Ældre Kosmos og Kontaktbreve

For en gangs skyld kommer min rejseplan i Kosmos efter, at rejsen er foretaget og foredragene holdt. Det er rejseplanen for august, hvor jeg ellers ikke plejer at rejse. Den så således ud:

Og vi hørte nærmere fra dem. Det blev foreslået, at jeg skulle komme til Californien i august 1969 og holde en række foredrag foruden en uges ophold med foredrag i deres center i Altadena, der ligger i bjergene oven over Los Angeles. Mrs. Stauffer ville arrangere en rundrejse for mig til nogle af de mange kredse i Californien, hun har kontakt med, og hun har kontakt med en masse mennesker. Hun er, hvad vi her hjemme nærmest ville kalde socialrådgiver og har den daglige ledelse af El Camino Counseling Service i Compton, en af forstæderne til Los Angeles. Hun er fuld af vitalitet, og ingen kan se eller mærke på hende, at hun fylder 60 år i denne måned. Tage Buch har fortalt, at da han hentede hende i sommeren 68 og kørte hende til Klint, spurgte han hende på vejen, om hun havde skrevet noget, og fik som svar med et stort smil: "Nej, jeg skriver ikke, jeg handler"! Det betyder ikke, at hun ikke beundrer dem, der skriver. Det gør hun i høj grad, især hvis de skriver noget, hun kan bruge, og det følte hun straks, at Martinus gjorde.

I foråret 69 forstod jeg på et par breve, at planerne var ved at blive lagt. Det var allerede ordnet sådan, at jeg skulle holde en uges kursusforedrag med spørgetimer og samtaler i High Point Center, Altadena, hvor jeg samtidig var interesseret i at deltage i alt, hvad der foregår i et sådant "retreat-center". Ja, planerne var ved at blive lagt, men det tog sin tid. Edith Stauffer har senere fortalt mig, at det faktisk tog lang tid. Hun prøvede det ene og det andet, men det var ligesom intet ville lykkes, der var hele tiden noget i vejen på en eller anden måde: bortrejse, ferie eller andre planer. Men i sidste øjeblik lykkedes alt, ja, lagde sig ligefrem til rette, og jeg må sige, at det kunne ikke være bedre tilrettelagt. Det siger jeg set fra det synspunkt, at jeg, der inden denne rejse kun havde holdt en halv snes foredrag på engelsk, og det hovedsageligt for mindre kredse, der på forhånd var positivt indstillede, uvilkårligt måtte være noget betænkelig ved at stå over for større grupper af mennesker, der ikke kendte noget til Martinus kosmologi og måske ikke engang til begreberne reinkarnation og karma, og skulle fortælle dem om storheden i hans verdensbillede på deres eget sprog, hvortil mit kendskab var meget begrænset og mere teoretisk end praktisk. Jeg fik, hvad der fra engelsk kan oversættes som "sommerfugle i maven" ved tanken. Men programmet lå sådan, at den ene opgave, jeg stod overfor, hjalp mig og gav mig impulser og inspiration til at klare den næste. Og jeg oplevede de atten foredrag, jeg holdt fra den 10. til den 29. august, som en stadig stigning af de krav, der stilledes til mig, men også med større og større mod på at klare dem og fornemmelsen af, at med den tilstand åbnedes sindet for inspiration og impulser - på engelsk. Og kulminationen kom den allersidste aften, jeg holdt foredrag. Men derom senere.

Det var oven i købet så heldigt, at jeg i ugen med engelske foredrag i Kosmos Ferieby denne sommer havde mulighed for - kort tid før afrejsen til Californien - at holde en slags generalprøve på nogle af de første foredrag, jeg ville holde derovre. Og mine engelske venner Michael Blair og Michael Grimes, som jeg traf i London i foråret 1967, og som var ved Klint for anden gang, havde begge været på foredragsrejser i USA og fortalte om deres erfaringer, samtidig med at de opmuntrede mig og gav udtryk for deres sikre tro på, at der ville komme noget godt ud af min rejse.

Det er en underlig fornemmelse efter godt et døgns rejse pludselig at være på den anden side af jordkloden, at beundre sine venners daddelpalme og banantræ i haven og blive præsenteret for deres sorte nabo, der vander græsplæne og med et stort smil ønsker en velkommen til USA. Men det er dejligt, at det kan lade sig gøre, det skaber muligheder for det samvirke og fællesskab, som er menneskehedens eneste udvej fra den nuværende kaotiske situation.