Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Allerede den 30. november i fjor kom den officielle indbydelse, hvori man bad mig holde et foredrag på tysk med lysbilleder over Martinus Kosmologi lørdag den 27. marts kl. 20.00 i Hotel Krasnapolsky i Amsterdam. Det var ledelsen af "Geestelijk Réveil" (åndelig opvågning), som gennem fru Dunnewolt sendte mig indbydelsen, der også gjaldt Oude Groen. Fru Dunnewolt ville yderligere arrangere to andre foredrag for mig, et i Haag og et i deres hjem i Wassenaar.

Hver kongres plejer at have et bestemt grundtema, som alle de foredrag, der bliver holdt, på en eller anden måde har relation til. I år var temaet: "Zin of Waan-Zin?", som på dansk nærmest må oversættes til "vid eller vanvid?", altså "mening eller vanvid?", og det blev min opgave på grundlag af Martinus kosmiske analyser at påvise, at der er mening bag hele den "vanvittige" situation, menneskeheden befinder sig i, og også bag det enkelte menneskes skæbne.

Lørdag den 27. marts kl. 14.15 åbnede kongressen i en meget stor sal i hotel Krasnapolsky. I en tilstødende sal var der arrangeret borde med tryksager fra mange forskellige bevægelser. Umiddelbart ved indgangen fra den store sal var bordet med brochurer og bøger fra Martinus Institut, og selv om der på hollandsk endnu kun foreligger et par mindre bøger (der er flere under arbejde), var der også stor interesse både for brochurer og bøger på engelsk og tysk, og tillige var der den fordel, at Oude Groen stod ved bogdisken med sit charmerende humør og kunne tale med hollænderne på deres eget sprog. Ikke mindst blandt de unge var der interesse for at stifte bekendtskab med Martinus tanker, og det var i det hele taget bemærkelsesværdigt, at der var mange unge deltagere ved denne kongres.

Da alle kongressens foredragsholdere undtagen undertegnede talte hollandsk, må jeg indrømme, at det ikke var så meget, jeg fik ud af at lytte til de andre foredrag, selv om mit kendskab til tysk og engelsk, ja, selv til dansk, kunne hjælpe mig til at fatte visse passager. Der var både kvindelige og mandlige talere, og iblandt dem var flere videnskabsmænd, og det var Oude Groens indtryk, at de lå på et ret højt plan både etisk og intellektuelt. (Rent lydmæssigt kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at når svenskerne spøger med, at dansk ikke er noget sprog, men en "halssygdom", så må hollandsk være en endnu være "halsbetændelse".).

Lørdag aften var jeg den eneste foredragsholder, og efter mit foredrag skulle der være underholdning i musik, ord og billeder af et ensemble af unge mennesker fra en musikskole i Amsterdam. Jeg havde på grund af kongressens tema valgt at lægge hovedvægten i mit foredrag på Martinus analyser af og symboler over karmaprincippet, men da man regnede med, at der ville være en del af tilhørerne, der ikke forstod tysk, blev det bestemt, at fru Dunnewolt, der før har været min tolk, efter hvert symbol gav et koncentrat på hollandsk af min tale, og det bevirkede jo, at jeg ikke fik den fulde time, der var stillet til min rådighed, når tiden til oversættelse skulle trækkes fra. Alligevel tror jeg, at det lykkedes at give de mellem to og tre hundrede tilhørere, som var mødt op, et indtryk dels af den logiske klarhed og dels af den storhed i livs- og verdensanskuelse, Martinus kosmologi er udtryk for. Der var i alt fald mange tilhørere, som dels umiddelbart efter foredraget, dels næste kongresdag kom både til Oude Groen og til mig og bad os om at hilse Martinus hjemme i Danmark og takke ham for de svar, han har givet på så mange livsvigtige spørgsmål, og for de smukke symboler, han har skabt, der er et så væsentligt led i undervisningen og samtidig er så inspirerende ved deres stringente konstruktion og deres skønhed i farve og form. Hver gang blev de taknemlige og glade udtalelser ledsaget af et spørgsmål: "Hvornår kommer der noget mere af Martinus på hollandsk?" Dertil kunne vi svare, at en kreds af hollændere med fruerne Dunnewolt og Lilly Joseph som ledere arbejder med at læse korrektur på de oversættelser, der allerede foreligger fra hr. N. Jaegers hånd, og at Oude Groen har planer om at udgive disse og måske også KOSMOS på hollandsk i stencileret form.

Der var meget stille og en intens lytten under mit foredrag, og fru Dunnewolt oversatte mit tysk let og flydende til hollandsk. Man kunne jo mene, at når foredraget alligevel skulle oversættes, kunne jeg lige så godt have talt dansk, som fru D. forstår, og det ville unægtelig have været lettere for mig. Men adskillige tilhøreres udtalelser bagefter viste, at vi havde handlet rigtigt, idet de sagde, at det, at de først fik foredraget på tysk (som mange forstod) og bagefter på hollandsk, gjorde at de ved gentagelsen fik et endnu stærkere indtryk af den logiske klarhed, der går gennem alle Martinus analyser og holder dem sammen som en lysende tråd. Jeg fik den opfattelse, at Martinus analyser af vort skæbnemæssige forhold til mikrokosmos gjorde meget stærkt indtryk på mange og ligeledes hans symbol over "Evighedslegemet", "Hovedsymbolet" og symbolet over "Skæbnebølger".

(Afsluttes i næste nummer)