fra: JULEEVANGELIET, 34. kapitel. 87 sider. Pris kr. 12,00.